Mens pengene strømmer til Færøerne vokser uligheden

Fattigdom: Et af temaerne ved valget på Færøerne den 1. september er en stigende ulighed. Mens nogle er blevet meget rigere, er der kommet flere fattige, der er afhængige af gammel mad fra supermarkederne.

Artiklens øverste billede
Leif Erik Niclasen ser sig selv som en slags barmhjertig samaritan. Hver dag kører han ud med mad til fattige færinger som Rók Akadóttir Joensen og hendes bror, Gestur Akason, der bor alene med deres far.

TóRSHAVN

Når holdbarhedsdatoen på mælken, det hakkede kød eller brødet løber ud, ryger maden som regel i skraldespanden. Men ikke i Tórshavn. Her kommer Leif Erik Niclasen i stedet efter lukketid forbi byens supermarkeder med sin varebil og henter den lidt for gamle mad.

Senere ender kødet, salaten, æggene eller det halvtørre brød hos den voksende skare af fattige, mindre bemidlede færinger, der – trods massiv økonomisk fremgang på de nordatlantiske øer – har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

En af dem er den 41-årige Elin Jacobsen. Hun er alene med sine fire børn og får med jævne mellemrum besøg af Leif Erik Niclasen, som hun betragter som julemanden.

»Hvis jeg ikke fik den hjælp, ville der ikke blive så meget varm mad på bordet. Så børnene jubler, når Leif Erik kommer forbi. De elsker især lasagne, millionbøf og spaghetti, så de bliver rigtig glade, hvis der er hakket kød med. Børnene kan også rigtig godt lide æg til brødet, så det får de nogle gange med i skole, hvis der er æg med i kassen fra Leif Erik,« fortæller Elin Jacobsen, da vi besøger hende en sen aften efter butikkernes lukketid klokken 22.

Ikke råd til sport

Elin Jacobsen har også et lille gadekryds af en hund, Lady. Det handler ikke kun om at have selskab om aftenen hjemme i den lille lejlighed i udkanten af Tórshavn.

»Mine børn kan ikke gå til så meget idræt, fordi jeg ikke har råd til det. Derfor har jeg hunden, så børnene har nogen at hygge med og få motion med,« fortæller hun.

Der er stort set ingen arbejdsløshed på Færøerne, og den 41-årige kvinde har da også arbejde som handicaphjælper. Lønnen er på 15.000-16.000 kr. om måneden, så når skatten, huslejen og de øvrige faste udgifter er betalt, er der ikke meget tilbage til mad, tøj og lignende.

På Færøerne findes der ikke noget, der hedder boligsikring, ligesom der stort set ikke findes nogen form for almennyttige lejeboliger, ungdomsboliger eller studieboliger. Derfor er det dyrt at være lejer. I Danmark ville Elin Jacobsen have fået 3.500 kr. om måneden i boligsikring.

Når hun skal ud at handle, koster en liter mælk 11 kr., en pakke mysli 30 kr., en agurk 20 kr. og 500 gram fars 50-60 kr., så pengene rækker ikke langt.

Leif Erik Niclasen, der om dagen driver en guldsmedeforretning, har i 20 år haft sin lille, private hjælpeordning og har aftaler med adskillige forretninger i Tórshavn. Enkelte steder vil indehaveren eller bestyreren ikke være med, så her bliver den lidt for gamle mad nogle gange kastet over hegnet og afhentet af Leif Erik Niclasen.

»Jeg har i dag ca. 150 kunder, som jeg leverer mad til, og jeg fortæller dem altid, at de lige må lugte til maden, inden de spiser den. Hvis der er tale om æg, er et godt trick at lægge dem i vand først. Flyder de ovenpå, er de ikke gode,« lyder det gode råd.

Der er stort set ingen arbejdsløshed på Færøerne, og den 41-årige Elin Jacobsen har da også arbejde som handicaphjælper. Lønnen er på 15.000-16.000 kr. om måneden, så når skatten, huslejen og de øvrige faste udgifter er betalt, er der ikke meget tilbage til mad, tøj og lignende.

Barmhjertig samaritan

Den 66-årige stærkt religiøse Leif Erik Niclasen lægger ikke skjul på, at han tror på Gud og betragter sig selv som en slags barmhjertig samaritan.

Da vi første gang møder ham, har han netop fået bilen fyldt op med wienerbrød, brød, æbler, appelsiner, hakkebøffer, leverpostej, champignoner, tomater, spareribs og andet godt. Nogle af de første ”kunder” er Rók Akadóttir Joensen på 15 og hendes bror, Gestur Akason, på 16, der bor alene sammen med deres far. De får hver 14. dag fyldt køleskabet op.

Ifølge Leif Erik Niclasen selv leverer han også engang imellem mad til børnene på hospitalet, til fødeafdelingen, ambulancefolkene, politiet, brandfolkene, taxachaufførerne og de indsatte i fængslet i Tórshavn.

Den socialdemokratiske spidskandidat og favorit til at blive ny lagmand, Aksel V. Johannesen fra Javnaðarflokkurin, har udpeget kampen mod den voksende ulighed som et af sine tre hovedmål i valgkampen.

»Fordi der bl.a. er billigere boliger og bedre studieforhold i Danmark, er det økonomisk fordelagtigt at bo i Danmark. Derfor flytter mange unge til Danmark og bliver boende,« lyder det fra Aksel V. Johannesen.

»Økonomien på Færøerne er aldrig vokset så meget som i de seneste fire år, alligevel er underskuddet på statsfinanserne blevet større. Fordi rigdommen samles på færre og færre hænder og ikke kommer i omløb. Derfor er der i dag ca. 5.000 færinger, der lever under fattigdomsgrænsen. Det er lidt over 10 pct. – og langt flere end tidligere.«

Socialdemokraterne vil have ændret skatten og vil væk fra den nuværende ordning, der især har givet de højestlønnede skattelettelser.

Mere lighed

»Der skal være lavere skattesatser til de lavestlønnede, bedre forhold for børnefamilierne, bedre uddannelsesforhold, og så skal der skabes mere lighed,« lyder budskabet fra Aksel V. Johannesen.

Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen fra det borgerlige Sambandsflokkurin holder fast i sin skattereform, der efter hans vurdering har givet 14.000 færinger lavere skat.

Det er økonomisk fordelagtigt at bo i Danmark. Derfor flytter mange unge til Danmark og bliver boende.

Aksel V. Johannesen, socialdemokratisk spidskandidat

Han advarer samtidig de mange færinger, der drømmer om at blive helt selvstændige fra Danmark, om, at de kan se frem til et mindre velfærdssamfund og færre ydelser til unge og gamle, hvis de får deres drøm om et selvstændig land opfyldt.

Ifølge socialrådgiver Bina Reginsdóttir fra Tórshavn er den helt store forskel på at være fattig i Danmark og på Færøerne boligsituationen på Færøerne og de høje priser på madvarer og andre almindelige indkøb på Færøerne.

Kontanthjælpen på Færøerne er nogenlunde som i Danmark, men huslejen på lejeboliger er markant højere.

På en tur rundt i Færøernes hovedstad er det ikke let at se, hvor de fattige bor. På en pæn gade i Tórshavn bor Annjó S. Olsen. Hun er enlig mor med to børn. Annjó S. Olsen er sosu-assistent hos det offentlige og tjener 18.000 kr. om måneden. Når de faste regninger er betalt, er der 5.000 kr. til mad, telefon, tøj og andet, der er nødvendigt for at overleve.

Hun bor i nummer 50. I nummer 79 på samme vej og i samme byggeri bor den socialdemokratiske leder, Aksel V. Johannesen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.