Skærtorsdag er en af danskernes dyre og ekstra helligdage

5 mia. kr. er prisen for en helligdag. Alligevel freder politikerne helligdage som skærtorsdag. I flere nabolande har borgerne ikke fri i samme omfang som i Danmark.

Artiklens øverste billede
Skærtorsdag er dagen for Jesus sidste måltid med disciplene. Men ifølge fortællingen foregår det først om aftenen, og det er en af grundene til, at det ikke er en fridag i alle lande. Også 2. påskedag, 2. pinsedag og 2. juledag er helligdage, der er særlige for Danmark. Danskerne har dog haft endnu flere helligdage, men under Struensees helligdags reform fra 1770 var helligtrekongersdag, 3. juledag og sankthansdag blandt de helligdage, som blev afskaffet. Arkivfoto: Antonio Calanni/AP

Nyd fridagen i morgen skærtorsdag. Den koster samfundet mange penge.

Det er udmeldingen fra Dansk Erhverv, som har regnet på, hvad en arbejdsfri helligdag koster samfundet.

»Vi antager, at produktionen falder med omkring 50 pct. på en helligdag, og det svarer til omkring 5 mia. kr. i bruttonationalproduktet (BNP). Det er naturligvis ikke alle, der holder fri på en helligdag, men det er klart, at der ikke produceres så meget som på en normal arbejdsdag,« siger Mira Lie Nielsen, økonom og chefkonsulent i Dansk Erhverv.

På trods af en begyndende opgang i økonomien og et politisk ønske om at øge arbejdsstyrken er der dog ingen politisk opbakning til at sende danskerne på arbejde på flere helligdage, selvom store bededag for tre år siden var i fare for at blive sløjfet som fridag.

Bededag slap fri

Ved trepartsforhandlingerne i 2012 var De Radikale ude med et forslag om, at man kunne afskaffe store bededag for at øge arbejdsudbuddet, men forslaget fik ikke opbakning.

De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, ønsker ikke umiddelbart at skære i ferie- eller helligdage:

»Vi har ingen planer om at afskaffe nogle helligdage for at øge arbejdsudbuddet. Jeg anerkender, at der er en problemstilling omkring mangel på arbejdskraft og flaskehalse, som kan blive meget aktuel. Men jeg mener, at vi skal bruge arbejdsmarkedspolitikken til at løse det. Vi skal eksempelvis se på dagpengesystemet og se på, hvordan vi kan øge den geografiske mobilitet,« siger Nadeem Farooq.

Liberal Alliance har ikke nogen officiel holdning til afskaffelsen af helligdage. Men kirkeordfører Mette Bock har en stærk personlig holdning til spørgsmålet.

»Det betyder meget i kristendommen, så personligt ville jeg synes, at det ville være meget mærkeligt, hvis skærtorsdag ikke skulle være en helligdag. Vi vil gerne sikre et større arbejdsudbud og effektivisere i både den offentlige og private sektor, men det kan gøres på andre måder. Som mennesker har vi brug for de tænkepauser. Her giver helligdagene gode huller. Det er godt, at vi på denne årstid har den sammenhængende fortælling, som påsken er. Og hvis man ikke tror på kristendommen, kan den bruges til andre ting, som også kan være godt for sjælen,« siger Mette Bock.

Hos Dansk Erhverv er der ingen officiel holdning til at afskaffe helligdage, men chefkonsulent Mira Lie Nielsen erkender, at der er en vis ophobning af hellige fridage i foråret.

»Hvis vi skulle foreslå noget, så ville det give mere mening at få flyttet en af forårets mange helligdage til efteråret, så de blev spredt mere ud. Det kan godt være en dyr periode for virksomhederne,« siger Mira Lie Nielsen.

Ekstra helligdage

Når danskerne sætter sig til rette ved påskebordet og nyder fridagen skærtorsdag, kan de sende en tanke til de mange andre lande, som også fejrer påsken, men stadig går på arbejde skærtorsdag. I lande som Sverige, Tyskland og England er skærtorsdag ikke en fridag, og i det hele taget har danskerne flere helligdage end mange andre lande.

»Skærtorsdag er ikke den eneste ekstra helligdag vi har i Danmark. 2. påskedag, 2. pinsedag og 2. juledag er også helligdage, der er særlige for Danmark,« fortæller Kirstine Helboe Johansen, teolog og adjunkt på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

I mange andre lande er skærtorsdag også en helligdag – men ikke en fridag.

»Skærtorsdag er dagen for Jesus sidste måltid med disciplene. Men ifølge fortællingen foregår det først om aftenen, og det er en af grundene til, at det ikke er en fridag alle steder,« siger Kirstine Helboe Johansen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.