Ekstra Bladet: Kampagne hjalp piratgidsler hjem

Forhandlingerne med gidseltagerne var gået helt i stå, og for at råbe offentligheden, myndigheder og rederiejere op var det helt nødvendigt at bringe både navne, billeder og intime oplysninger om de to tidligere gidsler, Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, der i 838 dage var gidsler hos brutale pirater i Somalia.

Sådan lød budskabet fra Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, der torsdag afgav vidneforklaring i Københavns Byret, hvor de to søfolk kræver en godtgørelse på 1 mio. kr. fra Ekstra Bladet. Både Lopez og Lyngbjørn mener, at Ekstra Bladets massive kampagne, ”Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?” har krænket deres privatliv og forlænget gidselperioden.

Men det passer ikke, tværtimod har Ekstra Bladet hjulpet gidslerne hurtigere hjem, sagde Poul Madsen.

»Det var nødvendigt. Sagen var gået i stå. På det tidspunkt havde gidselsagen kørt i mere end 500 dage, og der var ikke sket noget. Tiden med at holde mund var overskredet,« sagde han.

Poul Madsen tilføjede, at avisens research viste, at der ikke var reelle forhandlinger i gang med gidseltagerne, og at søfolkenes rederi, Shipcraft, end ikke havde stillet en såkaldt garantisum for en løsesum til piraterne, da avisen skød kampagnen i gang i juli 2012.

»Det er Ekstra Bladet, der får det i gang i sommeren. Vi medvirkede til at få forhandlingerne i gang,« sagde Poul Madsen.

Andre vidner i retssagen har dog peget på, at der angiveligt var forhandlinger i gang i juli 2012, og at kampagnen skadede processen. Men Ekstra Bladets chefredaktør forklarede, at avisen senere sendte en freelancejournalist til Somalia, dansk-somalieren Nasib Farah, som fredag skal afhøres i sagen.

»Tre måneder efter at vores journalist blev en del af processen, bliver Søren og Eddy frigivet,« sagde han.

Tæsk og selvmordstanker

Ekstra Bladets kampagne inkluderede et stort banner på Rådhuspladsen i København med billeder af de to gidsler samt hundredvis af billeder og artikler, heriblandt interviews, hvor de to gidsler fortalte om tæsk, sygdomme, beskidt drikkevand og selvmordstanker. Under retssagen er det kommet frem, at de to gidsler blev truet af piraterne til at tale med Ekstra Bladet og levere instruerede budskaber, men Poul Madsen fastholder, at det var rigtigt at bringe de personlige skildringer:

»Hvis vi ikke havde skrevet om det, ville offentligheden ikke have fået et retvisende billede af det at være gidsel.«

Søfartens Ledere har på vegne af Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn også sagsøgt Ekstra Bladets ejer, JP/Politikens Hus, men i retten afviste koncernledelsen, heriblandt bestyrelsesformand Lars Munch og adm. direktør Stig Ørskov, blankt at have blandet sig i Ekstra Bladets dækning. De henviste til chefredaktørens redaktionelle frihed i koncernens udgivelser, der bl.a. også tæller Politiken og Jyllands-Posten.

Jørgen Ejbøl, der var bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, mens kampagnen kørte, kritiserede fra vidneskranken, at koncernledelsen var indkaldt som vidner, fordi der ikke er udgiveransvar i Danmark.

»Chefredaktøren ene bestemmer, hvad der står i avisen. Hvis man havde udgiveransvar, skulle indholdsmæssige beslutninger forelægges bestyrelse, ledelse og aktionærer, og så ville vi ikke længere have en fri presse,« sagde Ejbøl, der i dag er næstformand for bestyrelsen.

Låg på Madsen?

»Jeg ved ikke, hvem der kan lægge låg på Poul Madsen. Men jeg kan ikke,« sagde Jørgen Ejbøl, der mener, at Ekstra Bladet med kampagnen »gjorde det rigtige«, og at det hjalp til at få gidslerne hjem.

Ejbøl er også formand for sikkerhedsfirmaet Guardian, der bl.a. håndterer gidselsager, og han vurderede, at sagen med de to søfolk burde være løst hurtigere, fordi gidseltagninger i Afrika kun handler om penge.

»Hvis det havde været to søfolk hos Mærsk, ville det nok være gået lidt hurtigere,« sagde Ejbøl.