Inger Støjberg efter flygtningetur: Svaret ligger stadig i nærområderne

Løsningen på det enorme flygtningepres på Europas grænser og Danmark kan kun skabes i nærområderne.

Det fastholder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der i disse dage er på sin første ministerielle rundrejse i to af de lande, der grænser op til det borgerkrigsramte Syrien.

»Den bedste hjælp, man kan give de her mennesker, det er den hjælp, der gives i nærområderne. Den skal vi sørge for at opprioritere. Ellers risikerer vi, at mange tusinde flere flygtninge vil søge mod Europa og Danmark,« sagde Inger Støjberg kort efter et besøg i en interimistisk teltlejr nogle få kilometer fra kamphandlingerne bag den syriske grænse.

Nogle timer forinden havde Støjberg fået indtil flere orienteringer om den aktuelle flygtningesituation i Libanon.

Her kunne blandt andre eksperten Rami Khoury og repræsentanter fra FN beskrive, hvordan situationen for de syriske flygtninge i Libanon over de seneste to år er blevet stadig vanskeligere.

Libanon er simpelthen ved at bukke under for presset fra de næsten 1,2 mio. registrerede syriske flygtninge, der opholder sig i landet, lød det samstemmende.

I dag er en fjerdedel af alle, der opholder sig i Libanon, således flygtninge. Det har nu fået regeringen i Libanon til at lukke grænsen til Syrien, og forholdene for de syrere, der allerede er i Libanon, forværres dagligt.

Dertil kunne FN berette, at midlerne til at hjælpe de mange flygtninge med eksempelvis mad og sygdomsbekæmpelse er skrumpet ind i den seneste tid.

Rationer bliver beskåret

Syn for sagn fik Inger Støjberg, da hun søndag eftermiddag besøgte en lille teltlejr i Bekaadalen ved byen Mdoukha – kun nogle få kilometer fra grænsen til Syrien.

På et lille stykke land kaldet Kamed El Loz med ca. 25 skure og telte har omkring 25 familier og samlet godt 100 personer slået lejr tæt på den syriske grænse. Her forsøger de at klare sig igennem sommervarmen med nødtørftige rationer af mad og vand, som de modtager fra FN. Men rationerne bliver hele tiden beskåret, og vandrationerne rinder ikke længere så stabilt som for bare et år siden.

Lejren var fyldt med småbørn under 10 år og et markant flertal af kvinder. I lange kjoler, enkelte med tørklæder, gik de rundt med deres børn i armene og forsøgte at få opmærksomhed fra ministerens delegation. Måske i håbet om, at en livline kunne etableres.

Kvinder er i flertal, fordi en lang række af mændene enten stadig opholder sig i Syrien eller måske er søgt mod Europa for at opnå asyl, lød det fra FN.

Inger Støjberg besøgte en flygtningefamilies telt og sagde efterfølgende:

»Det er en kummerlig tilværelse, som de lever her, og det sætter tanker i gang. Når jeg sidder i en lejr, hvor deres bolig bare er presenninger, der er bundet sammen, kan man godt forstå, at de er parat til at gøre hvad som helst for at komme væk.«

Det er den desperate situation, som Inger Støjberg mener, at det er essentielt at få løst, hvis ikke presset mod Europa og Danmark skal fortsætte.

»Vi kan desværre ikke stå for det alene. Andre lande må sammen med os bidrage til at forholdene for flygtninge i nabolandene ikke forværres fra dag til dag,« lød det.

Libanon er spændt til bristepunktet, har vi hørt hele dagen. Er det realistisk, at flygtningeproblemet kan løses hernede?

»Jeg vil i hvert fald tage med herfra, at vi skal opprioritere hjælpen her i området. Vi kan ikke leve med, at mændene sælger alt, hvad de ejer – f.eks. skøder på huse i Syrien – for at søge mod Europa,« sagde Støjberg.

En lang række af de eksperter, nødhjælpsarbejdere og flygtninge, som Inger Støjberg søndag talte med, forklarede, at der over en periode er sket et mentalitetsskifte hos de syriske flygtninge.

Hvor de i begyndelsen af konflikten håbede på fred og troede på muligheden for at vende tilbage, lyder det nu, at flertallet ikke længere kan se en fremtid i det land, der er bombet til ukendelighed af stridende fraktioner.

Det er den situation, der får mennesker til i desperation at søge mod Europa, hvilket så får flere europæiske lande til at reagere, lød Støjbergs overvejelser efter besøget.

»Vi kan se, at alle lande tager tiltag for at stemme op for det her pres. Ungarn bygger et hegn. Montenegro giver visum i 72 timer, og så er der ellers afgang videre. England og Frankrig gør alt for at få lukket ned i Calais. Hvert enkelt land gør sit, og vi er nu i gang med det samme. Vi strammer på ydelserne,« sagde Inger Støjberg.

Nu siger du selv, at løsningen ligger hernede i nærområderne. Så er svaret vel ikke nationale europæiske værn?

»Der er ikke nogen, der har den endegyldige løsning på det her problem, men jeg synes, at hjælpen i nærområderne er afgørende for, at de syriske flygtninge bliver heromkring. Lejrene skal være i orden. Der skal være mad og sanitet.«

Lavere ulandsbistand

Et andet aspekt, der får Inger Støjberg til at pege på bedre forhold for flygtningene i nærområderne, er faren for, at de unge vokser op og bliver radikaliserede.

I dag får kun en fjerdedel af børn og unge, der er flygtninge i Libanon, uddannelse.

Det betyder, at den generation af unge, der skulle være med til at bygge et Syrien op, risikerer at mangle de nødvendige kvalifikationer.

Selv om udlændinge- og integrationsministeren mener, at løsningen på flygtningeproblemet skal findes i bedre forhold for flygtningene i nærområderne, så står flere penge i udviklingsbistand ikke øverst på listen.

Kan det komme på tale at hæve udviklingsbistanden, når du efter denne rejse vil opprioritere hjælpen hernede?

»Nej, vi går ind for at sænke ulandsbistanden, og jeg mener godt, at man kan gøre begge dele. Det et spørgsmål om at prioritere, og så er det et spørgsmål om at få færre flygtninge til Danmark,« lød det fra Inger Støjberg.

For at det skal kunne lade sig gøre, skal antallet af asylsøgere til Danmark falde. For i dag tages en del af udgifterne til asylsøgere i Danmark fra ulandsbistanden.

»Jeg sad foran en familie med fem små, søde børn i en meget kummerlig flygtningelejr, og man har lyst til at tage dem alle sammen med hjem. Men det er urealistisk. Men vi forpligter os til at hjælpe mere i nærområderne,« sluttede Inger Støjberg.