Amputeret ben og livstruende blodforgiftning - læger i opgør med tatoveringer

Tatoveringer er udbredte som aldrig før – det samme er bivirkningerne og skaderne. Jimmy Knigge fik amputeret et ben, Lars Højeng-Swensson fik livstruende latexallergi, og Steffen Breum fik en alvorlig blodforgiftning, der kunne have kostet ham livet. Dem vender vi tilbage til.

Det er nemlig eksempler som disse, som Vidensrådet for Forebyggelse ønsker at forhindre, når rådet nu offentliggør en rapport, der kortlægger tatoveringsbranchen i Danmark – en branche, som kun er reguleret af en ganske kort lovtekst fra 1966, som siger, at man ikke må tatovere mindreårige og folk i ansigtet og på hænderne.

Men loven bliver i stor stil brudt, og ifølge læger, eksperter og Forbrugerrådet Tænk er tatoveringer et lovløst område, hvor der hverken er kontrol med tatovørerne eller det blæk, som de sprøjter ind i folk. Samtidig er den frivillige registreringsordning for tatovørerne, som blev indført ved lov den 1. januar 2014, aldrig blevet en succes. Ikke én eneste af landets 1.000-1.200 tatovører har tilmeldt sig ordningen.

»Det er meget underligt, at der er så få regler og kontrol med tatoveringsområdet i et land som Danmark, der ellers er så gennemreguleret, og hvor der er skrappe regler for alt, hvad vi putter i munden og påvirker vores krop med. Tatoveringsfarverne ville ikke have nogen gang på jord, hvis det var noget, som vi skulle spise eller drikke,« siger læge Morten Grønbæk, der er formand for rådet.

Professor: Det vilde Vesten

Han understreger, at rådets ærinde ikke er at gå ud med en meget stor løftet pegefinger og sige, at ingen må blive tatoveret, men de skal vide, hvad de går de ind til, og der skal informeres om risikoen, mener han.

»Vi skal have regler på området, information og en kontrolinstans. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor mange der får lavet tatoveringer, og vi kender ikke konsekvenserne på længere sigt. Derfor vil det være oplagt at lave et register over de tatoverede, så vi kan følge langtidsvirkningerne på deres helbred,« siger Morten Grønbæk.

Professor Jørgen Serup, leder af tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital, som har behandlet 500-600 patienter med alvorlige komplikationer, er enig i, at der skal ske noget nu.

»Det er det vilde Vesten, og der er brug for en samlet strategi. Tatovørerne skal uddannes og certificeres. Der skal indføres hygiejnekrav, kontrol og en smileyordning for tatovører,« siger han.

Jyllands-Posten har talt med tre af de personer, som alvorligst ramt af skader som følge af tatoveringer.

Fik benet amputeret

Jimmy Knigge fra Nørre Nebel fik lavet en stor og farverig tatovering på sit venstre ben, der var inspireret af spillet ”Dungeons and Dragons”, som han var stor fan af. De efterfølgende 10 år var tatoveringen en del af Jimmy Knigges liv, og den udførte det job, som den var købt til at udføre - at være et kunstværk på det venstre ben.

Pludselig begyndte den dog at “koge op”, slå revner, og mindre bylder kom til syne rundt omkring på tatoveringen. Jimmy Knigge havde fået en allergisk reaktion på farvestofferne i tatoveringsblækket.

Lægerne blev nødt til at åbne benet op, hvilket resulterede i en endnu voldsommere infektion, og til sidst gik der koldbrand i benet.

Siden har Jimmy Knigge været igennem fem operationer, hvor lægerne har amputeret mindre stykker af hans ben, der nu ender midt på låret.

Selvom tatoveringerne har vendt op og ned på Jimmy Knigges liv, så har han stadig et par tatoveringer på armene. Han er bekymret for, om de på et tidspunkt vil starte et nyt smertehelvede.

”Jeg kunne godt få dem fjernet, men risikoen for at få infektioner i operationssåret er for store. Derfor holder jeg ekstra godt øje med dem, og reagerer på de mindste ændringer i dem,” siger han og fortæller, at den ene af tatoveringerne er begyndt at røre på sig.

I dag er Jimmy Knigge invalidepensionist, men engang i mellem optræder han som DJ til fester.

Ikke kræftfremkaldende

Rapporten er fyldt med eksempler på alvorlige tatoveringsskader, men den gode nyhed er, at tatoveringer som tidligere antaget næppe er kræftfremkaldende. Selv om tatoveringsblæk ofte indeholder potentielt kræftfremkaldende stoffer og dermed mulig risiko for induktion af kræft i tatoveringer og i indre organer, er en sådan risiko ikke bekræftet.

De kliniske komplikationer i forbindelse med tatovering er ikke systematisk opgjort. Men lægerne mener, at problemerne er steget i takt med den stigende hyppighed af tatoveringer. Infektionerne spænder fra bakterielle hud- og bløddelsinfektioner til alvorlige infektioner forårsaget af blodbårne virus (hiv, hepatitis B, hepatitis C) og svær systemisk infektion med bakterier, der går over i blodet og giver blodforgiftning.

Reaktionerne er kronisk kløende og hævede. Allergiske reaktioner kan ved kraftig allergi medføre dybe sår, og de kan også medføre en generel immunisering i kroppen.

