Radiovært: »Hadesiderne føles som et knytnæveslag i ansigtet«

En Radio24syv-vært mener ikke, at danskerne er beskyttet tilstrækkeligt mod chikane online. Politiet er enig.

Artiklens øverste billede
Facebook-screenshot af hadegruppen "Ayse Dudu Tepe er en lang tislamist”

Søg på navnet ”Ayse Dudu Tepe” på Facebook, og du vil sandsynligvis finde hadesider. Først popper Radio24syv-værtens almindelige Facebook-profil med tilhørende profil-foto op. Men længere nede i søgeresultaterne på listen over grupper, hvori hendes navn indgår, bliver det straks mere ubehageligt (hvis siderne efter udgivelsen af denne artikel ikke er blevet fjernet). En hadegruppe er dedikeret til Ayse med navnet: ”Ayse Dudu Tepe har sympati for Islamisk Stat” ses. En anden gruppe ses nedenunder med navnet: ”Ayse Dudu Tepe er en lang tislamist”. Det lidt mærkelige navn er lidt ord-jonglering over en tidligere, og nu lukket, hadegruppe i hendes navn, under navnet: ”Ayse Dudu Tepe er en klam islamist”. I den nye version af hadegruppen er hendes ansigt blevet strakt ud, så det er deformeret og længere end vanligt. 

Ayse Dudu Tepe er langt fra den eneste i Danmark, der oplever online-chikane på internettet. Andre kvindelige samfundsdebattører som lægen Haifaa Awad og næstformand hos Exitcirklen Khaterah Parwani kan nævnes i rækken af ofre.

Ubøjelige bølger

Ayse oplevede det, hun kalder den første ”bølge” af hadesider i november 2015. Otte sider dukkede op på Facebook. For at få dem fjernet måtte hun søge assistance fra sit Facebook-netværk, som hjalp til med at anmelde siderne. Men da hadesiderne endelig blev lukket ned, dukkede otte nye op, hvorefter samme rutine gentog sig. I dag er Ayse Dude Tepe i gang med at bekæmpe det, hun kalder den ”tredje bølge” af digitalt ukrudt i sit navn.

Det er heldigt, at hun i modsætning til mange andre borgere har et stort, trofast netværk, der kan hjælpe hende med arbejdet. For eksempel skrev hendes Facebook-ven Esben Søvang Maaløe den 5. januar følgende på det sociale medie:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Indtil videre har sagen lært Ayse Dudu Tepe, at der ikke er nogen systematik i måden, hvorpå Facebook vurderer, om sider skal fjernes. I nogle tilfælde er anmeldelser blevet returneret fra Facebook med svar om, at de ikke lever op til kravene for fjernelse. I andre tilfælde hjælper Facebook. Ventetiden har dog nærmere været måneder end dage efter anmeldelse.

Hadesiderne er, ligesom internettets natur, grænseoverskridende ifølge Ayse Dudu Tepe:

»Når jeg ser hadesiderne, så føles det som et overgreb. Som om en forbipasserende på gaden umotiveret giver mig en knytnæve i ansigtet. Det mest forfærdelige er, at internettet ikke glemmer. Folk kan jo bare tage et screendump af siderne,« forklarer hun og slår fast, at handlinger i den virtuelle verden også gør ondt i den fysiske.

Virtuel vold varer ved

Når det lykkedes folk i Ayse Dudu Tepes Facebook-netværk at få fjernet en hadeside, så får de følgende besked fra det sociale medie.

Ayse Dudu Tepes reaktion er ikke så mærkelig. Tilbage i 2013 italesatte entreprenøren og IT-tænkeren Juan Enriquez i en TED Talk vendingen ”Digitale tatoveringer”. Han spurgte retorisk, om ikke de ”digitale tatoveringer” vi skaber, når vi deler indhold om os selv på sociale medier som Facebook og Twitter, er ligeså varige som enhver blæk-indskudt udsmykning på vores fysiske kroppe? Han mener, at svaret er ”ja”. Vores online-liv er ligeså permanent som tatoveringer og bør derfor tages meget alvorligt.

