Unge i provinsen føler sig mere tiltrukket af håndværksfagene

Der er store forskelle fra landsdel til landsdel i unges valg af ungdomsuddannelse. På Mors vil 35 pct. være håndværkere efter folkeskolen. I Gentofte er det blot 2,6 pct.

Artiklens øverste billede
På landsplan tager 18,5 pct. af de unge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Regeringen ønsker andelen op på 25 pct. Mikkel Vigsø og Daniel Thorsen er i lære som mekanikere på Mors, hvor 35 pct. ønsker en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Foto: Casper Dalhoff

Danske unge flokkes om gymnasiet, og alt for få tager en erhvervsuddannelse.

Sådan lyder fortællingen i disse år, men flere kortlægninger af unges valg af uddannelse viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune.

I knap halvdelen af landets kommuner er det ifølge en analyse fra Danske Gymnasier allerede mere end 25 pct. af de unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse to år efter, at de har forladt folkeskolen. Det er regeringens mål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Mønsteret er, at især unge i provinsen tager en erhvervsuddannelse, mens billedet i hovedstadsområdet er omvendt: Her føler langt flere sig tiltrukket af gymnasiet. F.eks. har kun 2,6 pct. af de unge i Gentofte Kommune i år en erhvervsuddannelse som førsteprioritet efter folkeskolen. I Morsø Kommune ønsker 35 pct. at begynde på en erhvervsuddannelse.

Forskellene viser ifølge flere uddannelsesforskere, at det er meget svært at ændre unges valg af uddannelse, som politikere har forsøgt at gøre det med adgangskrav og en reform af erhvervsuddannelserne. Unges uddannelsesvalg handler nemlig primært om lokale traditioner, forældrenes uddannelse, kammeraternes valg, og hvilke uddannelser der er lige der, hvor man bor.

»Der er ikke noget at sige til, at få unge i København søger en erhvervsrettet uddannelse, når en stor del af industrivirksomhederne er flyttet ud af hovedstaden de seneste 30 år. Hvor skulle de unge kende håndværksfagene fra?« spørger Christian Helms Jørgensen, professor og uddannelsesforsker på Roskilde Universitet.

Anne-Birgitte Rasmussen, formand for landet gymnasierektorer, siger:

»Denne kortlægning bør nuancere debatten om, at for mange går i gymnasiet. Det viser jo, at unge vælger uddannelse efter det lokale arbejdsmarked, hvor de bor.«

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler, genkender billedet af, at erhvervsuddannelserne er langt mere søgte i provinsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.