Indland

En togtur kræver tålmodighed – toget er langsommere end for 50 år siden

Lyntoget Sølvpilen, der for længst er sendt på pension, kørte for 50 år siden hurtigere end nutidens danske tog.

For 50 år siden kom passagererne hurtigere rundt i Danmark med datidens lyntog, end det er muligt i dag med IC3 og IC4. Arkivfoto: Finn Frandsen
DSB

De seneste 50 år har teknologien ændret verden. Avancerede computere, mobiltelefoner, der stort set kan klare alt selv, robotter, der selv slår græsplænen eller gør rent, eller radiosignaler, der kan sende billeder til Jorden fra Pluto 4,8 mia. km væk.

Meget er ændret, men ikke alt. For 50 år siden kørte der også tog i Danmark, ligesom der gør i dag.

Nogle af afgangene i DSB’s køreplan for 1965 var såkaldte E-afgange – hvilket betød, at de lokomotiver, der trak disse tog, var damplokomotiver. Ikke desto mindre kunne man i 1965 med datidens lyntog, det røde MA-lyntog, der senere blev sølvfarvet og fik navnet Sølvpilen, rejse hurtigere rundt i Danmark med tog, end man kan i dag, i juli 2015.

Fakta

Tog i 1965 og i 2015

Hurtigste tog (Rejsetid i timer og minutter)

Nyborg-Frederikshavn:

  • 1965 – 2015 – efter 10/8
  • 4.37 – 5.47 – 4.44

Aarhus-Padborg:

  • 1965 – 2015 – efter 10/8
  • 2.25 – 3.09 – 2.14

Aarhus-Odense:

  • 1965 – 2015 – efter 10/8
  • 2.02 – 2.06 – 1.26

Kilde: DSB

Det er ikke alle tog, der i dag er langsommere end for 50 år siden. Men det er mange. Det gør heller ikke tingene bedre, at der netop nu er en del sporarbejde, der f.eks. forøger rejsetiden mellem Nyborg og Frederikshavn med omkring en time.

Der er ingen tvivl om, at togene mellem København og Odense/Aarhus kommer hurtigere frem end for 50 år siden – først og fremmest pga. Storebæltsbroen, så de togrejsende slipper for at skulle sejle over Storebælt.

Men bortset fra gevinsten ved at spare færgen over Storebælt kommer de rejsende ikke hurtigere frem end for 50 år siden. I nogle tilfælde snarere tværtimod.

Hurtigere tog – i 1965

Tager man i dag mandag den 20. juli toget fra Nyborg til Frederikshavn, er rejsetiden fem timer og 51 minutter – mens man kan komme retur lidt hurtigere på fem timer og 49 minutter. Ifølge køreplanen for 1965 kørte lyntoget turen på fire timer og 37 minutter – en time og 14 minutter hurtigere end i dag.

»Det skyldes bl.a., at der lige nu er sporarbejde på strækningen, som varer frem til den 10. august,« forklarer Jørgen D. Rasmussen, regionschef hos DSB for Fyn og Jylland.

Efter den 10. august, når sporarbejdet er slut, tager det hurtigste tog fra Nyborg til Frederikshavn ”kun” fire timer og 44 minutter – syv minutter længere end i 1965. Der er også afgange, der tager nogle minutter længere.

Det skal også bemærkes, at lyntoget i 1965 ikke standsede på Nyborg Station, når toget fra København kom ind med færgen.

Jørgen D. Rasmussen bekræfter, at mange tog i dag er relativt langsomme, især sammenlignet med de hurtigste tog i 1965:

»Den store forskel er, at der i dag kører flere tog på skinnerne – og at de skal standse på flere stationer. Der er således også en langt større frekvens mellem de større byer i dag, end der var i 1965.«

Hvis man sammenligner med biltrafikken, var der midt i 1960’erne den gamle Hovedvej 1 at køre på, i dag er der motorvej hele vejen. Til gengæld ligger skinnerne præcis der, hvor de gjorde dengang.
Jørgen D. Rasmussen, DSB

På strækningen mellem Aarhus og Odense var lyntoget i 1965 fire minutter hurtigere end i dag. Til gengæld vil rejsen efter den 10. august blive omkring en halv time hurtigere end for 50 år siden, selv om toget standser flere steder end dengang. I dag er rejsetiden to timer og seks minutter.

Mellem Aarhus og Padborg er det svært at konkurrere med toget Nordpilen, der i 1965 gjorde rejsen på to timer og 25 minutter. Lige nu tager det mellem tre timer og fem minutter og knap fire timer. Efter sporarbejdet kommer rejsetiden ned på mellem to timer og 14 minutter og to timer og 49 minutter.

Sammenlignet med rejsetiden med bil er der næppe nogen tvivl om, at toget i mange tilfælde har tabt kampen. Det tager således ifølge Krak blot tre timer og 22 minutter at køre i bil mellem Nyborg og Frederikshavn.

»Hvis man sammenligner med biltrafikken, var der midt i 1960’erne den gamle Hovedvej 1 at køre på, i dag er der motorvej hele vejen. Til gengæld ligger skinnerne præcis der, hvor de gjorde dengang,« forklarer Jørgen D. Rasmussen.

Masser af sporarbejde

Hele foråret har de rejsende over Fyn været plaget af masser af sporarbejde. I perioder har rejsen skullet foregå med bus. Og der er ingen tvivl om, at de danske togpassagerer også de kommende mange år skal regne med masse af sporarbejde.

»Der vil komme mere sporarbejde, ikke mindst i forbindelse med planerne om at indføre den såkaldt timeplan – med maksimalt en times rejsetid mellem København-Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg. Derfor vil der også komme sporombygninger i fremtiden, primært om sommeren,« siger Jørgen D. Rasmussen, der oplyser, at DSB annoncerer sporarbejderne i god tid, så de rejsende kan planlægge efter det.

I Danmark mener kritikere, at jernbanen i mange år ikke blev vedligeholdt og moderniseret i tide, og at det er den regning, der nu og de næste mange år skal betales.

Samtidig vælger man i Danmark typisk at renovere jernbanen, mens der fortsat kører tog. I Tyskland har man en anden strategi, fortæller Jørgen D. Rasmussen:

»I Tyskland har man lavet masser af ny infrastruktur de senere år – her lukker man ofte en strækning, mens man bygger nyt,« lyder det.

Det gjorde man også, da der i 2005 blev lagt helt nye skinner på de 73 km mellem Herning og Vejle. Det tog 14 uger uden tog. Næsten alle andre steder sker udskiftningen løbende, hvilket giver daglige gener for de rejsende.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DSB
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her