Indland

Udflytning truer løfte om livsvigtige søkort til Grønland

Grønland kræver redegørelse, efter at aftale om livsvigtige søkort kan forsinkes på grund af udflytning.

Udflytningen af 3989 statslige arbejdspladser bliver nu et anliggende for rigsfællesskabet, skriver Politiken mandag.

Regeringens beslutning om at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg bringer en aftale med Grønlands selvstyre i fare.

Aftalen forpligter Danmark til inden 2018 at forbedre sikkerheden for personer, der sejler nær de grønlandske kyster, ved at lave flere søkort.

Formålet er at forbedre redningsaktioner og forhindre skibsulykker, der koster menneskeliv og forurener miljøet.

Men udflytningen af Geodatastyrelsen vil skade det arbejde, fordi regeringen risikerer at miste de højt specialiserede embedsmænd, der har ansvaret for, at aftalen med Grønland bliver overholdt.

Det fremgår af en række notater om konsekvenserne ved regeringens flytteplan, som Politiken har fået aktindsigt i.

Regeringen "vil få vanskeligt ved at løse" en række centrale og betydningsfulde opgaver. "Det gælder i forhold til den politiske aftale med Grønlands selvstyre ... som i sig selv er en meget ambitiøs aftale", står der ifølge Politiken i en analyse lavet af Geodatastyrelsen.

Samtidig advarer Geodatastyrelsen mod længere sagsbehandlingstid fremadrettet.

Det grønlandske medlem af Folketinget, Aaja Larsen (IA), kalder oplysningerne "meget bekymrende".

- I yderste konsekvens handler det om liv og død. Det er meget bekymrende at høre, at man kan få svært ved at levere det, man har lovet, siger Aaja Larsen til Politiken.

Danmark har lovet at levere 73 søkort til Grønland, som gør det muligt at navigere i farlige og kæmpestore havområder. På mange strækninger i dag sejler man i blinde og risikerer at gå på grund eller forlise.

Nogle steder er der ikke fyldestgørende og opdaterede søkort, og mange steder mangler elektroniske søkort.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) erkender i en mail, at situationen er "meget uheldig", fordi det må "forventes at forsinke den nuværende aftale om levering af søkort".

Minister for Grønlands infrastruktur Knud Kristiansen vil nu kræve en redegørelse for forløbet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Vinterens lys

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her