Politisk plan fejler: Håndværkerspirer bliver længere tid i skolepraktik

Den politiske plan om, at fremtidens håndværkere skal hurtigere væk fra skolepraktikken og ud på virkelighedens arbejdspladser, ser ud til at fejle.

Mens det i 2012 var hver fjerde unge i erhvervsskolernes skolepraktik, der ikke fik en lærlingeplads i løbet af det første år, var det i 2014 mere end hver anden i skolepraktik, der blev på praktikcentrene i mere end et år.

Det viser tal Undervisningsministeriet.

Den længere vej ud på en byggeplads eller frisørsalon sker på trods af, at den tidligere regering med opbakning fra et bredt flertal i 2013 oprettede 50 nye praktikcentre.

Formålet var, at de elever, der i første omgang ikke kunne finde en lærlingeplads, skulle ud i kortere forløb hos en arbejdsgiver. Eller endda forlade skolepraktikken helt med en uddannelsesaftale hos en virksomhed.

Udviklingen er et stort problem, mener formand for interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler-Lederne, Peter Amstrup.

»Planen med praktikcentrene har grundlæggende været en forbier. Skolepraktikken er selvfølgelig god i forhold til, at de unge kan få deres svendebrev, selvom de ikke finder en læreplads. Men det er slet ikke tilfredsstillende, at de unge bliver længere tid i skolepraktikken,« siger Peter Amstrup

Han mener, at skolepraktikken har ændret karakter over de seneste år.

»Når flere elever bliver længere tid i skolepraktikken, er det et problem, fordi nogle virksomheder har tendens til at lade eleverne modne i skolepraktikken, før de skriver kontrakt med dem. Det er bestemt ikke hensigten, og på den måde står praktikcentrene med en udfordring«.

Det er muligt for en virksomhed at hente skolepraktikeleverne ind på korte aftaler eller restaftaler, hvor virksomhederne skriver kontrakt med eleven resten af uddannelsen.

Men selvom intentionen med praktikcentrene var at få flere unge ud i restaftaler eller korte aftaler, er det ikke blevet til virkelighed. I stedet tager flere virksomheder de unge håndværkere ind i såkaldt virksomhedsforlagt undervisning (VFU), hvor virksomhederne kan ansætte en skolepraktikelev i op til tre måneder uden at betale løn.

»Den stigende brug af VFU-forløb ødelægger til dels intentionen med praktikcentrene. Når det bliver mere normalt at tage en elev i VFU-forløb, bliver skolepraktikken et sted, hvor man går til og fra mellem VFU-forløb og praktikcentret i stedet for at komme ind på en fast arbejdsplads,« siger Peter Amstrup.

I løbet af de seneste to år er der kommet 14 pct. flere elever i skolepraktik, efter at tallet rundede 7.000 i november 2015.

Ifølge chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl, er skolepraktikken ikke ideel, men et godt redskab til at unge kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

»Det vil altid være bedst at få sin lærlingetid i en virksomhed, men vi kan se, at der ikke er nævneværdig forskel på jobchancerne efterfølgende, hvis man har været i skolepraktik. Men det handler om, at skolepraktikken ikke må blive permanent for de unge, så derfor er det negativt, når de tilbringer længere tid i skolepraktikken,« siger Mie Dalskov Pihl.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser samtidig, at flere elever forbliver praktiksøgende i stedet for at takke ja til skolepraktik.

»Umiddelbart har skolepraktikken fået et dårligt ry, og det er selvfølgelig heller ikke det samme som en rigtig arbejdsplads i forhold til kundekontakt og shagon. Derfor søger nogle unge videre, hvis de ikke får en aftale i første omgang,« siger Mie Dalskov Pihl.

I de igangværende trepartsforhandlinger har LO lagt op til, at arbejdsgiverne skal skabe 8.000 yderligere praktikpladser frem mod 2020.