Færøerne til Danmark: Send syriske flygtninge herop

Fordeling: Fremover vil Danmark kunne sende eksempelvis syriske flygtninge til Færøerne – i hvert fald hvis det står til den færøske lagmand. For alle i Rigsfællesskabet har pligt til at løfte ansvaret, siger det færøske statsoverhoved.

Artiklens øverste billede
Færøernes lagmand, Kaj Leo Johannesen, holder til i de historiske bygninger på Tinganes i Thorshavn. Han tilbyder nu Danmark at sende nogle af de syriske flygtninge til Færøerne. Det er »kun rimeligt, at Færøerne tager vores del i flygtningespørgsmålet«, siger han. Arkivfoto: Jan Dagø

Når flygtninge fra eksempelvis Syrien har fået asyl i Danmark, vil nogle efterfølgende blive sendt til Faaborg-Midtfyn Kommune, mens andre vil blive sendt til Skive eller Bornholm. Men står det til den færøske lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen (Sambandspartiet), vil Danmark også kunne sende flygtningefamilier til Færøerne.

»Som land har vi pligt til at hjælpe mennesker i nød, og det er det bærende i det her forslag. Men det handler også om, at vi er i et Rigsfællesskab sammen, og derfor har vi som land også et særligt ansvar for at løfte i flok. Derfor er det også kun rimeligt, at Færøerne tager vores del i flygtningespørgsmålet,« siger lagmanden, der svarer til Færøernes statsminister.

Specifikt foreslår han, at Færøerne på sigt kan tage imod ca. 60 flygtningefamilier, hvilket i forhold til indbyggertal forholdsmæssigt ville svare til, at Danmark tog imod ca. 6.000 flygtningefamilier.

Og planerne er allerede så småt ved at manifestere sig, siger Kaj Leo Holm Johannesen, der i januar mødtes med Helle Thorning-Schmidt og fremlagde sin idé.

»Hun syntes faktisk, at det var en meget fin idé. Og hun gav udtryk for, at de danske myndigheder er villige til at være behjælpelige på alle måder. Så nu er vi i gang med at snakke med de danske myndigheder om, hvordan vi bedst kan gøre det.«

Intet juridisk til hinder

I dag er det sådan, at flygtninge skal modtages i det første sikre land, hvor de har søgt om asyl. Når flygtningene har fået asyl, bliver de efterfølgende fordelt rundt omkring i landet og kan altså ikke umiddelbart selv bestemme, i hvilke kommuner de bliver placeret.

Ifølge to af Danmarks førende udlændingeretseksperter er der ikke umiddelbart noget til hinder for, at Danmark i stedet for at sende en flygtningefamilie til Hirtshals kan vælge at sende dem til Thorshavn. Netop fordi Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, kan man altså i denne kontekst betragte Færøerne som en slags dansk kommune og dermed sende flygtningefamilier derop.

»De danske myndigheder ville sådan set godt kunne sige: Du skal til Færøerne. Jeg kan i hvert fald ikke umiddelbart se, at der skulle være noget juridisk problem i det. Færøerne kan sådan set bare melde sig ind på linje med en kommune i Danmark og sige: Vi vil gerne have så og så mange familier,« siger forskningschef på Institut for Menneskerettigheder Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Grønlændere og færinger flytter selv ofte til andre lande. Så jeg tror, man skal være påpasselig med ikke at tilbyde andre mennesker, at de kan bruge vores faciliteter, når vi nu er storforbrugere af andre landes,« siger Kaj Leo Holm Johannesen.

Professor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen er usikker på, om Danmark decideret ville kunne tvinge flygtninge til Færøerne, men heller ikke han kan se noget juridisk til hinder for, at man ville kunne betragte Færøerne som en del af Danmark, når det gælder integrationsprocessen.

»Der vil næppe være noget større problem i at Færøerne modtager flygtninge, der allerede har fået asyl i Danmark. Rent juridisk er det nok lidt kompliceret – men ikke mere, end at der sikkert kan findes veje til at gøre det,« siger han.

Godt for integrationen

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen kan der også være integrationsmæssige fordele ved at komme til et mindre øsamfund.

»Selvfølgelig kan der være særlige hensyn, der taler imod, eksempelvis helbredsmæssige. Men erfaringer fra eksempelvis Island og Orkneyøerne (i Skotland, red.) viser, at der kan være rigtig positive integrationsresultater i mindre samfund,« siger han.

Samme vurdering har Kaj Leo Holm Johannesen, der dog også anerkender, at Færøerne selv ville kunne drage fordel af at få flygtninge dertil.

»Når man ligger ude i yderområderne, er én af de største opgaver at skabe en befolkningstilvækst, og derfor tror jeg også, der ligger nogle gode muligheder i det for os som samfund. Selvfølgelig vil der her som alle andre steder være debat om, hvorvidt det kristne samfund kan sameksistere med det muslimske. Men jeg tror grundlæggende, at det vil være en berigelse for det færøske samfund,« siger lagmanden.

Grønlænderne takker nej

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (Siumut) har ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens forespørgsler, men over for det grønlandske medie Sermitsiaq har han tidligere afvist, at Grønland vil tage imod flygtninge med henvisning til, at de ikke har det nødvendige modtageapparat.

Men spørger man Kaj Leo Holm Johannesen har hele Rigsfællesskabet pligt til at løfte i flok.

»Grønlændere og færinger flytter selv ofte til andre lande. Så jeg tror, man skal være påpasselig med ikke at tilbyde andre mennesker, at de kan bruge vores faciliteter, når vi nu er storforbrugere af andre landes,« siger han.

Statsministeriet henviser til Socialministeriet, men det var ikke indenfor deadline muligt at få en kommentar fra ministeren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.