Annonce
Indland

Flere katte er døde af forgiftning i nordjysk villakvarter

I løbet af få dage er fem katte blevet syge, formentlig efter at have spist ulovlig sneglegift.

Fire katte, som alle boede i et villakvarter i Nørresundby i Nordjylland, er døde - formentlig af at have spist ulovlig sneglegift. Arkivfoto: Anne Holande

Stoffet metaldehyd, som bliver brugt til at udrydde dræbersnegle i de danske haver, har formentlig kostet flere katte livet i et villakvarter i Nørresundby.

Ifølge Nordjyske er fire katte døde, på trods af at de har fået dyrlægehjælp. Der er nemlig intet at stille op mod giften, som er farlig for katte selv i meget små mængder.

"Der skal ikke mere end et par slik til, før det er farligt. Og giften er lavet sådan, at den smager sødt, hvilket kan friste katte eller andre dyr til at spise det," siger dyrlæge Henrik Bastholm om sneglegiften.

Pas på pirater, når du sprøjter i haven

Selv om metaldehyd er ulovligt herhjemme, kan folk stadig købe produkter med stoffet i udlandet eller bestille det på internettet. Det er virksomt mod snegle, men det er også dødeligt for dyr som hunde, katte og pindsvin - som paradoksalt nok er sneglenes naturlige fjender.

Problemerne med syge og døde kæledyr har fået dyrlæger landet over til flere gange at advare imod at bruge metaldehyd mod snegle, og Danmarks Naturfredningsforening har opfordret folk til udelukkende at bruge sneglegift, som er godkendt herhjemme.

"I Danmarks Naturfredningsforening ser vi allerhelst, at folk helt undlader gift i deres haver. Men hvis de mener, at det er nødvendigt med gift, at de så i det mindste bruger noget, der er godkendt i Danmark," sagde foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen i juli til Jyllands-Posten.

Sneglegift mistænkes for at dræbe pindsvin i massevis

Giften får dyrene til pludselig at savle, ryste og sitre, gå underligt og få kramper og feber. De første symptomer viser sig efter tre timer, og det er vigtigt at få dyret til dyrlægen så hurtigt som muligt. Der findes ingen egentlig modgift, men hvis dyret ikke har spist giften i store mængder, kan dyrlægens behandling hjælpe med at få hunden eller katten på ret køl igen.

Helle Dyrlægerne i Varde offentliggjorde sidste efterår en video, hvor man kunne se en hund med symptomer på metaldehyd-forgiftning. Hunden, som døde af forgiftningen, havde spist sneglemidlet Schneckenkorn Spiess-Urania, som ellers er anført som ufarligt for andre dyr end snegle.

Advarsel ved brug af sneglegift indeholdende metaldehydVi har hos Helle Dyrlægerne tidligere haft tilfælde hvor hunde har spist sneglegift og efterfølgende blevet syge heraf. I sidste uge havde vi et trist tilfælde hvor en hvalp døde efter at have indtaget sneglegiften, Schneckenkorn Spiess-Urania. Sneglemidlet indeholder aktivstoffet metaldehyd, som er yderst giftigt for pattedyr. Sneglegiften er et blåt granulat som drysses ud mod dræbersnegle. Da det smager sødt vil en del hunde gerne spise det. Den mængde af midlet som en hund skal optage for at være dødelig er kun 5-10 g pr. kg. Endvidere fremgår det af pakken at stoffet er uskadeligt for pindsvin, fugle og andre nyttedyr.Midlet kan ikke købes i Danmark, men købes i Tyskland og importeres ulovligt af haveejere. Sneglegiften som denne hvalp døde af ses på billedet. På de 2 videoklip ses symptomerne som indledningsvis er rysteture og slingerhed. Herefter kramper og fråde om munden, og i værste fald død. Hvis man opdager at ens kæledyr får disse symptomer, skal man omgående søge dyrlæge. Der findes ingen egentlig modgift, men kun støttende behandling. Denne hvalp døde af at have indtaget det ”ufarlige” sneglegift.Hos Helle Dyrlægerne anbefaler vi ALTID at kæledyr ikke har kontakt til diverse giftige stoffer, uanset om det er deklareret ufarligt eller ej.Posted by Helle Dyrlægerne on Thursday, September 18, 2014

"Mængden af midlet som en hund skal optage for at være dødelig er kun 5-10 g pr. kg," skriver dyrlægegruppen som følgetekst til videoen.

Selv om sneglegiften er lovlig at købe i f.eks. Tyskland, er det stadig ulovligt at importere ikke-godkendt gift til Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her