Unge i provinsen føler sig mere tiltrukket af håndværksfagene

Danske unge flokkes om gymnasiet, og alt for få tager en erhvervsuddannelse.

Sådan lyder fortællingen i disse år, men flere kortlægninger af unges valg af uddannelse viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune.

I knap halvdelen af landets kommuner er det ifølge en analyse fra Danske Gymnasier allerede mere end 25 pct. af de unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse to år efter, at de har forladt folkeskolen. Det er regeringens mål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Mønsteret er, at især unge i provinsen tager en erhvervsuddannelse, mens billedet i hovedstadsområdet er omvendt: Her føler langt flere sig tiltrukket af gymnasiet. F.eks. har kun 2,6 pct. af de unge i Gentofte Kommune i år en erhvervsuddannelse som førsteprioritet efter folkeskolen. I Morsø Kommune ønsker 35 pct. at begynde på en erhvervsuddannelse.

Forskellene viser ifølge flere uddannelsesforskere, at det er meget svært at ændre unges valg af uddannelse, som politikere har forsøgt at gøre det med adgangskrav og en reform af erhvervsuddannelserne. Unges uddannelsesvalg handler nemlig primært om lokale traditioner, forældrenes uddannelse, kammeraternes valg, og hvilke uddannelser der er lige der, hvor man bor.

»Der er ikke noget at sige til, at få unge i København søger en erhvervsrettet uddannelse, når en stor del af industrivirksomhederne er flyttet ud af hovedstaden de seneste 30 år. Hvor skulle de unge kende håndværksfagene fra?« spørger Christian Helms Jørgensen, professor og uddannelsesforsker på Roskilde Universitet.

Anne-Birgitte Rasmussen, formand for landet gymnasierektorer, siger:

»Denne kortlægning bør nuancere debatten om, at for mange går i gymnasiet. Det viser jo, at unge vælger uddannelse efter det lokale arbejdsmarked, hvor de bor.«

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler, genkender billedet af, at erhvervsuddannelserne er langt mere søgte i provinsen.