Kampen mod knuden
Claus Lanner kæmpede i mange år en hård kamp mod den aggressive modermærkekræft, der spredte sig til kroppens indre organer. Til sidst med hjælp fra en helt ny behandlingsform, der kan redde menneskeliv, der før gik tabt. Og som har et umådeligt perspektiv.
For Claus Lanner skulle det egentlig have været en dejlig afslappende ferie med familien i varme omgivelser ved Gardasøen. I det lejede mobilhome gør familien med hustruen, Helle Lanner, og de tre børn, Carina, Michael og Nadia, sig klar til natten, mens Claus ved halv elleve-tiden går op til campingpladsens fælles baderum for at blive kølet ned af…