Annonce
Indland

JP's læsere: S-kampagne er unødvendig mudderkastning

Utilfredshed og efterlysning af politiske dagsordner præger Facebook-debatten om Socialdemokraternes nye kampagne.

Jyllands-Postens læsere er ikke i tvivl om, at ny S-kampagnen er ufin.

"Hvem skal betale Løkkes regninger?"

Det spørgsmål stiller Socialdemokraterne i en annonce, der i dag findes i aviser, i bybilledet og på hjemmesiden hvemskalbetale.dk.

"Lars Løkke vil ikke fortælle, hvem der kan undværes, eller hvor der skal skæres ned. Men du kan være sikker på, at Lars Løkke altid kommer med en regning – og at andre kommer til at betale," står der videre, mens Løkke er afbilledet op mod en baggrund af håndskrevne bilag i massevis.

S i personangreb: Hvem skal betale Løkkes regninger?

S-angrebet lanceres med budskabet om, at Lars Løkke Rasmussen ikke betaler sine egne regninger, som er en klar reference til Løkkes bilagssager, hvor han blandt andet fik dyre tøjindkøb og en Mallorca-rejse betalt af Venstre.

Knap 500 Facebook-brugere har indtil videre deltaget i debatten på Jyllands-Postens Facebook-side. Langt størsteparten af læserne mener, at de danske partier skal droppe alle de kampagner, hvor de sætter deres modstandere i et dårligt lys. Jyllands-Postens læsere mener derimod, at partierne og politikerne skal fokusere mere på politikken og Danmarks fremtid.

Blog: David Trads: Stop nu det klynkeri, Løkke!

"Åh, hvor vi dog savner en sober tome i debatten. Vi vælgere gider ikke politikernes "fnidder" og personangreb. Snak dog politik på en ordentlig måde," skriver Karen Dodt på Facebook.

Og hun er bestemt ikke ene om den holdning. Mange af JP's læsere skriver på Facebook, at de generelt synes, at dansk politik i højere grad er begyndt at handle mere om at nedgøre hinanden over for vælgerne end egentlig at fremlægge politikken, og hvad man vil med Danmark i fremtiden.

Med den nye kampagne skruer Socialdemokraterne endnu mere op for hårdheden i det politiske annoncekapløb, som udspiller sig mellem rød og blå blok.

Socialdemokraterne går i kampagnen direkte til angreb på oppositionens statsministerkandidat, Venstres formand Lars Løkke Rasmussens politik om nulvækst i den offentlige sektor – en politik, som ifølge Socialdemokraterne vil betyde mange tusinde færre offentligt ansatte såsom sygeplejersker, betjente og pædagoger.

Løkke anklager unge socialdemokrater for manipulation

Mange af Jyllands-Postens læsere kaster spørgsmål tilbage mod Socialdemokraterne.

"Hvem skal holde Helles løfter? Find dog noget frisk mudder at kaste med," skriver Martin Binder på Facebook.

Også Merete Koertz Andersen stiller Socialdemokraterne et spørgsmål:

"Og hvem kommer til at betale det underskud Helle og co. efterlader?"

Andre, som Ib Laurberg og Eva Sonnenborg, giver udtryk for, at man i stedet for at kigge på Lars Løkke Rasmussens bilag og udgifter, i stedet burde kigge Helle Thorning-Schmidts sager igennem.

Debatten på Facebook er dog ikke kun præget af læsere, der skriver kritiske kommentarer til Socialdemokraternes nye kampagne.

Enkelte læsere kommer med deres svar på kampagnens store spørgsmål: Hvem skal betale Løkkes regninger?

"Det er ganske vist. Han skal sgu da selv betale sine regninger. Det må vi andre. Ingen forskelsbehandling - Tak," skriver Anna Sophia Petersen på Facebook.

"Bare tag fra ministerpensionen, der er da rigeligt med alle dem Helle har udnævnt," lyder det fra Zilas Lindstrøm.

Hvad mener du selv om S-kampagnen? Du kan deltage i debatten på Jyllands-Postens Facebook-side.

Socialdemokraterne går nu benhårdt efter Venstre-formand Lars Løkke i en ny annoncekampagne. JP PolitikPosted by Jyllands-Posten on 7. maj 2015

 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: David Trads: Stop nu det klynkeri, Løkke!
David Trads
Venstre hyler over Socialdemokratiets nye kampagne. Men, helt ærligt: Det er jo dybt relevant at bede Løkke om svar på hans luftige politik
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her