I sorte tatoveringer forekommer der ikkeallergiske reaktioner, oftest på grund af en overdosering med sort pigment. Der kan forekomme neurosensoriske komplikationer i tatoveringer uden synlig hævelse, domineret af kraftig kløe og smerte, der kan være invaliderende.

Stafylokokker i armen

I sommeren 2014 fik den 34-årige Steffen Breum fra København lavet sin første tatovering på underarmen. Der var tale om en relativ stor tatovering, og derfor blev den lavet over to omgange. Efter den første session var alt godt, og der var ingen problemer. Da Steffen fire uger senere igen satte sig i stolen hos tatovøren, var han en smule overmodig.

»Det gik jo fint den første gange. Anden gang havde jeg ikke fået sovet tilstrækkeligt eller fået spist nok. Så derfor var kroppen næppe helt på toppen. Den samme dag var jeg ude at spille tennis i 30 graders varme,« siger han.

12 timer senere begyndte Steffen Breum at få det dårligt, og tatoveringen boblede op. Den næste morgen blev han hentet af en ambulance og bragt til Hvidovre Hospital med akut blodforgiftning. Der var gået stafylokokker i tatoveringen.

»Jeg havde simpelthen ikke taget de forholdregler, som jeg set i bakspejlet burde. Det var helt min egen skyld,« siger han.

Det næste døgn fik han væske i et drop i den ene arm og antibiotika i den anden arm. I alt var han indlagt i fem dage, hvor lægerne holdt øje med hans blodværdier.

»Jeg ved ikke, om jeg skal have en tatovering mere. Men det har ikke noget med denne omgang at gøre. Som sagt var det min egen skyld, og hvis jeg skal have lavet flere, vil jeg sørge for, at kroppen er klar, og at jeg får slappet ordentligt af bagefter.«

Selv de prostituerede er mere regulerede

500 alvorlige skader på Bispebjerg Hopital lyder måske ikke af mange i forhold til, at 600.000 danskere ifølge rapporten er tatoveret. Alligevel mener seniorrådgiver Sine Jensen fra Forbrugerrådet Tænk, at det er på tide, at der gøres noget.

»Vi har en lov, der er tilbage fra 1966, som hverken bliver overholdt eller håndhævet. Der er brug for opstramninger og en ny regulering hele vejen rundt,« siger hun.

Ifølge Lars Kristensen, der har været formand formand for Dansk Tatovør Laug siden 2012, er tatoveringsbranchen blandt de mindst regulerede i Danmark.

»Selv de prostituerede er mere regulerede end os. Der er absolut ingen regulering eller kontrol med, om jeg bruger en steril nål eller har handsker på, når jeg tatoverer. Eller om det er autolak, jeg sprøjter ind i folk for den sags skyld,« siger han.

Lars går med maske

I 2004 fik Lars Højeng-Swensson, 40 år, Slagelse, lavet en stor, sort tatovering på sin venstre overarm og skulder. Allerede under udførelsen af tatoveringen, der tog omkring fire timer, undrede tatovøren sig over, hvor meget tatoveringen blødte.

Lars Højeng-Swensson husker, hvordan tatoveringen efter at være helet op, begyndte at hæve, og små punktblødninger viste sig rundt omkring. De latexhandsker, som tatovøren havde haft på for hygiejnens skyld, havde afgivet mikroskopiske latexpartikler, der nu havde spredt sig i hans krop. Det resulterede i en livstruende latexallergi.

Siden han fik tatoveringen, har han haft 21 tilfælde af anafylaktisk shock, der er en livstruende tilstand, der påvirker hele kroppens kredsløb, og som kræver øjeblikkelig behandling. I Danmark forekommer der ca. 150 anfald hvert år.

For at minimere risikoen for at blive udsat for luftbårne latexpartikler, går Lars altid med maske, når han er udenfor. Derudover har han altid en 10 kg. tung akutkuffert med sig, der bl.a. indeholder latexfrit intubering- og genoplivningsudstyr samt medicin, nåle og tungeholder, i tilfælde af, at han kommer i kontakt med latexpartikler.

»Hvis man absolut vil have en tatovering, bør man virkelig lave sin research. Og har man astma eller allergi i den nærmeste familie, mener jeg, at man bør lade helt være,« siger han.

Politisk velvilje

Efter flere års tovtrækkerier om regulering af tatoveringsområdet, ser det ud til, at der nu tegner ner der sig et flertal for at gøre noget. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative og Dansk Folkeparti erklærer sig parate til at stramme reglerne, bl.a. Flemming Møller Mortensen (S) er positiv stemt over for de 12 forslag i rapporten:

»Når nu ingen har benyttet sig af den frivillige ordning, er det klart, at vi bør indgå i en dialog med branchen. Det virker jo til, at den organiserede del af tatovørbranchen gerne vil reguleres«

Venstre og Liberal Alliiance vil afvente en evaluering fra Sundhedsstyrelsen i 2016 af den frivillige registreringsordning, som trådte i kraft sidste år.

I Dansk Tatovør Laug håber formand Lars Kristensen, at den nye rapport vil være en øjenåbner for politikerne.

»Men jeg tvivler faktisk på det. Det virker, som om de tænker ”hvis man er dum nok til at få en tatovering, er man selv ude om det”,« siger han.

Her er rapportens 12 forslag:

Så mange er tatoveret

Så mange fortryder deres tatovering

Disse gener er mest hyppige

Sådan er de kliniske komplikationer

Kilde: Rapporten ”Tatovering – helbred, risici og kultur” fra Vidensråd for Forebyggelse