Den betændte debat
Ytringer: Et nyt ord er opstået efter terrorangrebene i Paris og København: ytringsfriheds-fundamentalisme. For mens der var snak om, at vi nu skulle stå sammen og værne om demokratiet, sidder meningsmagerne fortsat i hver deres skyttegrav, når det handler om netop ytringsfrihedsdebatten.
Vi skulle stå sammen mod mørkets kræfter. Vi skulle tilbage til hverdagen. Fællesskabet skulle føre os gennem tragedien. Det var nu, og det er det i princippet stadig, vi skulle vise, at uanset hvad I gør, uanset hvor meget I truer, uanset hvor bange I gør os, så får frygten ikke bugt med os. Jeres terror er virkningsløs, for den skræmmer os ikke, var…