Forsikringsselskaberne opruster - det er blevet sværere at snyde
Er du en af dem, som kan finde på at skrive lidt ekstra på forsikringsanmeldelsen? Overvej det lige en ekstra gang, for selskaberne afslører mere svindel. Se her, hvordan danskerne snyder.
En ung mor fra Egtved blev for nylig dømt for at have forsøgt at snyde sit forsikringsselskab. Kvinden havde skrevet flere stjålne genstande på sin tyverianmeldelse til Alm. Brand Forsikring, end hun kunne gøre rede for – bl.a. designerlamper, en guldring og designertøj.
Sådan lyder en af de sager om forsikringssvindel, der er blevet flere af.
Rigtig mange danskere pynter på forsikringsanmeldelsen i håb om at få flere penge ud af selskabet, end de egentlig er berettiget til, men der er flere af fuskerne, som bliver afsløret. Landets forsikringsselskaber er nemlig blevet bedre til at afsløre forsikringssvindel.
Det fremgår af tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension, som melder om en stigning i antallet af afdækkede sager.
Designmøbler i klubværelset
I 2014 var der godt 5.042 sager, hvor forsikringsselskaberne tilbageholdt erstatninger pga. begrundet mistanke om forsikringssvindel. Det er en stigning på ca. 25 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.032 af den slags sager.
»Der er større risiko for at blive snuppet, hvis man prøver at snyde forsikringsselskabet. Forsikringsselskaberne har optrappet indsatsen og har ansat en række specialkonsulenter, typisk tidligere politifolk, til at afdække svindlen. Samtidig er de enkelte skadebehandlere blevet efteruddannet til at holde øje med, om der er noget mistænkeligt i de sager, som de arbejder med,« siger underdirektør Hans Reymann-Carlsen fra Forsikring & Pension.
I langt de fleste sager bliver pengene bare udbetalt, men enkelte sager stikker uden for normalen, og de bliver taget sendt videre til efterforskerne i de enkelte selskaber.
»Det kan f.eks. være, at et selskab får en anmeldelse om et tyveri af dyre designmøbler fra en adresse, der viser sig at være et klubværelse på 5. sal. Den slags vil der blive kigget ekstra på,« siger Hans Reymann-Carlsen.
Svindelsagerne omfatter alt fra småsager, hvor der er skrevet noget på anmeldelsen, som ikke er stjålet, til tyverier, som slet ikke har fundet sted.
På autoområdet har man ifølge Forsikring og Pension set en del fingerede skader, hvor folk kører ind i hinanden med vilje for at få erstatning for en bil, som ikke kan gå igennem syn eller måske er gået i stykker. Det kaldes »cash for crash« og er en ny trend.
Hos Codan, der er i 2014 havde 250 sager, hvor erstatningen blev tilbageholdt, kan man fortælle om en mand, som meldte sin bil stjålet fra en p-plads, men da efterforskerne begyndte at grave lidt i sagen, fandt de ud af, at bilen et år forinden havde forladt et autoværksted på et fejeblad med motoren i en kasse, fordi den var kaput og skulle laves for 70.000 kr.
Han kunne ikke gøre rede for, hvor eller hvordan den var blevet repareret. Han forklarede, at han havde meldt bilen stjålet, da han stod på parkeringspladsen og opdagede, at bilen var væk, men ud fra teleoplysningerne kunne efterforskerne se, at han befandt sig helt andet sted. Til sidst var der så mange ting, der pegede i retning af forsikringssvindel, at manden frafaldt sit erstatningskrav.
Fusk med kvitteringen fra guldsmeden
I en anden sag om et indbrud blev der pyntet så meget på anmeldelsen, at selskabet ikke troede på, at der overhovedet havde været indbrud. En af de ting, som angiveligt var blevet stjålet, var et smykke til 10.250 kr.
Anmelderen havde indsendt en kopi af en kvittering fra en guldsmed, men det var tydeligt at se, at en del af beløbet og teksten var tilføjet med en anden skrift. Efterforskeren kontaktede derfor guldsmeden, og på genparten af kvitteringen stod det rigtige beløb for rensning af en ring: 25 kr.
»Hele branchen har oprustet mod forsikringssvindel. Alle selskaber har afdelinger med skadeefterforskere, og vi har it-systemer, som hjælper os med at afdække mistænkelige ting. Alle skadesanmeldelser bliver scannet, og hvis der er noget, som er mistænkeligt, får vi det at vide,« siger skadedirektør Brian Wahl Olsen, Alm. Brand.