Enriquez pointerer, at mennesket i Det Gamle Grækenland var utroligt betaget af ideer om udødelighed og om, hvordan man bliver husket. Men han mener, at vi i vores moderne, digitale liv ikke er særligt kyndige, når det kommer til de langsigtede konsekvenser af impulsive delinger på sociale medier.

I tilfælde af online-chikane, for eksempel ved oprettelse af hadegrupper, kan man udvide hans metafor og spørge: Er det ikke blevet utroligt let for fremmede mennesker at give uskyldige mennesker ”digitale tatoveringer” på deres virtuelle kroppe uden konsekvenser?

Det mener Ayse Dudu Tepe, selvom hun efter det indledningsvise chok over at se siderne, først havde tænkt sig at lade hadesiderne være:

»Jeg tænkte: Det er jo bare én persons værk. Men så gik det op for mig, at det her jo i virkeligheden vedkommer os alle. Det handler ikke bare om, at Facebook i denne her sag har vist, at de ikke holder, hvad de lover, når man anmelder sider. Det handler mere om, at vi i Danmark ikke har retsbeskyttelse overhovedet, når det kommer til onlinebrug, medmindre der er tale om hacking eller sager, hvor man får stjålet noget,« forklarer Tepe.

Et globalt problem

Danmark er langt fra det eneste land, der oplever problemer med et stigende antal af sager, hvor uskyldige placeres i en ”digital gabestok” online.

I England har man strammet lovgivningen på området, jævnfør sektion 127 af den såkaldte Communication Act fra 2003. I dag er der i England tre personer dagligt, som dømmes skyldige for at dele krænkende eller ulovligt indhold. Ofte er der tale om indhold, hvor enkeltpersoner hænges ud, såkaldt ”trolling”. De fleste skyldige modtager bødestraffe, men over 100 fængsles årligt.

I Tyskland har man angrebet problemet på anden vis. Landet har fået lavet en særaftale med Facebook, Twitter og Google, så alle tre IT-giganter nu lover at fjerne hadefuld tale fra tyske hjemmesider indenfor 24 timer efter anmeldelse. Det oplyste nyhedsbureauet Reuters i december 2015.

»Aftalen gør det lettere for internet-brugere og anti-racistiske grupper at anmelde hadefulde online-delinger til holdene af specialister hos de tre firmaer,« fortalte den tyske justitsminister Heiko Maas i den anledning.

Aftalen er kommet i stand som følge af et betydeligt pres, som er blevet lagt på Facebook af både tyske politikere og offentligheden generelt. Blandt andet har anklagere i Hamborg undersøgt om Martin Ott, Facebooks europæiske leder, kan holdes ansvarlig for Facebooks langsomme reaktionstider, når trolling anmeldes. Ydermere er facaden på Facebooks tyske hovedkvarter blevet spraymalet med rød tekst lydende på ”Facebook dislike”.

Ifølge den digitale chef i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, Benjamin Rud Elberth, er Tysklands aftale med Facebook et nødvendigt tiltag, som Danmark bør tage ved lære af. Danske myndigheder er nødt til at presse på for at begrænse hadefuldt sprog, racisme og kriminelle opfordringer for at sikre Facebook-brugerne bedre.

»Danske myndigheder burde helt overordnet forsøge at lave mere præcise aftaler med Facebook om både hurtigere reaktionstid og bedre beskyttelse af brugerne, men er reelt afhængige af, at store lande lægger pres på virksomheder som Facebook og Twitter. Ligeledes bør danske myndigheder i højere grad lave præcise aftaler med Google om at afindeksere racistisk eller kriminelt materiale så hurtigt, som det er muligt,« fortæller han.

