Fortsæt til indhold
Indland

Langt fra Borgen

Det har vist sig sværere, end Kristian Jensen troede, både at være central Venstre-mand på den hjemlige scene og udenrigsminister i den store verden. Det blev sat på spidsen, da regeringen var ved at falde på Christiansborg, mens Kristian Jensen rejste rundt i Nigeria og Mali. Men han fastholder, at modellen er den rigtige. Små to år efter magtkampen i Venstre-toppen erklærer han sig også fuldt ud parat til et kampvalg om ledelsen af partiet, ifald modstanderne stiller med en modkandidat.

Martin Kaae, Jyllands-Postens udsendte medarbejder | Joachim Ladefoged (foto), Jyllands-Postens udsendte medarbejder

MALI — Braget fra pistolskuddet smadrer den afslappede stemning i præsidentpaladsets lobby. PET-livvagten kigger hurtigt rundt i lokalet, hvor en håndfuld danske embedsmænd fra Udenrigsministeriet, to danske journalister og en fotograf samt omkring 20 nigerianske sikkerhedsfolk dybt overraskede går i stå og prøver at finde ud af, hvor skuddet kom fra.