Indland

To biler kørte sammen: Ung kvinde dræbt - mand i livsfare

Det er uvist, hvad der førte til, at to biler kørte frontalt sammen på nordjysk landevej.

En 19-årig kvinde er mandag aften omkommet i en trafikulykke ud for Ilbro ved Hjørring, hvor to personbiler kørte frontalt sammen.

En 29-årig mand har pådraget sig livstruende kvæstelser i samme ulykke, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ulykken skete omkring klokken 18.30 på Sæbyvej, og i alt fem personer er kommet til skade i kollisionen.

Den ene bil blev kørt af den 19-årige kvinde, der efterfølgende døde af sine kvæstelser. Hun stammede fra Østervrå. Hun havde to 16-årige piger fra Dronninglund-området med i bilen.

- Den ene er indlagt på Hjørring Sygehus med lettere kvæstelser og i chok. Den anden pige er overført til Aalborg Universitetshospital med kvæstelser i form af brækkede ribben, skriver Nordjyllands Politi.

I den anden bil sad den 29-årige, der nu er i livsfare, bag rattet. Han stammer fra Nibe-området. Han havde en enkelt passager med sig, en 26-årig mand fra Gistrup.

Den 29-årige er blevet overført til hospitalet i Skejby ved Aarhus, men den 26-årige beskrives som lettere tilskadekommen og er indlagt på Hjørring Sygehus.

Det er uvist, hvad der førte til ulykken.

- De nærmere omstændigheder er endnu ikke fuldt belyst, og der kan pt. kun oplyses, at bilerne kørte frontalt sammen, og dette skete af ukendte årsager på en lige vejstrækning, skriver politiet.

Bilinspektører skal nu aflevere rapport om sagen.

Alle pårørende til de implicerede er blevet underrettet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Vinterens lys

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her