Moskva-nej stopper jagten i Sohn-sag

Hvordan gik det egentlig med fire danske historikeres ansøgning til det russiske præsidentarkiv, hvor de bad om at se hemmelige dokumenter om de penge, som blev sendt til DKP i Ole Sohns tid som DKP-formand?

Artiklens øverste billede
Selv benægter Ole Sohn, som skiftede fra SF til Socialdemokraterne i fjor, at have modtaget kontanter fra moderpartiet i Moskva, SUKP, eller at have kendskab til, at andre i DKP gjorde det.

Fire danske historikere har umiddelbart opgivet jagten på at finde de afgørende dokumenter i Moskva, der be- eller afkræfter de mange oplysninger om, at tidligere vækst- og erhvervsminister Ole Sohn (S) i sin tid som formand for Danmarks Kommunistiske Parti 1987-91 modtog store kontante beløb fra Moskva.

Selv benægter Ole Sohn, som skiftede fra SF til Socialdemokraterne i fjor, at have modtaget kontanter fra moderpartiet i Moskva, SUKP, eller at have kendskab til, at andre i DKP gjorde det.

Både skriftlige og mundtlige sovjetiske kilder fortæller imidlertid det modsatte, og da Ole Sohn i 2011 forsøgte at forsvare sig mod nye belastende oplysninger i sagen, som Jyllands-Posten havde gravet frem i Moskva, opfordrede han »alle, der var med dengang, til at stille deres viden til rådighed« for forskningen i DKP’s historie.

Historikerne Morten Thing, Kurt Jacobsen, Bent Jensen og Niels Erik Rosenfeldt greb bolden og sparkede den videre til Moskva i form af en ansøgning til det russiske præsidentarkiv, hvor de bad om at få udleveret kopier af hemmelige dokumenter om den økonomiske støtte fra SUKP til DKP fra 1980-91. Ansøgningen var ledsaget af en anbefaling fra rigsarkivar Asbjørn Hellum, der skrev, at der var tale om »fire prominente danske historikere«, som var »yderst kvalificerede«, og at sagen er af stor offentlig interesse i Danmark.

»Det fik vi ikke spor ud af. Russerne siger, at de dokumenter, vi gerne ville se, ikke ligger i præsidentarkivet,« fortæller Morten Thing.

Dokumenterne ligger muligvis i et andet russisk arkiv, men indtil videre har historikerne opgivet at forfølge sagen.

»Det ser ud som om, russerne ikke har nogen interesse i, at det kommer videre, så derfor har vi opgivet. Men der kan jo komme nye politiske vinde, hvis Putin falder, som gør, at man vil være interesseret i at hjælpe det frem, og som kan vise, hvordan det hele hænger sammen,« siger Morten Thing.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.