Fortsæt til indhold
Indland

Ældre bliver hurtigere udskrevet fra sygehuset

Liggetiden på sygehus falder mest for ældre, som ikke altid kan komme direkte hjem. Det kalder på en ny form for sengepladser i kommunerne.

Hanne Fall Nielsen

Drop og dræn er dårligt nok fjernet, når ældre mennesker bliver udskrevet fra landets sygehuse. Antallet af sengedage bliver færre og færre, og liggetiden falder især for de ældste medborgere.

»Det er en fornuftig udvikling, fordi ingen skal ligge længere på sygehus, end det er lægeligt nødvendigt. Men den kortere liggetid betyder, at ikke alle ældre er klar til at komme helt hjem, når de bliver udskrevet. Derfor skal vi sætte noget andet og nyt i stedet,« siger borgmester Erik Nielsen (S), der er næstformand i kommuneforeningen KL.

Liggetiden i en sygehusseng er i gennemsnit for alle aldersklasser faldet lidt mindre end en dag – fra 4,69 til 3,89 dage – i perioden 2008-2013. Men for ældre over 65 år er der skåret mest af tiden i en seng på hospitalet, viser en analyse i KL’s nyhedsbrev, Momentum, som baserer konklusionen på tal fra Landspatientregistret.

Effektive metoder

Mens børn, unge og voksne har oplevet en reduktion på henholdsvis 13 og 15 pct., er liggetiden for ældre reduceret med 22 pct.

Den kortere tid på langs tilskrives ikke mindst mere effektive og nænsomme behandlingsmetoder, og liggetiden vil efter alle solemærker og planer at dømme falde yderligere de kommende år, når de højt specialiserede supersygehuse bliver taget i brug.

»Den udvikling er vi helt enige i, men der mangler noget i overgangen mellem sygehuset og patientens eget hjem – også selv om det hjem ligger på et plejehjem. Vi ser gerne sundhedshuse med et antal sengepladser og døgnbemanding,« siger Erik Nielsen, der ser frem til, at et udvalgsarbejde mellem regering, kommuner og regioner i løbet af de kommende måneder skal arbejde sig frem til en gangbar eller landsdækkende model eller to.

Bedre overgang

I Ældre Sagen er der en vis betænkelighed ved den generelle trend med at nedlægge sengepladser.

»Man burde have en lidt mere nuanceret tilgang til det og f.eks. ikke nedlægge sengepladser på de medicinske afdelinger, hvor der med jævne mellemrum er en overbelægning. Det tyder jo på, at man er kommet for langt ned,« siger chefkonsulent Mirjana Saabye fra Ældre Sagen.

Den hurtigere udskrivning kræver samtidig bedre overgange mellem sygehus og det kommunale hjælpeapparat, og her peger Ældre Sagen både på det fornuftige i, at kommunens visitator besøger den ældre på sygehuset, og at der oprustes med det akutte tilbud i kommunen. Enten i form af et akutteam med hjemmesygeplejersker, som kan rykke ud til den ældre døgnet rundt, eller i form af sengepladser i en kommune.

Aflastningspladser

»Hvad enten kommunen vælger et udegående team eller sengepladser, er det vigtigste, at personalet kan trække på lægelig ekspertise – enten i form af den praktiserende læge eller en sygehuslæge,« siger Mirjana Saabye.

I Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen også optaget af, »at den ene hånd på sygehuset ikke slipper, før den næste hånd i kommunen har taget over.«

»Der er behov for et tilbud mellem sygehuset og den ældres eget hjem. Det kan være i form af aflastningspladser med pleje og omsorg på et højt niveau af sygeplejersker i samarbejde med social- og sundhedspersonale og med mulighed for at trække på lægelig ekspertise,« siger hun og understreger, at hun ikke taler for at genåbne de små, nedlagte sygehuse.

»Men helst et ensartet tilbud, så hver kommune ikke gør sin egen opfindelse.«