Annonce
Indland

Må debattører bo i rigmandskvarterer og mene, at Danmark bør tage imod flere flygtninge?

Debatten om meningsdannere, der bor i dyre kvarterer og samtidig har en klar holdning om, at Danmark bør tage imod flere flygtninge og indvandrere, er på ny sat i gang efter BT-kortlægning. "Jeg forstår ikke argumentet," lyder det fra debattør David Trads.

Debattør og foredagsholder David Trads mener ikke, at meningsdanneres bopæl har indflydelse på deres holdninger. Det eneste afgørende er derimod, hvilken viden og indsigt, netværk, empati og erfaringer, man har. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Kan danske debattører og meningsdannere bo i rigmandskvarterer og samtidig have en klar holdning om, at Danmark bør tage imod flere flygtninge og indvandrere?

Den debat har generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, på ny sat gang i, efter at BT søndag bragte en artikel med en kortlægning over, hvor de personer, som BT kalder 'multikulturalisterne', bor.

Ifølge avisen er 'multikulturalisterne' debattører og meningsdannere, som er kritiske over for Dansk Folkeparti og tonen i indvandrerdebatten, men som foretrækker at bo i etnisk danske områder, hvor det ifølge BT "stort set kun er au pair-pigerne fra Filippinerne, der giver området kulør".

Det har fået Anders Ladekarl til at lægge et billede af sit hus på sin Facebook-profil. Her skriver han med en ironisk tone, at hans bopæl ifølge BT må betyde, at han ikke må mene noget om flygtninge, og at han fremover hellere må holde sin mund om krige, naturkatastrofer og sociale problemer i Danmark, fordi han ikke selv har boet i Syrien, været om bord på en flygtningebåd eller levet af kontanthjælp.

Kronik: Multikulti er dobbeltmoralsk

"Sikke et stille samfund vi fik, hvis alle kun måtte sige noget om ting, de selv havde oplevet på egen krop. Slut med at bekæmpe kræft, hvis du ikke selv har været kræftpatient, slut med at kritisere skolereformen, hvis du ikke går i skole. Fortsæt selv listen," skriver han blandt andet.

Den borgerlige debattør og JP-blogger Mikael Jalving kalder det i BT for "hyklerisk", at meningsdannerne bor langt væk fra den virkelighed, de har så stærke meninger om.

Debattør og JP-blogger David Trads er en af de debattører, hvis navn er at finde på BT's kort. David Trads, som bor på Frederiksberg, mener, at BT's artikel forsøger at tegne et billede af debattørerne i artiklen som hyklere, der bor i en slags paradis, hvor de kan sidde og bestemme over andre mennesker.

Beskyldninger om løgn og fascisme fløj i debat om indvandrere

Det mener han, er helt hen i vejret.

"Jeg forstår simpelthen ikke argumentet (i artiklen, red.). For nu at drive den videre, så bor Pia Kjærsgaard (DF) i Gentofte, der er et af de mest velhavende steder i Denmark. Hvis nu BTs artikel skulle give mening, så måtte hun jo ikke udtale sig om udlændingepolitikken, eftersom hun ikke bor på Nørrebro i København. Det tror jeg enhver kan høre, er meningsløst," siger David Trads til Jyllands-Posten.

Han mener ikke, at det betyder noget for ham eller andres holdninger, hvor de bor henne. Det eneste afgørende er derimod, hvilken viden og indsigt, netværk, empati og erfaringer, man har.

"Jeg tror heller ikke, at der er nogen, der synes, at jeg eller andre ikke må mene noget om flygtningepolitikken, selvom man ikke selv har været flygtninge, eller om kriminalitet, selvom man ikke selv har begået kriminalitet," siger han.

Følg med i Jyllands-Postens blogs på jp.dk/blogs

Find debatindlæg, kronikker og ledere på jp.dk/debat

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Multikulti er dobbeltmoralsk

Frederik Stjernfelt, professor, forfatter, København

Med den omdebatterede bog ”Exodus” (2013) kaster den britiske økonom Paul Collier et befriende køligt blik på indvandring.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Lillelund: Ridderne af den varme luft

Niels Lillelund
Hvem tør anfægte den gode vilje og det rene hjerte eller bede om dokumentation?
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Her får safarirejsen en sød afslutning
Langs Kenyas kyst får man nogle af Afrikas bedste badestrande og kulturoplevelser i byer som Mombasa og på øen Lamu. Det er et perfekt sted at skylle støvet af sig efter strabadserne inde i landet, og fra oktober til december er der mulighed for at se pukkelhvaler. 
Se flere
Her får safarirejsen en sød afslutning
Langs Kenyas kyst får man nogle af Afrikas bedste badestrande og kulturoplevelser i byer som Mombasa og på øen Lamu. Det er et perfekt sted at skylle støvet af sig efter strabadserne inde i landet, og fra oktober til december er der mulighed for at se pukkelhvaler. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her