Inger Støjberg vil lukke genvej til dansk statsborgerskab

Knap har regeringen opnået politisk flertal for at skærpe kravene til udlændinge, der vil være danske statsborgere, før den forsøger at få endnu en stramning vedtaget.

Det fremgår af den aftale, som udlændingeminister Inger Støjberg (V) mandag indgik med Socialdemokraterne og partierne i blå blok.

Her faldt det endeligt på plads, at det bliver sværere at blive statsborger i Danmark, men det konstateres også, at regeringen i den kommende folketingssamling vil fremsætte et forslag om at lukke en genvej til statsborgerskab for personer, der er født og opvokset i Danmark.

Genvejen blev indført af Thorning-regeringen og betød, at børn af udenlandske forældre ikke behøvede at opfylde de almindelige krav om sprogprøve og videntest, der normalt skal bestås.

Hvis de havde boet i Danmark i 12 år, havde bestået folkeskolens afgangsprøve og ikke havde begået alvorlig kriminalitet, var en erklæring til Statsforvaltningen nok til at udløse dansk statsborgerskab, hvis erklæringen blev indsendt, inden de fyldte 19 år.

Det var »ret og rimeligt«, mente daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), da hun lancerede forslaget.

»Regeringen mener, at denne gruppe velintegrerede unge skal have lettere ved at opnå statsborgerskab. Det fremmer integrationen,« udtalte hun i marts 2014.

Forslaget blev dengang vedtaget i Folketinget af partierne i rød blok. De borgerlige partier var i mod. Det er De Konservative fortsat.

»Der skal ikke gå automatik i det. Fordi man er født og opvokset i Danmark, er det ikke ensbetydende med, at man kan klare sådan en prøve,« siger udlændingeordfører Naser Khader (K).

Andre mulige løsninger

I dag åbner Socialdemokraterne for, at der kan laves en anden løsning end den, der blev vedtaget i Thorning-regeringens tid.

»I udgangspunktet støtter vi ikke, at man ophæver det helt. Vi mener, at der kan være mulighed for at lave andre løsninger end at ophæve det helt. Det vil vi selvfølgelig arbejde videre med,« siger partiets indfødsretsordfører, Astrid Krag (S).

Hun ønsker ikke at konkretisere, hvilke andre løsninger der kan være i spil.

»Det giver ikke mening, før vi ser regeringens forslag,« siger Astrid Krag, der understreger, at Socialdemokraterne ikke har forpligtet sig til at stemme for regeringens forslag, selvom det nævnes i mandagens aftale. Her fremgår det alene, at regeringen vil fremsætte forslaget, der lukker for genvejen til statsborgerskab.

Nye krav for dispensation

Med den brede aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative står det nu klart, at regeringen får sit udspil om skrappere statsborgerskabsregler igennem. Partierne bakker op om både det skærpede sprogkrav, en sværere videntest, og at ansøgere skal have forsørget sig selv i længere tid end hidtil.

De nye regler kommer til at gælde for personer, der har søgt om statsborgerskab fra den 15. august 2014 og frem.

Derudover er der enighed om, at udlændinge ikke længere skal kunne få dispensation fra de nye krav ved at fremlægge en erklæring fra deres praktiserende læg om, at de f.eks. har posttraumatisk stress, der forhindrer dem i at kunne bestå en danskprøve eller videntest. Fremover vil der blive stillet krav om, at ansøgere med psykiske lidelser skal indhente en erklæring fra en lægefaglig specialist med indsigt i psykiske sygdomme.

Formodentligt færre

De nye regler er i store træk en tilbagerulning til reglerne, som de så ud under VK-regeringen. Dengang blev alene i perioden september 2009 til september 2011 givet 1.653 afslag til ansøgere, der ikke kunne opfylde sprogkravet. Til sammenligning blev der under Thorning-regeringen givet 457 afslag i en toårig periode fra maj 2013 til maj 2015, hvor dansk på niveau to var nok.

»Jeg formoder, at vi kommer til at se færre danske statsborgerskaber, men målet i sig selv må være, at de, der får statsborgerskab, rent faktisk lever op til de krav, vi har for at blive dansker,« siger Inger Støjberg.

Hun glæder sig over, at det lykkedes at få en bred aftale, der inkluderer Socialdemokraterne og håber, at det kan skabe mere stabilitet om reglerne, som tidligere er blevet ændret, når magten er skiftet.

Socialdemokraterne havde håbet på et bindende forlig, men det blev det altså ikke til. Dermed har ingen af partierne vetoret over for ændringer, som det er normalt i et forlig. Dog konstateres det i aftalen, at hvis et parti ønsker at lave reglerne om, så skal det »meddeles« til partierne bag aftalen.