Løkkes store topmøde har kun udløst få jobpladser til flygtninge

Knapt: Forventningerne var store, men en statusopgørelse viser, at blot 641 pladser er meldt ind i et partnerskab, der skulle gøre det let at få flygtninge i arbejde. Der er hul igennem ad andre kanaler, svarer minister og erhvervsliv.

Artiklens øverste billede
I 2015 var der 5.210 personer omfattet af de kommunale integrationsprogrammer – typisk flygtninge eller familiesammenførte – som fik en praktikplads eller et løntilskudsjob i en privat virksomhed.

Et topmøde om integration arrangeret af statsminister Lars Løkke Rasmussen har haft meget begrænset effekt.

Kun 641 stillinger – primært praktikpladser – er meldt ind i det såkaldte partnerskab, der skal gøre det let for erhvervslivet at få flygtninge i arbejde. Det er uvist, hvor mange pladser der faktisk er blevet besat, oplyser Udlændingeministeriet, som har gjort status på projektet per 29. januar.

Ordningen går under navnet ”Sammen om integration” og blev etableret efter det, der blev døbt civilsamfundets topmøde i september. Her havde Løkke inviteret en række organisationer og virksomheder til embedsboligen Marienborg.

Efter mødet var statsministeren, erhvervslivet og Røde Kors meget håbefulde.

»Vi er på mødet blevet enige om at indgå et virksomhedspartnerskab, hvor vi inviterer virksomheder til at åbne deres døre for folk, der kommer til Danmark i disse dage med henblik på virksomhedspraktik,« lød det fra Løkke efter mødet.

Han understregede, at integrationsproblemerne ikke var løst med det tre timer lange møde på Marienborg.

»Men nu har vi taget fat,« sagde statsministeren.

Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, var også optimistisk.

»Hvis bare halvdelen af den gode vilje, der var til stede i dag, resulterer i konkrete aktiviteter, så vil dette møde betyde et kvantespring for den måde, vi taler og arbejder med integration på i Danmark,« konstaterede han.

Topchefen i Dansk Industri, Karsten Dybvad, følte sig sikker på, at mange virksomheder havde »mod på at bidrage til indsatsen«.

Siden da har 47 virksomheder tilmeldt sig integrationspartnerskabet. Listen spænder fra små butikker til store virksomheder som Dansk Supermarked og servicegiganten ISS. De to kæmper står til sammen bag 400 af de 621 pladser.

Det er ingen »kæmpe succes«, som en arbejdsmarkedsforsker udtrykker det.

»Det er da ikke imponerede, set i forhold til hvor mange muligheder der egentlig er,« siger Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet.

En let og enkel procedure

En af de tilmeldte virksomheder er Guldbageren i Vester Nebel nord for Kolding. I september ville bagermester Kaj Bonde benytte den mulighed, som Marienborg-mødet og virksomhedspartnerskabet åbnede for. Proceduren er som følger:

Store og små selskaber ringer til Jobservice Danmark, der hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der sorterer under Beskæftigelsesministeriet. Når virksomheden er kommet igennem til Jobservice Danmark, kan den oplyse, hvor mange pladser den vil stille til rådighed for flygtninge. Det kan eksempelvis være praktik, løntilskudsjob eller en mentorordning.

Hvis virksomheden allerede har en aftale og et velfungerende samarbejde med jobcentrene, kan de fortsætte med det. Efter tilmeldingen kan det så markedsføres under ”Sammen om integration”-overskriften. F.eks. får virksomheden lov til at bruge et særligt logo for at vise, at de er en del af samarbejdet. Det skal »synliggøre virksomheder, som går foran og inspirere flere virksomheder til at følge efter og tage del i integrationsopgaven«, skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Andre virksomheder kan få en ny integrationsaftale, der skal sikre »én indgang til beskæftigelsessystemet og koordineret service på tværs af jobcentre«, som det hedder i informationsmaterialet.

»Det er let og enkelt,« konstateres det.

Bageren måtte vente længe

Det ville Guldbageren i Vester Nebel prøve, så i september indtelefonerede han en enkelt stilling.

Så hørte han ikke noget.

»Vi har meldt os til, fordi vi gerne vil hjælpe et menneske – og så får vi noget arbejdskraft ud af det. Det er jo en win-win-situation for begge parter,« fortalte bager Kaj Bonde til Jyllands-Posten i november. Han fortsatte:

»Men vi venter på svar.«

Intet skete. Men den 22. december kom DR forbi.

»Bager venter stadig på at få en flygtning i praktik,« lød overskriften på historien, der også blev bragt på tv og i radioen om morgenen.

Samme formiddag ringede kommunen.

Den ville snarligt komme med en flygtning, som Kaj Bonde kunne få i lønpraktik.

»Så får vi at se, om det kan blive til noget,« siger han.

Hos Dansk Supermarked er erfaringerne bedre. Her deltager flygtninge i et todelt forløb med sprogundervisning i kommunen og arbejde i Føtex, Bilka eller Netto.

»Det er effektiv sprogundervisning. Man lærer jo heller ikke at køre bil ved at tage teoriprøven. Det lærer man ved at køre den,« siger Christian Flø, group senior director i Dansk Supermarked.

Pladser ad andre kanaler

Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri, erkender, at partnerskabet er nået ud til »en forsvindende lille del« af Dansk Industris ca. 10.000 medlemsvirksomheder. Men han hæfter sig ved, at private virksomheder generelt opretter mange pladser på arbejdsmarkedet til flygtninge. Pladser, som ikke nødvendigvis tæller med i partnerskabsordningen.

I 2015 var der 5.210 personer omfattet af de kommunale integrationsprogrammer – typisk flygtninge eller familiesammenførte – som fik en praktikplads eller et løntilskudsjob i en privat virksomhed.

»Partnerskabet var for at skabe synlighed, og det er også udmærket. Det kan da godt have en gavnlig effekt. Men til syvende og sidst skal virksomhedernes velvilje måles på, hvor mange der helt konkret kommer ud på virksomhederne. Og der kan man se, at der altså er hul igennem,« siger Steen Nielsen fra Dansk Industri.

DF ryster på hovedet.

»Der bliver holdt nogle taler, og de gode viljer kommer i TV Avisen, men når virkeligheden rammer, kan man se, at sådan forholdet det sig slet ikke,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Masser af aftaler

Udlændingeminister Inger Støjberg udtaler i en skriftlig kommentar, at »det vigtigste er ikke, hvor mange virksomheder der er med i partnerskabet, men at flere flygtninge kommer i arbejde«.

»Der bliver uden om partnerskabet indgået masser af aftaler mellem jobcentre og landets virksomheder om praktik for flygtninge,« konstaterer hun og bemærker, at regeringen snart indleder forhandlinger med kommunerne og arbejdsmarkedets parter, hvor målet er at få flygtninge bedre integreret.

Regeringen forventer, at 17.000 flygtninge flytter ud i kommunerne alene i år.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.