Politiet: Vi fjernede Tibet-aktivister for at beskytte dem mod kineserne

Sikkerhed: Politiet fjernede Tibet-aktivisterne under det kinesiske statsbesøg for at beskytte dem mod præsidentens bevæbnede sikkerhedsfolk, lyder det nu fra politiet. Men det er en »meget søgt« forklaring, siger eksperter.

Artiklens øverste billede
Thomas Götz er Tibet-aktivist og havde taget et flag med til Kongens Have/Rosenborg Slot, da præsident Hu Jintao kom forbi i 2012. Her blev han tilbageholdt af først tre og derefter syv betjente. Østre Landsret kendte i sidste uge frihedsberøvelsen ulovlig og i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Samtidig slog retten fast, at politiet mere overordnet forsøgte at skærme præsidenten for synet af det tibetanske flag, som er forbudt i Kina. Arkivfoto: Mik Eskestad

Det var ikke for at skærme den daværende kinesiske præsident for synet af Tibet-flag, at politiet fjernede Tibet-aktivister og deres flag fra præsidentens rute gennem København under et officielt statsbesøg i juni 2012.

Det var derimod for at beskytte demonstranterne mod præsidentens kinesiske sikkerhedsfolk, som gik bevæbnede rundt på ruten. Sådan lyder i hvert fald forklaringen fra Københavns Politi.

»Det er jo sådan, når man har statsledere på besøg fra store nationer, så har de et antal af deres egne sikkerhedsfolk med. Så ud over at sikre turen gennem byen er det jo også vores job at sikre, at der ikke sker noget, som af sikkerhedsfolkene kan opfattes som en fjendtlig handling,« forklarer politiinspektør i Københavns Politi, Mogens Lauridsen.

For at undgå en eskalering, prøver vi at afmontere situationen ved at fjerne ting og mennesker, der kunne virke truende over for kortegen.

Mogens Lauridsen, politiinspektør i Københavns Politi

Hvis eksempelvis en aktivist pludselig springer frem mod præsidentens kortege med et Tibet-flag i hånden, kan man ikke være sikker på, om de kinesiske sikkerhedsfolk opfatter det som en fjendtlig handling og reagerer voldeligt mod demonstranten, forklarer han.

I dommen fra sidste uge slog retten ellers fast, at politiet »udfoldede bestræbelser på at hindre personer i at holde det tibetanske flag op, så det var synligt for den kinesiske præsident«, ligesom det af politiets interne radiokommunikation fremgik, at en betjent fik beskeden: »Tag flaget fra dem.«

Men retten tager altså fejl, når den konkluderer, at det var for at skærme den kinesiske præsident, siger politiet nu.

»Der er jo kulturforskelle, og man kan jo ikke vide, hvordan et menneske reagerer i en given situation. Sikkerhedsfolkene har selvfølgelig bare enormt fokus på, at der ikke må ske deres VIP noget. Så for at undgå en situation, der kan misforstås af de her sikkerhedsfolk og for at undgå en eskalering, prøver vi at afmontere situationen ved at fjerne ting og mennesker, der kunne virke truende over for kortegen eller placere dem et andet sted,« siger Mogens Lauridsen.

Ikke set før

Men spørger man en række iagttagere og eksperter, er det yderst usandsynligt, at de kinesiske sikkerhedsfolk ville skyde danske demonstranter på åben gade.

»Det er godt nok en meget søgt forklaring. For det første har kineserne jo omfattende erfaring med at være på statsbesøg, og mig bekendt er der ingen fortilfælde, hvor de har skudt på fredelige demonstranter i europæiske demokratier,« siger direktøren i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama.

»For det andet er det jo de danske myndigheders opgave klart og utvetydigt at understrege over for deres gæster, at de selvfølgelig ikke må plaffe danske demonstranter ned på dansk jord. Det er et helt komisk argument,« siger Jacob Mchangama, der har fulgt sagen tæt.

En dårlig sag

Også Andreas Bøje Forsby, der er forsker i kinesisk sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), undrer sig over politiets argumenter.

»Man har aldrig før set tilfælde, hvor kinesiske sikkerhedsvagter har gjort lokalbefolkningen fortræd under et statsbesøg i udlandet, og det ville være meget, meget usandsynligt, at det pludselig skulle ske i Danmark,« siger Andreas Bøje Forsby.

»Ikke mindst i dette konkrete tilfælde, fordi de her aktivister jo var på behørig afstand af selve kortegen,« siger Andreas Bøje Forsby med henvisning til, at bl.a. den aktivist, der ulovligt blev tilbageholdt og tvunget til at lægge flaget på jorden, stod langt fra det sted, hvor præsidentens bil ville køre forbi.

Politiets argument om demonstranternes sikkerhed fremgår hverken af byretten eller landsrettens dom, ligesom det heller ikke er nævnt i nogle af de mange besvarelser til Folketingets retsudvalg, som er blevet afkrævet af forskellige partier siden besøget i 2012.

Derfor lyder det nærmere som en belejlig forklaring fra politiets side, mener både Andreas Bøje Forsby og Jacob Mchangama, der begge henviser til, at der nu er et nyt søgsmål på vej mod politiet, der alene går på, om Københavns Politi har forsøgt at knægte demonstranternes ytringsfrihed.

»Politiet kan jo godt se, at de har en dårlig sag, og så begynder man pludselig at komme med forklaringer, som de tror, ser bedre ud i pressen. Men det virker meget, meget langt ude,« siger Jacob Mchangama.

Også formanden for den danske Støttekomité for Tibet, Anders Højmark, der repræsenterer de seks aktivister, som netop har kørt sagen mod politiet i landsretten, er skeptisk over for politiets forklaring:

»En dårlig undskyldning«

»Okay, den har jeg ikke hørt før. Det lyder helt hen i vejret. Jeg tror, at politiet forsøger at undgå at skulle erkende, at de har truffet forkerte valg. Det lugter af en meget dårlig undskyldning,« siger Anders Højmark.

Mogen Lauridsen afviser imidlertid, at der skulle være tale om en dårlig undskyldning.

»Det er en politifaglig vurdering,« siger han.

Mener du, at det er et realistisk scenarium, at de kinesiske sikkerhedsfolk ville skyde ubevæbnede danske demonstranter ved højlys dag?

»Det håber jeg ikke, de ville, men de kan jo ikke vide, om demonstranterne er ubevæbnede. De aner jo ikke, hvem de er. Hvis man laver noget, som i situationen bliver tolket, som om man er ved at angribe den person, de skal passe på, så ved man jo ikke, hvordan de kan reagere.«

Og i dette tilfælde var det altså demonstranterne, der gik rundt med Tibet-flag, som politiet frygtede ville blive opfattet af sikkerhedsfolkene som trusler.

»Når man signalerer, at man i hvert fald ikke støtter den person (den kinesiske præsident, red.), så påkalder man sig jo noget opmærksomhed,« siger han.

Mandag eftermiddag besluttede Rigspolitiet at indbringe sagen for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, men har ellers ingen kommentarer i sagen. Heller ikke Justisminister Søren Pind (V) vil udtale sig om sagen, før et kommende samråd.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.