12-taller flyver også over eksamensbordene på gymnasierne
Mere end hver ottende eksamen på gymnasierne ender med et 12-tal. Professor kalder det en bekymrende inflation af 12-taller.
Det er ikke kun på universiteterne, at der er gået inflation i at tildele 12-taller til de studerende. På de danske gymnasier bliver der givet flere 12-taller ved det grønne eksamensbord end nogensinde før.
Der viser Jyllands-Postens gennemgang af karaktererne på de danske studenterbeviser.
Mens hver tiende eksamenskarakter på gymnasierne i 2010 var topkarakteren 12, var mere end hver ottende karakter 12 i 2015.
Udviklingen skal holdes op mod et mål om, at kun hver tiende beståede eksamen bør udløse et 12-tal.
Tirsdag skrev Berlingske, at 16 pct. af de bestående eksamener på universiteterne bliver med et 12-tal som resultat. Og samme tendens er gældende i folkeskolen ifølge Undervisningsministeriets egne tal.
Peter Allerup, professor i uddannelsesstatistik ved Aarhus Universitet, kalder udviklingen bekymrende.
»Karaktererne i både folkeskolen, gymnasierne og universiteterne viser, at der er inflation i 12-taller. Gymnasieeleverne er ikke blevet klogere eller dygtigere, men naturen i karaktersystemet har ændret sig. Kravet til en topkarakter er blevet gradvist mindre, og det skyldes ikke mindst, at målstyringen med, hvor mange der får topkarakteren, er udvandet med årene,« siger Peter Allerup.
I 2006 skiftede Danmark karaktersystem fra 10-trinsskalaen til 7-trinsskalaen. Dermed blev de gamle topkarakterer 11 og 13 slået sammen til karakteren 12. Efter en start med få topkarakterer og få dumpekarakterer satte karakterkommissionen et mål om, at hver tiende karakter skulle være 12.
Peter Allerup mener, at væksten i 12-taller kan forklares med en ændring i måden at vurdere de studerende på.
»Vi er gået fra en bedømmelse, hvor man udelukkende vurderede de studerendes viden, til en bedømmelse, hvor karakteren er et udsalg af de studerendes samlede kompetencer. Særligt ved mundtlige eksamener. Da man udelukkende målte de studerende på deres viden, var det lettere at fastsætte konkrete kriterier for et 12-tal,« forklarer han.
Det er særligt faget Almen Studieforberedelse, der trækker topkarakterer hjem til gymnasieeleverne. Her ender over hver fjerde eksamen med 12.
Alligevel får de mange 12-taller ikke de røde lamper til at blinke hos brancheorganisationen Danske Gymnasier.
»Jeg mener ikke, at udviklingen i 12-taller er kritisk. Men det er klart, at tendensen ikke skal fortsætte på denne måde, og det er gymnasiernes ansvar. Vi må ikke svinge for mange 12-taller ud, så vi skal hele tiden være opmærksomme på fordelingen. Ellers mister karaktersystemet sin stærke legitimitet, når de unge skal videre i livet,« siger formand Anne-Birgitte Rasmussen.
Gymnasieeleverne selv peger på, at frekvensen af topkarakterer skyldes elevernes større fokus på eksamensbeviset.
»De, som går i gymnasiet i dag, har været børn i tiden under finanskrisen og har derfor lært, at ambition og flid er vigtigt, hvis man skal klare sig godt. Så karaktererne er også en afspejling af en generation af unge, som er meget målrettede mod gode karakterer,« siger Veronika Ahrensbøll Schultz, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
Hver sommer, når studerhuerne indtager Danmark, rammer historier om nye superstudenter pressen. Historier om "Frederik med 31 12-taller af lige så mange mulige", eller "Mikkel med et snit på 13,1".
Når gymnasieelever kan opnå et karaktergennemsnit på over 13 i en karakterskala, der går til 12, skyldes det bonusregler. Eksempelvis at de har fem A-niveau fag eller starter på en videregående uddannelse inden for to år.
Det har bl.a. presset adgangskravene på universiteterne så langt op, at det har konsekvenser for karakterjagten i gymnasierne, mener Veronika Ahrensbøll Schultz.
»Med adgangskrav på over 12 på visse universitetsuddannelser bliver kravene så høje, at det lægger et konstant pres på gymnasieelever for at få 12. Det bliver et farligt et ræs mod toppen af karakterskalaen,« siger hun.
Strømmen af 12-taller sætter karaktersystemet under pres, og det kan i sidste ende betyde, at bedømmelseskriterierne skal ændres, hvis ikke karaktererne skal miste sin værdi, mener Peter Allerup.
»Den her udvikling kan ende med, at man inden for en overskuelig årrække kommer til at ændre karaktergivningen radikalt. En mulig løsning på inflationen er, at der bliver indført kvoter for, hvor stor en andel der skal have 12,« siger han.