Indland

Andreas Mogensen møder Dronning Margrethe

Den danske astronaut skal i audiens hos Hendes Majestæt efter sin historiske rumrejse.

Nyheder om Andreas Mogensens videre rumkarriere efter den succesrige mission til Den Internationale Rumstation (ISS) vil formentlig tidligst komme om et år.

Det sker, når videnskabs- og forskningsministrene fra de 22 medlemslande næste år mødes med ledelsen i Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) for at lægge budgetter og diskutere europæisk rumfarts fremtid.

ESA's direktør, Johann-Dietrich Wörner, slog lørdag straks efter danskerens hjemkomst til Köln over for Ritzau fast, at Andreas Mogensens fremtid blandt andet afhænger af, om man beslutter at forlænge samarbejdet om ISS, som udløber i år 2020, og dernæst længere rummissioner.

En del af bedømmelsen af danskeren bliver, hvordan han optræder i offentligheden, forklarer astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space.

- Der er ingen tvivl om, at en astronaut er den ultimative ambassadør for rumfart og rumteknologi. Sådan har det altid været, siger astrofysikeren.

- Der er ingen tvivl om, at det spiller en rolle, og selvfølgelig vil det indgå i en samlet vurdering.

Nogle lande vil måske mene, at danskeren var for "dansk" i sin præsentation: At han viste for lidt begejstring. At han var for lidt overvældet af sin første tur i rummet.

Han talte om sin søsters fødsel og telefonsamtaler med sin mor.

- Man skal være dansker for at forstå den danske måde at tænke på: Altså det med, at det er skide fedt at være i rummet, men det er også dejligt, at min søster skal føde.

- Men grundlæggende mener jeg, at det er det faglige, der er afgørende. Hvis du kan lave videnskab for pengene og give udtryk for, at du har det sjovt samtidig med, at du er aktiv på de sociale medier, så må det være fint, siger Michael Linden-Vørnle.

Den store drøm for ESA-direktøren er, at en fra det europæiske astronaut-korps kommer længere ud i rummet - videre end såkaldt lav jordbane, som ISS kredser i.

Det kan ifølge Michael Linden-Vørnle blive muligt, hvis ESA udvider det samarbejde, man allerede har med USA om rumskibet Orion, hvis missioner formentlig får fire astronauter.

Her kan ESA gå efter at få en plads.

- Man kunne så forestille sig, at hvis Andreas på det tidspunkt har haft et par missioner mere til ISS, at det måske kunne blive ham, siger Michael Linden-Vørnle.

Ritzau

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Om temaet

Onsdag den 2. september 2015 blev den 38-årige Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han blev opsendt til Den Internationale Rumstation, ISS.

Om bord på rumstationen skal han på otte dage gennemføre omkring 20 forskellige forskningseksperimenter for danske og internationale forskere.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her