Lovgivningen følger ikke teknologien

Radioværten Ayse Dudu Tepe mener, at en særaftale med for eksempel Facebook er en uholdbar løsning, selvom det er et positivt tiltag. Hun hælder mere til, at vi skal følge det engelske eksempel og opdatere lovgivningen på området. Racismeparagraffen vedrørende æreskrænkelser har vist sig ikke at kunne følge med tiden. Den blev lavet i 1939 for at beskytte de danske jøder:

»Når du ser på dommene for racisme herhjemme, så er de altid målrettet en gruppe. Så det er ikke racisme, hvis en enkeltperson kalder mig ”perker”. Ytringen skal henvende sig mod en større gruppe som og lyde i stil med: ”Du avler børn ligesom alle perkerrotterne fra Tyrkiet.” Så er den racistisk.«

Spørger man hos Datatilsynet, hvad man som enlig dansker skal gøre, hvis man bliver offer for ”trolling” på internettet, så lyder svaret, at »spørgsmålet handler om anden lovgivning end persondataloven«.

Man må således søge straffelovens paragraf 264d og 267 vedrørende æreskrænkelse. Det er et civilretsligt anliggende, og det er op til den enkelte borger at anlægge sag eller politianmelde, hvis ulovligheder menes at være begået. Det synes dog sigende, at man på hjemmesiden sikkerchat.dk – lavet af Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet – skriver følgende om anmeldelse af hadesider på Facebook:

»Afhængigt af indholdet på siden, kan der være tale om æreskrænkelse, som er ulovligt. Der vil dog sjældent komme noget ud af at involvere politiet i en sådan sag.«

Politiet savner handlerum

Helt så pessimistisk er tonen ikke hos Kim Aarenstrup, centerchef for Nationalt Cyber Crime Center (NC3), der assisterer politikredsene i efterforskning og forfølgelse af IT-kriminalitet

Han fortæller, at politiet har mulighed for at trække i nogle tråde, som den enkelte borger ikke kan, så eksempelvis hadesider kan blive fjernet fra Facebook hurtigere. Det bliver dog vurderet fra sag til sag, om en reel efterforskning sættes ind efter en gerningsmand, eller om en hadeside blot skal lukkes ned.

Hvis en reel efterforskning sættes ind, kan NC3 samarbejde med Facebook, der pr. retskendelse videregiver vigtige oplysninger, som kan bidrage i opklaringsarbejdet.

Ifølge Kim Aarenstrup kunne man godt overveje, om lovgivningen omkring online-chikane er tilstrækkeligt tidssvarende, og overveje, om vi beskytter de danske borgere godt nok. Selvom vi i Danmark har lovgivning, der dækker områderne, så er det ofte op til den enkelte dansker at rejse en injurie-sag, hvis man føler sig krænket. I juridiske termer skal danskeren selv stå for en såkaldt ”privat påtale” af sagen. 

»Det kan være en meget vanskelig, besværlig og dyr proces at få sat i gang for en borger. Så der kunne godt være situationer, hvor man kunne overveje at give politiet redskaberne til at reagere på vegne af en borger, som ellers vil være overladt til sig selv. Så vil man nemlig kunne gå et spadestik dybere for at hjælpe borgeren i sådanne sager.« 

Beder man Kim Aarenstrup om at konkretisere, hvordan man undgår at en sådan lovstramning ville oversvømme myndighederne, sammenligner han det med en færdselssituation.

»I færdselssituationer kan politiet jo nøjes med at stikke en bøde ud for en konkret lovovertrædelse, og så er den ude af verden. På den måde behøver det ikke at være et stort maskineri, vi sætter i gang, når en sag om for eksempel hadesider starter. Der er en del situationer i dag, hvor det er relativt omkostningsfrit for folk at chikanere andre online,« fortæller Aarenstrup og uddyber:

»Hvis det bliver mere omkostningsfuldt for gerningsmændene at udvise meget grov chikane på nettet, så kunne det lægge en dæmper på de værste eksempler, og måske dermed sortere store mængder af online-chikane væk. Det skal dog altid ses i lyset af og være i balance med vores allesammens grundlovssikrede ret til at ytre os frit.«

Ayse Dudu Tepe mener heller ikke, at en lovstramning nødvendigvis vil få konsekvenser for ytringsfriheden. Hun vurderer derimod, at det er på tide, at folk lærer følgende:

»Man skal fandeme passe på med, hvordan man ytrer sig på nettet.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.