Flere tegn på ulvehvalp i den nordjyske natur

Små potespor ved siden af store er tegn på, at en ulvehvalp har løbet ved siden af en voksen ulv i Nordjylland

Formentlig er der nu i hvert fald én ulvehvalp i Nordjylland.

Det viser spor, som medlemmer af Ulvetracking - en sammenslutningen af ulveentusiaster - har fundet, skriver Nordjyske.dk.

- Vi har for nylig fundet en spor-række, hvor der er så stor størrelsesforskel mellem poteaftrykkene, at vi mener, at der formentlig er tale om en hvalp, der løber ved siden af en voksen ulv, fortæller Paw Rasmussen fra Ulvetracking til Nordjyske.

Ulvetracking har fulgt ulvens genindvandring siden den første ulv i moderne tid først blev set og siden fundet død nær Nors Sø i Thy i 2012.

De to rækker spor, som stammer fra indersiden af sandede klitter i området, viser, at der er gået to dyr sammen. Det ene dyr har poter, hvor sporene ifølge Nordjyske.dk er 12-13 centimeter lange, mens poteaftrykkene fra det andet dyr kun er halvt så store.

Selvom man ikke med sikkerhed kan adskille poteaftryk fra ulve fra hundes aftryk, så er der ifølge netavisen tegn på, at de fundne spor stammer fra ulve.

Typisk svinger hundespor fra side til side, da hunde typisk lunter af sted, mens de undersøger naturen omkring dem.

Derimod er ulves normale adfærd at løbe, hvorfor ulvespor normalt har form som en række aftryk i en lige række.

Aftrykkene fra den formodede ulvehvalp og den voksne ulv kan følges over en længere strækning, hvor sporrækken er helt lige, skriver Nordjyske.dk.

Der er heller ikke fundet menneskefodspor i nærheden, hvilket man gør ved de fleste poteaftryk fra hunde.

- Derudover har vi i samme område optaget ulvehylen, hvor vi har fået en international ekspert til at analysere deres hyl, og her er konklusionen, at der sandsynligvis er tale om ulvehvalpe, fortsætter Paw Rasmussen.

Er der tale om en hvalp eller måske flere, vil det i så fald være de første i den fri natur i Danmark, siden den sidste ulv fra den oprindelige danske ulvebestand blev skudt i 1813.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.