FOA: Portører og sosu’er bør gå tidligere på pension end andre

Den rigeste fjerdedel af danske mænd bliver i gennemsnit 82 år, mens den fattigste fjerdedel kun har udsigt til at blive 72 år. Samtidig rammes de lavestlønnede og ufaglærte langt tidligere af sygdomme end de højtuddannede og får dermed langt færre gode leveår som folkepensionister.

Det er baggrunden for, at forbundet FOA i et nyt ulighedsudspil foreslår at indføre en såkaldt differentieret folkepensionsalder, der giver f.eks. sosu-assistenter, portører, rengøringsassistenter og chauffører mulighed for at gå tidligere på pension end f.eks. jurister, økonomer og læger.

»Vi har en hel fundamental og bekymrende ulighed på levealder og antal gode leveår efter pensionsalderen, og hvis der skal være en smule retfærdighed til, bliver vi nødt til at sikre, at også dem med den korteste uddannelse og laveste løn bliver belønnet med folkepension efter et langt arbejdsliv,« siger formanden for FOA, Dennis Christensen.

Han henviser til tal fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, der viser, at der er stor forskel på, hvor mange gode leveår danskerne har tilbage af livet, når vi runder de 60 år.

Ufaglærte har i gennemsnit ca. 10 år uden helbredsproblemer og behov for ældre- og sygepleje, mens det for folk med en videregående uddannelse er 15 år. Med en pensionsalder på 67 år, er der for de lavestlønnede ikke udsigt til mange gode år på folkepension, påpeger FOA-formanden.

Pensionsalder sættes op

»Når pensionsalderen takket være tilbagetrækningsreformen i de kommende år gradvist sættes op, vil det altså især ramme folk uden uddannelse eller med kortere uddannelse, da netop disse grupper får endnu færre “gode” restleveår, når arbejdslivet er slut,« siger Dennis Christensen.

Samtidig dokumenterer en stor undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed blandt godt 9.000 FOA-medlemmer, at der er i dag er færre lavtuddannede, der vurderer deres helbred positivt, sammenlignet med for tre år siden. Og at der f.eks. er 14 pct. flere indlæggelser blandt kvindelige FOA-medlemmer sammenlignet med andre erhvervsaktive kvinder.

Dennis Christensen opfordrer Folketinget til at tage højde for sundheds- og leveårsskævhederne, når pensionsalderen skal justeres i 2015.

Forebyggende indsats

Den differentierede pensionsalder skal suppleres af en massiv forebyggende indsats over for de ufaglærte og dårligst stillede, understreger Dennis Christensen.

Han forestiller sig at gøre pensionsalderen afhængig af antallet af år på arbejdsmarkedet, og hvor belastende den type arbejde, man har udført, er.

»Man skal skyde sig ind på nogle rimeligt objektive kriterier ud fra faggruppestatistik over arbejdsmarkedslængde og arbejdsbelastning. Jeg tror, at det vil være et voldsomt stort administrativt apparat at holde styr på, hvor mange år hvert enkelt individ har været på arbejdsmarkedet – f.eks. om en person har taget nogle kringlede uddannelsesveje og først kom ud på arbejdsmarkedet som 30-årig,« siger FOA-formanden.

»Tror du ikke, at højtuddannede, som jo også kan være nedslidte, synes, at det er en uretfærdig ordning?

»Jo, men jeg tror også, at de fleste godt kan se, at man ikke selv er herre over, om man bliver født ind i en akademisk familie eller en ufaglært familie.«

Den lavere middellevealder og øgede sygelighed blandt ufaglærte skyldes jo også usund livsstil og uddannelsesvalg. Kunne dine medlemmer ikke gøre noget for at tage en længere uddannelse, holde op med ryge eller dyrke noget mere motion?

»Jo, og derfor skal vi netop også sætte kræfterne ind på at ændre på årsagerne til uligheden. Men det kan vi ikke klare inden for de næste par årtier. Det er et langt sejt træk. Derfor skal vi samtidig differentiere pensionsalderen.«