Forbrugerrådet Tænk tager skarpt afstand fra forsikringssvindel, men direktør Lars Pram påpeger, at det er vigtigt med klare regler for, hvad og hvordan selskaberne må efterforske.
»Forsikringssvindel er ulovligt, det er strafbart, og det går ud over alle de andre kunder, som bliver snydt. Vi bakker derfor op om, at selskaberne på en effektiv måde arbejder med at stoppe forsikringssvindel,« siger han og fortsætter:
»Men vi har set nogle eksempler på, at selskaberne er gået over grænsen og har foretaget egentlig overvågning, oprettet falske Facebook-profiler, detektivarbejde, udspørgning af naboer etc. Efterforskning af den slags er en politiopgave og ikke en opgave for en privat virksomhed. Derfor opfordrer vi til, at der kommer mere klare regler på området. Helt konkret ønsker vi, at det skal skrives ind i bekendtgørelsen om God skik på forsikringsområdet, og det skal justitsministeren og erhvervs- og vækstministeren sørge for,« siger Lars Pram.
Selv om antallet af afdækkede sager om forsikringssvindel er steget markant, er der beløbsmæssigt ikke den helt store forskel. Selskaberne tilbageholdt erstatninger for ca. 421 mio. kr. i 2014 – og for 419 mio. kr. i 2013, mens det i 2012 var hele 456 mio. kr.
Det skyldes ifølge underdirektør Hans Reymann-Carlsen fra Forsikring & Pension, at der i 2013 og især 2012 blev afsløret nogle virkelig store svindelsager.
Han påpeger, at det kun er toppen af isbjerget, som bliver afsløret. Hans vurdering er, at der årligt snydes for 3-4 mia. kr. i Danmark. Danskerne får sammenlagt udbetalt 40 mia. kr. i erstatninger.
Kvinden i begyndelsen af denne artikel havde i øvrigt snydt for 80.000 kr., men blev afsløret, inden hun fik erstatningen udbetalt. I stedet fik hun tre måneders fængsel.
Forsikring & Pension har på sin hjemmeside samlet nogle eksempler, hvor danskere er blevet dømt for forsikringssvindel. Her er fem sager:
1. Forsøg på svindel med fingeret færdselsuheld
A oplyste, at han ved udkørsel fra egen grund til offentlig vej var blevet ramt af B, som efter eget udsagn kom kørende med ca. 30-40 km i timen.
Begge biler blev ved sammenstødet totalskadet, og der blev rejst erstatningskrav mod forsikringsselskabet på 50.000 kr. Forsikringsselskabet fattede mistanke om forsikringssvindel, fordi B havde godt og vel 150 meter gode oversigtsforhold op til ulykkesstedet.
Mistanken blev bekræftet, da det viste sig, A var medejer af det firma, hvori B var ansat. A og B havde ligeledes været i telefonisk kontakt blot få timer før ulykken.
Derudover viste tekniske undersøgelser, at B definitivt ikke havde været fastspændt med sele, og at en kollision uden fastspænding sandsynligvis ville have medført betydelig personskade i forbindelse med hændelsen.
Retten fandt derfor, at A ikke havde været i stand til at sandsynliggøre, at sammenstødet skyldtes et uheld.
A blev pålagt at betale sagens omkostninger på i alt 30.000 kr., ligesom han blev afvist erstatning for den totalskadede bil.
Retten i Odense, 2015
2. Svindel med arbejdsdygtighed trods tab af erhvervsevne på 60 pct.
A, der i 2003 var indblandet i et færdselsuheld, hvor han som fører af en personbil blev påkørt bagfra af et andet køretøj, fik vurderet sit tab af erhvervsevne til skønsmæssigt 60 pct.
På et senere tidspunkt fik A, ved speciallægeerklæring, konstateret, at han ud over et mindre antal timers erhvervsarbejde ugentligt kun kunne overkomme få huslige opgaver. A oplyste, at A’s fleksjob hovedsageligt bestod af lettere vedligeholdelse og opsyn.
Forsikringsselskabet blev mistænksomt og foretog derfor videooptagelser af A, som var i færd med at udføre hårdt fysisk arbejde, der ikke var foreneligt med et erhvervsevnetab på 60 pct.
Højesteret stadfæstede derfor Landsrettens dom, som frifandt forsikringsselskabet fra at udbetale erstatning for tab af erhvervsevne på ca. 3 mio. kr., og som pålagde A at afholde forsikringsselskabets sagsomkostninger.
