Provokunstner rykker ind på Christiansborg

Medlemmer af Folketingets Præsidium undrer sig højlydt over, at Alternativet har ladet kunstneren Michael Brammer flytte ind på Christiansborg.

Artiklens øverste billede
Kunstneren Michael Brammer, der blev berømt og berygtet for at aflive hundehvalpe til en udstilling, er rykket ind på Christiansborg. Foto: Carsten Bundgaard

I et mindre lokale på Christiansborg hænger der en tegning. Den forestiller facaden på Christiansborg, men tagstenene på de folkevalgtes arbejdsplads har fået ny farve. Taget forestiller nemlig hatten på en fluesvamp.

Manden bag værket, der endnu blot er en skitse, er kunstneren Michael Brammer. Han er netop rykket ind på Christiansborg i et af Alternativets lokaler.

»Da vikingerne var store og tog til England for at erobre, så lykkedes det, fordi de gik bersærk og kastede al frygten fra sig. Historierne går på, at de var i stand til det, fordi de i kampsituationer tog en bid af en fluesvamp. Lidt af den inspiration vil jeg give til Christiansborg,« siger Michael Brammer, der for alvor blev offentligt kendt, da han i 1994 aflivede og udstoppede hundehvalpe i forbindelse med en kunstudstilling.

På Christiansborg har han nu installeret et ”Live studio”, der fungerer som et åbent atelier, hvor Alternativet holder møder, samtidig med at han arbejder. Selv kalder Brammer det en »kunstinstallation«.

Når man træder ind i »installationen«, kommer man ind i et lokale med malerpensler i hjørnet, og på væggen hænger værker med tekster såsom: ”Fuck Danmark”, ”I love Allah” og ”Cocaine”.

Meningen med at lade Brammer flytte ind er ifølge Alternativets formand, Uffe Elbæk, at give partiet »kreative forstyrrelser«.

Ingen smagsdommere

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), er dog langtfra begejstret.

»Jeg finder teksterne på hans væg dybt besynderlige og provokerende,« siger hun og tilføjer:

»Jeg ville skride ind, hvis han væltede maling udover det hele, satte ild til noget eller foretog dyremishandling , men så længe, det er indenfor reglerne, er der ikke meget, jeg kan gøre,« siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at det hører sig til på Christiansborg, svarer hun:

»Jeg hverken kan eller vil forsvare det. Han er ikke i mit parti eller omkring formandskontoret, og derfor kan jeg ikke blande mig.«

Også Kristian Pihl Lorentzen (V), næstformand i Folketingets Præsidium, er forundret.

»Personligt kunne jeg aldrig finde på det, men jeg vil ikke lege smagsdommer. Hvordan et parti bruger sine lokaler, er op til partiet selv,« siger han.

Samme melding kommer fra Liberal Alliances præsidiemedlem, Mette Bock.

»Jeg vil ikke have et værk med teksten ”Fuck Danmark” hængende, men partier arbejder forskelligt. Det skal der være plads til,« mener hun.

Uffe Elbæk tager kollegaernes undren med ophøjet ro og opfordrer dem til at komme forbi. Planen er nemlig, at de alle får en invitation.

»For os handler det om at finde ud af, hvordan vi kan fastholde vores kreativitet på et sted, hvor der er så stærke vaner og strukturer for, hvordan man gør tingene. Det er interessant at se, om man kan bruge kunsten og kulturen som en kraft, der får os til at fortsætte med at se problemstillinger fra nye vinkler,« siger han og fortæller, at partiet ikke betaler Brammer for at arbejde i lokalet, men at kunstneren er der gratis.

Kan du forstå, hvis folk stiller spørgsmålstegn ved, om sådan en kunstinstallation hører til på det sted, hvor folk udarbejder landets love?

»Ja, men kunsten kan puffe til os. Michael har også haft sit Live Studio i magtfulde organisationer som Spar Nord og World Economic Forum. Det må være, fordi de ligesom os siger: Vi går herinde med vores egen verdensopfattelse, men hvad sker der, hvis vores verdensbillede bliver konfronteret med en kunstner, som siger noget helt andet, end det vi selv kunne finde på,« siger Uffe Elbæk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.