Annonce
Indland

Uddannelse til jobløse giver staten og ledige milliongevinst

En ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet viser effekten af uddannelse.

»Svaret for alle er ikke, at de skal på skolebænken. For en stor gruppe er det vigtigere, at de får et arbejde.« Claus Hjort Frederiksen, Venstres tidligere beskæftigelsesminister. Foto: Jens Dresling

Det er en god forretning både for den enkelte og for samfundet, når en ledig uden uddannelse på enten kontanthjælp eller dagpenge får en uddannelse som f.eks. sosu-hjælper, tømrer eller kontorassistent. Det konkluderer en ny undersøgelse udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet.

Undersøgelsen, hvor ministeriet har sammenlignet flere hundrede lediges historik, viser, at en kontanthjælpsmodtager, der får en uddannelse, samlet tjener 1,8 mio. kr. mere over et arbejdsliv.

På samme måde får staten et nettooverskud på 1,2 mio. kr., når en kontanthjælpsmodtager får en uddannelse.

»Det, vi har troet og sagt i mange år, kan vi nu dokumentere, er rigtigt: for dig og for samfundet er der en kæmpe gevinst ved at tage en uddannelse,« siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) om resultaterne.

Hidtil har effekten af uddannelse til ledige været uklar og et stridspunkt.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) advarer trods undersøgelsen mod at udvide mulighederne for at uddanne sig, mens man går ledig.

»Fra arbejdsgivers side er vi ikke imod uddannelse eller kurser til ledige med et meget klart jobperspektiv. Men vi mener bare ikke, at det er korrekt, at uddannelse er svaret på alle udfordringer,« siger Jørgen Bang-Petersen, chefkonsulent i DA.

Problemet er ifølge DA, at de ledige i en længere periode, hvor de er under uddannelse, ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Venstres tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen:

»Svaret for alle er ikke, at de skal på skolebænken. For en stor gruppe er det vigtigere, at de får et arbejde.«

Ifølge professor i økonomi Michael Rosholm, Aarhus Universitet, er der brug for flere studier, før man endeligt kan konkludere, at uddannelse entydigt er et godt middel mod ledighed.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Sæt strukturændringer i Børn og Unge på standby
Lone Norlander
Enhedslisten opfordrer til, at rådmanden, og de øvrige politikere bag budgetforliget, igen vil lytte til den store usikkerhed og utryghed, som deres beslutning om nedskæringer og ny struktur i Børn og Unge har medført.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her