Eksperter undsiger Thornings forsvar for udvidet overvågning af danskere

En række juridiske eksperter undsiger regeringens kerneargument for forslaget om at lade Forsvarets Efterretningstjeneste overvåge danskere i udlandet uden en dommerkendelse.

Forslaget er blevet kritiseret for at bryde med den grundlæggende retssikkerhed. For en uge siden forsvarede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) overvågningsbehovet sådan:

»Hvis en syrer og en iraker taler sammen, når de er i en krigszone, så må vi gerne lytte, men hvis en dansker kommer ind over linjen, så må vi faktisk ikke mere. Så skal vi faktisk skrue ned og lukke for den linje, og det holder ikke,« sagde hun.

Men grundlaget for hendes argument er forkert, vurderer eksperter.

Formand for advokatrådets strafferetsudvalg Sysette Vinding Kruse forklarer, at efterretningstjenesten i Thornings eksempel sagtens kan fortsætte aflytningen, fordi der er tale om et såkaldt »tilfældighedsfund«, hvis en dansker, som Thorning siger, »melder sig på linjen«.

»Hvis nogen har bildt statsministeren det andet ind, er hun blevet vildledt,« siger Vinding Kruse.

Først hvis overvågningen målrettes danskeren, skal der indhentes retskendelse ifølge de nuværende regler. Den kan gives med tilbagevirkende kraft, hvis der er tale om en hastesag. Derfor har flere af eksperterne haft svært ved at se behovet for at fravige kravet om dommerkendelser. Juraprofessor Jørn Vestergaard er uforstående over for Thornings eksempel.

»Udtalelserne om, at de skal stoppe, forekommer mig overraskende. Det er ikke sådan, at det er beskrevet i forarbejderne til loven, og det er ikke sådan, at Wamberg-udvalget beskriver det,« siger han med henvisning til det udvalg, der har fulgt efterretningstjenesternes arbejde.

Direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama vurderer, at regeringen sælger udvidelsen af FE’s beføjelser på falske præmisser:

»Det ville give mere mening, hvis de blot åbent sagde, at de vil overvåge på et så tidligt tidspunkt, at der ikke er noget for dommeren at tage stilling til. Men det er så også at erkende, at man ønsker at foretage målrettet overvågning af danske borgere i udlandet på et meget løst mistankegrundlag.«

Statsministeren har ikke ønsket at kommentere sagen.