Højesteret, 2014.
3. Forsikringssvindel ved anmeldelse af stjålne genstande i hjemmet
A havde anmeldt, at der i forbindelse med et indbrud i hjemmet var blevet stjålet tæpper, smykker, mobiltelefon og en pels til en samlet værdi af 772.400 kr., hvilket han også senere over for forsikringsselskabet fastholdt.
Forsikringsselskabet blev mistænksomt og afslog at udbetale erstatning. A blev idømt betinget fængsel i 10 måneder.
Retten i Odense, 2013.
4. Forsikringssvindel ved anmeldelse af stjålet cykel med forfalsket kvittering
A påstod, at han i marts 2012 fik stjålet sin cykel til en værdi af 21.600 kr. Han forsøgte at benytte en forfalsket kvittering fra en cykelbutik over for forsikringsselskabet.
A blev idømt 60 dages betinget fængsel.
Retten i Glostrup, 2013.
5. Urigtige oplysninger om stjålne genstande
A anmeldte over for politiet, at der på et tidspunkt i marts 2012 havde været indbrud på bopælen. Pga. A’s dårlige økonomi anmeldte han stjålne ting, som aldrig havde eksisteret for på den måde at skaffe sig uberettiget vinding hos for-sikringsselskabet.
A anmeldte, at der var stjålet smykker, tasker, porcelæn mm. til en værdi af 371.850 kr.
Forsikringsselskabet fik mistanke om den urigtige anmeldelse, og nægtede udbetaling af erstatning. A blev idømt seks måneders fængsel, hvoraf de to af månederne skulle afsones straks, mens de sidste fire blev gjort betingede.
Retten i Odense, 2013.
Danskernes syn på forsikringssvindel
Forsikring & Pension gennemførte i 2014 en spørgeskemaundersøgelse med hjælp fra Userneeds. 1.034 personer svarede på spørgsmål om forsikringssvindel:
- 22 pct. siger, at de har omgået én eller flere forsikringsregler, hvilket er statistisk signifikant færre, end hvad undersøgelsen i 2009 viste, hvor 27 pct. erkendte, at de har omgået én eller flere forsikringsregler. De mest udbredte forseelser er, 1) at være fast bruger af en bil, der er forsikret i forældrenes navn, 2) at give forsikringsselskabet en anden forklaring for at få en erstatning, man ikke er berettiget til og 3) at skrive ekstra på anmeldelsen til forsikringsselskabet.
- 40 pct. siger, at de kender nogen, der har været fast bruger af en bil forsikret i forældrenes navn. Dette er signifikant færre end i 2009, hvor halvdelen af de adspurgte kendte nogen, der havde omgået forsikringsreglerne. Andelen af personer, der kender nogen, der har givet en anden forklaring, er faldet fra 44 pct. i 2009 til 32 pct. i 2014. Knap 30 pct. kender nogen, der har skrevet lidt ekstra på anmeldelsen. I 2009 undersøgelsen var det 44 pct.
- Lidt under halvdelen af danskerne mener, at det er i orden at være fast bruger af en bil, der er forsikret i forældrenes navn. 5 pct. mener, at det er i orden at skrive lidt ekstra på anmeldelsen til forsikringsselskabet. 1 pct. af befolkningen finder det acceptabelt at opdigte en skade for at få udbetalt erstatning – fx melde sin cykel stjålet, selvom den står i kælderen.
- Danskerne mener i høj grad, at forsikringsselskaberne skal bekæmpe forsikringssvindel. 39 pct. mener, at selskaberne skal gøre alt, hvad de kan. 52 pct. mener, at selskaberne skal bekæmpe svindel, men fokusere på de store sager, hvor mange penge er på spil. Holdningen til, hvorvidt forsikringsselskaberne skal bekæmpe forsikringssvindel, og hvilke metoder, det er i orden at bruge, har ikke ændret sig signifikant i forhold til 2009 undersøgelsen.
- Ifølge loven må forsikringsselskaberne ikke få adgang til eksisterende videomateriale fra f.eks. tankstationer, der kan dokumentere forsikringssvindel. Trods denne lovgivning mener 77 pct. af danskerne, at forsikringsselskaberne bør have adgang til eksisterende videomateriale.
- Man skal tænke over, hvad man oplyser om sig selv på sociale medier som f.eks. Facebook. Det er nemlig lovligt, at forsikringsselskabet går ind på en kundes åbne Facebook-profil. 50 pct. af danskerne mener dog, at dette ikke er i orden.