S: Kongeligt besøg til Saudi-Arabien bremser for kritisk dialog

Kronprinsparret bør ikke tage af sted til Saudi-Arabien, lyder kritik. EL vil kalde udenrigsminister i samråd.

Artiklens øverste billede
Det er et problem, at kronprinsparret tager på officielt besøg i Saudi-Arabien, lyder det fra blandet andet Amnesty International.

Officielt besøg til Saudi-Arabien af det danske erhvervsliv og kongehuset møder kritik fra flere steder.

Ifølge socialdemokraternes udenrigsordfører, Nick Hækkerup, er det problematisk, at det er kronprinsparret, der tager af sted.

- Det er godt, at vi gør en masse for at fremme danske handelsinteresser. Danske firmaer får mulighed for at sælge produkter og dermed skabe arbejdspladser i Danmark.

- Det problematiske er, at det er kronprinsparret, der står i spidsen for delegationen. For så er der ikke mulighed for at have den kritiske dialog, som er nødvendig at have med det saudiarabiske styre om menneskerettigheder med videre, siger han til Ritzau.

Sådan lyder det også fra konstitueret generalsekretær i dansk Amnesty International, Trine Christensen.

- Når kongehuset bliver sendt af sted, som ikke har en formel funktion, men er symbolsk, så er det det element, som kan løfte det op i en helt anden liga. Det betyder, at den her delegation får en helt anden karakter, og gør det særligt problematisk, siger hun til Ritzau.

Hos Enhedslisten vækker det så stor harme, at de nu vil kalde udenrigsminister Kristian Jensen (V) i samråd:

- Det er fuldstændig skandaløst, hvis kongehuset og toppen af dansk erhvervsliv besøger Saudi-Arabien. Landet er et brutalt diktatur, der pisker demokratiforkæmpere og halshugger regeringsmodstandere.

- Det er også et land, hvorfra størstedelen af den finansielle støtte til Islamisk Stat og andre ekstremister kommer fra, siger udenrigsordfører Nikolaj Villumsen til Ritzau.

Derfor er det ubegribeligt for ham, hvis udenrigsministeren har godkendt et sådant besøg.

- Det er et brutalt diktatur, som bevæger sig i den helt forkerte retning. De bør ganske enkelt ikke belønnes med et kongeligt besøg og erhvervsfremstød, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.