En ny lille istid spøger – den kan måske være en realitet allerede om 15 år

Istid: Ny forskning viser, at en ny lille istid kan være på vej om få år. Dansk solforsker bekræfter teorien og forudser, at temperaturen kan falde – måske med helt op mod en grad.

Artiklens øverste billede

Mens hovedparten af verdens klimaforskere taler om global opvarmning, mener solforskere, at kloden i stedet kan være på vej mod en global nedkøling, der kan få dramatiske konsekvenser ikke mindst for et land som Danmark, der om vinteren ofte ligger på grænsen til at få rigtig iskold vinter.

I værste fald kan vi være på vej mod en række iskolde vintre med masser af sne og is.

I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science Daily forudser professor Valentina Zharkova fra Northumbria University i Newcastle i Storbritannien, at kloden med stor sandsynlighed vil blive ramt af en ny ”lille istid” om 15 år, fordi ny forskning viser, at aktiviteten på Solen på det tidspunkt vil være ekstrem lav.

Ifølge Valentina Zharkova vil Solens aktivitet i perioden 2030-2040 være faldet med 60 pct. i forhold til den normale aktivitet – et lavpunkt, der ikke er set siden den lille istid, der sluttede for 200-300 år siden.

Øresund frøs til

Dengang var temperaturen på den nordlige halvkugle mellem en og to grader lavere end i dag – hvilket førte til, at floder og bælter i Nordeuropa – herunder Lillebælt, Storebælt og Øresund – frøs til om vinteren. For Danmark betød de iskolde vintre, at den svenske hær i 1658 kunne gå over bælterne og besejre den danske hær, så vi bagefter måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til de svenske arvefjender.

Den ukrainsk-fødte solforsker har benyttet en ny teknologi og nye computermodeller, der har gjort det muligt at forudsige Solens cyklus langt mere præcist end hidtil.

I Danmark har professor Henrik Svensmark fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space i årevis forsket i Solens aktivitet.

Han kender teorien bag den nye forskning og er enig i, at vi kan være på vej mod en ny lille istid.

Solen går i dvale

»Solens aktivitet er meget vigtig for temperaturen på kloden. I 1990’erne så vi en meget høj solaktivitet, og nu er vi på vej mod en aktivitet, der er den laveste i mange år. Vi ved samtidig, at Solen i løbet af de seneste 10.000 år ca. 10-11 gange er gået i en form for dvaletilstand – og at seneste gang vi så det, var under den lille istid for 300-400 år siden,« lyder det fra Henrik Svensmark.

»Dengang faldt temperaturen med en-to grader. Det, tror jeg ikke, vi vil se igen, men vi har de seneste 20 år set, at temperaturen på kloden ikke er steget, selv om udledningen af CO2 er gået kraftigt op. Vi ved, at CO2 har en opvarmende effekt, men meget tyder på, at klimafølsomheden af CO2 kan være overvurderet.«

Svensmark er forsigtig med alt for klippefaste konklusioner om Solens betydning for fremtidens klima, da man efter hans mening endnu ikke med sikkerhed kan forudsige, hvordan det vil gå med solaktiviteten.

»Måske kan den lave solaktivitet betyde, at vi ikke får nogen global opvarmning de næste mange år – eller at det i værste fald vil føre til, at det bliver omkring en grad koldere. Men man kan ikke sige det 100 pct. sikkert,« mener Henrik Svensmark, der mener, at forskerne i FN’s klimapanel, IPCC, bør tage langt mere højde for Solen i deres vurderinger af det fremtidige klima.

Forskningsleder Sebastian Mernild fra Center for Scientific Studies i Valdivia i Chile er ikke i tvivl om, at Solen har betydning for klimaet. Men han mener, at solforskerne overvurderer, hvor meget Solen påvirker klodens klima.

»Solens aktivitet har betydning, men det er ikke den faktor, der lige nu er styrende for klodens klima. Vi har et stykke tid været inde i en periode, hvor klimaet ikke har været styret af Solen, men derimod af atmosfærens sammensætning, herunder mængden af CO2. Tendensen har været, at Solens betydning har været faldende, og at vi samtidig har set en markant forøgelse af klodens middeltemperatur,« mener han.

Det varmeste år

Sebastian Mernild henviser til, at temperaturen de seneste 150 år er steget med ca. 0,8 grader, mens mængden af CO2 i atmosfæren er vokset godt 30 pct.

»Det er rigtigt, at temperaturen ikke er steget så meget de senere år, men vi har lige oplevet, at 2014 blev det varmeste år, man har målt på kloden, siden man begyndte at måle omkring 1880. Samtidig har det seneste årti også været det varmeste siden 1880. Jeg vil ikke fuldstændig afvise, at Solen vil have en effekt de kommende år, men jeg tror ikke, at det bliver en dominerende effekt,« siger den danske klimaforsker.

De nyeste tal fra amerikanske Nasa viser, at den globale temperatur i maj satte rekord, og at temperaturen for 2015 indtil nu er 0,1 grad højere end samme periode i 2014.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.