Detaljeret overblik: Her er de 22 retsakter, vi skal stemme om 3. december
Hvis retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, får Folketinget flere forskellige muligheder for at vælge fra eller til.
Når udenrigsminister Kristian Jensen skal forklare, hvad der sker, hvis danskerne stemmer ja den 3. december, sammenligner han den nye tilvalgsordning med en nøgle.
Nøglen kan bruges til at låse op til de dele af EU’s retlige samarbejde, som Danmark gerne vil være med i. Med Kristian Jensens billede er forskellen på det gældende retsforbehold og tilvalgsordningen et spørgsmål om, hvem der har fat i nøglen. Danmark eller EU.
Med retsforbeholdet står Danmark uden for den låste dør, fordi vi som udgangspunkt ikke er med i det retlige samarbejde, som også omfatter asyl- og udlændingepolitikken. Er der et område vi vil med i, kan vi banke på døren, få EU til at låse op, og bede om at komme med ved hjælp af f.eks. en parallelaftale.
(artiklen fortsætter under den interaktive grafik)
Hvis retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning bliver det Danmark, der har nøglen. Folketinget kan så låse døren op til hele det retlige samarbejde og vælge de dele, som vi vil være med i. Resten kan Danmark stadig stå udenfor.
Med tilvalgsordningen er retsforbeholdet altså stadig aktivt i forhold til EU. Danmark står stadig som udgangspunkt uden for det overstatlige samarbejde på retsområdet. Den store forskel er, at med tilvalgsordningen er det et flertal på Christiansborg, der kan beslutte dansk deltagelse fra sag til sag. Politikerne behøver ikke at spørge vælgerne.
Ikke mere før næste valg
I første omgang har partierne bag aftalen om at sende retsforbeholdet til folkeafstemning valgt 22 retsakter, som de mener, at Danmark skal være med i. Hertil kommer Europol-samarbejdet og de områder, hvor Danmark i dag har en parallelaftale, fordi et flertal i Folketinget tidligere har besluttet, at Danmark skal være med i EU-samarbejdet.
Et ja fra vælgerne 3. december vil være et ja til den pakke.
Andre 10 retsakter har aftalepartierne valgt fra. Det samme gælder 18 retsakter, der vedrører den fælles asyl- og udlændingepolitik.
Aftalepartierne – Socialdemokraterne, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative – er enige om, at de ikke vil tilslutte sig flere eksisterende retsakter i denne valgperiode. Hvis de senere skulle fortryde et af de 10 på nej-listen, skal de efter aftalen bebude det forud for et folketingsvalg.
Når der fremover kommer nye lovforslag fra EU-kommissionen, der er omfattet af det gældende retsforbehold, giver tilvalgsordningen flere muligheder.
Danmark kan inden tre måneder meddele, at vi vil bruge tilvalgsordningen og vælge det nye forslag til. Så bliver Danmark lukket ind til forhandlingsbordet og deltager i forhandlingerne om den endelige udformning.
Danmark kan afvente de andre landes forhandlinger, og altså vente med at tage stilling til forslaget, til den endelige udformning er klar. På det tidspunkt kan Danmark så vælge forslaget fra eller til.
Folketinget kan også på et senere tidspunkt tilslutte sig retsakter, som tidligere er valgt fra. Men hvis Danmark først har sagt ja, så kan vi ikke melde os ud igen.
Til gengæld er Danmark ikke bundet af eventuelle fremtidige ændringer en f.eks. en forordning. Kommer der ændringer, aktiveres tilvalgsordningen, så Danmark skal sige ja eller nej til ændringen. Hvis Danmark siger nej til så mange ændringer af en konkret forordning, at det ikke giver mening at være med mere, kan de andre EU-lande vælge at smide Danmark ud af det konkrete samarbejde.
Europaudvalgets rolle
I Folketinget bliver det Europaudvalget, der skal håndtere tilvalgsordningen. Det vil sige, at en regering, der ønsker at tilslutte sig en fremtidig EU-lov på retsområdet, skal gå i Europaudvalget og sikre sig opbakning fra et flertal. Ligesom det er i dag med anden EU-lovgivning.
Den procedure gælder dog ikke for asyl- og udlændingeområdet. Det vil sige retsakter, der er omfattet af artikel 78 og 79. Her har de fem aftalepartier givet hinanden vetoret, så de skal være enige, hvis Danmark skal tilslutte sig en retsakt på det område. De har også udstedt en garanti for, at der vil blive holdt folkeafstemning, hvis et flertal i Folketinget på et tidspunkt vil tilslutte sig noget indenfor den fælles asyl- og indvandringspolitik.