Flygtninge kan gå under radaren i 63 dage

Sikkerhed: Lang ventetid på første asylsamtale giver terrorister forklædt som flygtninge to måneders frit spil.

Artiklens øverste billede
»Selv om disse mennesker statistisk kun udgør en lille brøkdel af de hundredetusinder af flygtninge, skal der kun en eller to terrorister til at gennemføre en alvorlig terroraktion og udløse en katastrofe,« siger den italienske terrorforsker, Lorenzo Vidino, der er direktør for Center for Terrorforskning på George Washington University i Washington DC.

Fra en asylansøger rejser ind i Danmark, går der i gennemsnit 63 dage, inden vedkommende første gang bliver afhørt af Udlændingestyrelsens eksperter for at fastslå asylansøgerens identitet og rejserute. Det fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

I den periode opholder asylansøgeren sig på et modtagecenter og kan uden restriktioner bevæge sig frit rundt i Danmark.

»Det udgør er et stort sikkerhedsproblem,« siger den italienske terrorforsker, Lorenzo Vidino, der er direktør for Center for Terrorforskning på George Washington University i Washington DC.

Han påpeger, at der i det seneste år er set adskillige eksempler på, at terrorister er rejst ind i Europa i ly af flygtningestrømmen.

»Selv om disse mennesker statistisk kun udgør en lille brøkdel af de hundredetusinder af flygtninge, skal der kun en eller to terrorister til at gennemføre en alvorlig terroraktion og udløse en katastrofe,« siger han

Begrænset kontrol

En stor del af de udlændinge, der rejser ind i Danmark fra et andet Schengen-land, bliver slet ikke udsat for nogen indrejsekontrol, for Schengen-reglerne sætter grænser for, hvor meget grænsekontrol det enkelte medlemsland må udføre. Ved grænsen i Rødbyhavn og Padborg må politiet f.eks. højst kontrollere tre tog hver dag og kun en del af passagererne i hvert tog.

De betjente, der kontrollerer, har kun nogle få sekunder til at afgøre, om et pas er ægte, og kun hvis betjenten fatter mistanke om, at passet er falsk, foretages der yderligere kontrol af personens identitet.

Hvis en person søger om asyl, registrerer politiet personens foto og fingeraftryk, navn, nationalitet, fødselsdato og eventuel tilknytning til Danmark, og hvis vedkommende ikke har nogen identitetspapirer, registreres de oplysninger, som ansøgeren selv opgiver.

»Politiet har ikke beføjelser til at afhøre folk detaljeret, så vi regner med, at det, de siger, er sandt,« forklarer politikommissær Kim Bak fra politiets udlændingekontrolafdeling i Maribo.

Efter denne første registrering får asylansøgeren en billet og en rejsevejledning til det asylcenter, hvor vedkommende skal opholde sig, mens asylansøgningen behandles.

Ingen garanti

Først når asylansøgeren indkaldes til den såkaldte motivsamtale med Udlændingestyrelsens eksperter, bliver der foretaget en mere grundig kontrol af ansøgerens identitet.

I et detaljeret interview afprøves forskellige aspekter af ansøgerens baggrund og fortid. Her tjekkes det bl.a., om vedkommende har detailkendskab til f.eks. geografien i den by, vedkommende hævder at komme fra, og om vedkommendes dialekt stemmer overens med dialekten i det pågældende område, men indtil det sker, ved de danske myndigheder ikke, om vedkommende reelt er den, han giver sig ud for at være.

Selv om udlændingestyrelsen efter eget udsagn går meget grundigt til værks, mener Lorenzo Vidino, at der sagtens kan smutte terrorister gennem nettet.

»Selv om det med en vis sikkerhed kan fastslås, hvor ansøgeren kommer fra, og om deres rejsedokumenter tåler en nærmere granskning, ved myndighederne ikke, hvilke kredse vedkommende har færdedes i, og hvad de har lavet i oprindelseslandet,« siger han.

På Aarhus Universitet tror Carsten Bagge Laustsen, der er terrorforsker, ikke, at det isoleret set vil skærpe sikkerheden væsentligt at indføre strammere indrejsekontrol eller hurtigere verifikation af asylansøgeres identitet.

»Terrorister er smarte, og hvis vi bygger en 10 meter høj mur, bygger de bare en 11 meter høj stige. De vil altid forsøge at finde en vej uden om kontrolsystemerne,« siger han og tilføjer, at paskontrol er afhængig af en effektiv forudgående indsamling og udveksling af efterretningsoplysninger.

»Hvis der ikke er indsamlet baggrundsinformation om de radikaliserede, ved vi jo ikke, hvem der udgør en risiko,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.