Eksperter: Skatteministeren er for kreativ med tal

Skatteminister Benny Engelbrechts argument imod håndværkerfradraget er tvivlsomt, mener to eksperter.

Artiklens øverste billede
Skatteminister Benny Engelbrechts (S) udlægning af håndværkerfradragets effekt holder ikke, mener eksperter.

Skatteminister Benny Engelbrechts (S) politiske vinkelsliber har skåret lige lovligt skarpt igennem beregninger om det såkaldte håndværkerfradrag.

Sådan lyder det fra flere eksperter i Berlingske oven på en analyse af ordningen, som Skatteministeriet selv har bestilt og finansieret.

Da ministeriet den 12. maj udsendte en pressemeddelelse om analysen, udtalte skatteministeren, at den »bekræfter ham i, at regeringen så rigtigt, da den ikke forlængede ordningen.« 

I DR2's Deadline den 14. maj fik han så lejlighed til at uddybe hvorfor. Argumentet fra Engelbrecht lød, at håndværkerfradraget kun havde en begrænset effekt på bekæmpelsen af sort arbejde.

»Det (effekten på sort arbejde, red.) er fem pct. samlet set. Det er en ekstremt dyr måde at bekæmpe sort arbejde på. Det er en meget, meget dyr måde at gøre det på,« sagde han.

En konklusion, som må siges at passe regeringen, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forud for den kommende valgkamp kategorisk har afvist at forlænge ordningen, mens hendes modkandidat til statsministerposten Lars Løkke Rasmussen (V) har sat alt ind på at genindføre den.

En konklusion, der da heller ikke er decideret forkert. Men gransker man datagrundlaget for analysen, har skatteministeren i sin udlægning udeladt et par centrale resultater, mener to eksperter. 

For når Benny Engelbrecht henviser til, at håndværkerfradraget kun har en effekt på sort arbejde svarende til fem pct. af dem, der bruger fradraget, regner han alle dem med, der aldrig har haft købt sort arbejde. Tager man dem ud, ser regnestykket væsentligt anderledes ud.

I regeringens analyse svarer 57 pct. af dem, som rent faktisk har fået lavet sort arbejde, nemlig, at de vil købe mindre sort og mere hvidt, hvis man holder fast i det omstridte skattefradrag.

Samtidig svarer knapt hver fjerde, at de har brugt ordningen, fordi det bedre kan betale sig at få renoveret sit hus hvidt frem for sort. 

Derfor er lektor og ph.d. ved Økonomisk Institut på CBS Birthe Larsen skeptisk over for skatteministerens udlægning af analysens konklusioner. 

»Hvis man vil konkludere på effekten af bekæmpelse af sort arbejde, så er det dem, der overvejer eller får foretaget sort arbejde, man må vurdere ud fra. Det er en vigtig pointe,« siger hun.

Heller ikke professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet Bent Greve køber ministerens behandling af analysen.

»Hvis en studerende gengav de konklusioner for mig, som ministeren gør her, så ville jeg sige, at man burde gå tallene grundigere igennem og se, om ikke der var andre argumenter, der trækker i den anden retning,« siger han.

Adspurgt, om han holder fast i, at håndværkerfradraget har en begrænset effekt på bekæmpelsen af sort arbejde, svarer skatteminister Benny Engelbrecht:

»Set i betragtning af den diskussion, der har været, så synes jeg, at det er helt fair at sige - og det anerkender vi - at der er en effekt i forhold til sort arbejde. Så kan man altid diskutere, om den er stor er lille. Det, jeg hæfter mig ved, er, at det er en meget dyr måde at bekæmpe sort arbejde på.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.