Stadig færre asylsøgere i Sverige – og flere i Danmark

Grænsekontrol og transportøransvar skubber tilsyneladende til flygtninges rute mod nord.

Artiklens øverste billede
Siden Danmark mandag indførte grænsekontrol i form af stikprøver ved grænseovergange er antallet af asylsøgere svinget op og ned fra dag til dag. Foto: Mathias Svold

For mindre end to måneder siden fortalte flere svenske medier, at ansatte hos Migrationsverket – den svenske udgave af Udlændingestyrelsen – var besvimet som følge af det store arbejdspres, antallet af asylsøgere førte med sig.

Siden har Sverige indført først grænsekontrol og mandag i denne uge også et transportøransvar, der skal forhindre flygtninge uden id-papirer i at rejse ind i Sverige.

Og torsdag eftermiddag – efter tre en halv dag med transportøransvaret – var presset på de svenske grænser et andet.

Mandag var der en lille stigning i antallet af registrerede asylsøgere, ifølge Migrationsverket pga. ophobning af asylsøgere, der ankom i løbet af weekenden. Tirsdag blev 206 registreret, og onsdag 134. I sidste uge blev der registreret ca. 200 dagligt.

Torsdag eftermiddag lød det fra Ewa-Gun Westford, presseansvarlig hos Skåne Politi, at der i løbet af natten og første halvdel af dagen var kommet i alt 12 asylsøgere. 11 med færgen fra Rostock i Tyskland til Trelleborg.

En person kom via færgen fra Helsingør til Helsingborg.

»Og til Hyllinge Station er der i nat og i dag indtil videre ikke kommet asylsøgere,« siger Ewa-Gun Westford, som vurderer, at det stadig er for tidligt at konkludere, om faldet er udtryk for en tendens.

Hun mener dog at kunne se, at flere flygtninge forsøger at komme ind i Sverige via færgen til Trelleborg. Da Sverige ikke har en aftale med Tyskland om et transportøransvar, kan flygtninge komme ind i Sverige den vej uden id-papirer.

Roligere i Flensborg

Siden Danmark mandag indførte grænsekontrol i form af stikprøver ved grænseovergange er antallet af asylsøgere svinget op og ned fra dag til dag.

Mandag blev 111 registreret – mod ned til 20-30 om dagen i sidste uge. Tirsdag steg antallet til 155, mens det onsdag igen faldt til 99.

Fra organisationen Refugees Welcome, som hjælper flygtninge på Flensborg Banegård, lyder det, at der har været mærkbart færre flygtninge de seneste dage, siden grænsekontrollen blev indført.

Torsdag eftermiddag var der i alt 5-10 flygtninge i ankomsthallen – mod op til flere hundrede ad gangen i sidste uge – oplyser en af de frivillige på banegården, Bastian Schmatz.

»Det er blevet roligere og roligere her de seneste dage. De fleste flygtninge, der kommer, har hørt, at det er blevet mere vanskeligt at komme til Skandinavien nu. I dag er 15 flygtninge kommet tilbage hertil, efter de har forsøgt at komme ind i Danmark. Som jeg har forstået det, sidder de nu og diskuterer, hvad deres nye plan skal være.«

De personer, som standses af grænsekontrollen, bliver umiddelbart efter sendt retur mod Tyskland.

Ifølge Rigspolitiet blev 18 personer afvist mandag, 36 tirsdag og 30 onsdag. Fem personer blev onsdag anholdt for menneskesmugling. Rigspolitiet vil dog ikke oplyse de nærmere omstændigheder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.