Hvorfor er danskerne ligeglade med at blive overvåget?

Danskerne er trygge ved staten, men usikre over truslen fra terrorisme.

Den blanding får danskerne til at acceptere overvågning af selv de mest private forhold. En accept, der ikke ser ud til at stoppe foreløbig og kan føre til meget mere overvågning i fremtiden.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter efter det nyeste tiltag fra regeringen - antiterrorpakken, der i vid udstrækning udsætter danskerne for mere overvågning.

Regeringens nye antiterrorpakke vil give Forsvarets Efterretningstjeneste lov til at overvåge og aflytte danskere i udlandet uden en forudgående retskendelse. En beføjelse, der er mere vidtgående end mulighederne for efterretningstjenester i USA og Storbritannien, vurderer flere eksperter.

Alligevel accepterer danskerne tilsyneladende det nye tiltag, og det er symptomatisk for samfundsudviklingen, mener filosof Arno Victor Nielsen.

"Det er et udtryk for, at vi har mere tillid til staten end tidligere. Før opfattede man staten som et redskab for de magtfulde. Nu opfatter vi staten som en mor, der skal beskytte os. Derfor ser vi ingen grund til at begrænse statens muligheder for at passe på os," siger filosof Arno Victor Nielsen.

Hans vurdering bakkes op af lektor og forsker fra Aarhus Universitet, Peter Lauritsen, der forsker i brugen af overvågning og dets konsekvenser for samfundet.

Han mener, at danskerne bl.a. har stor tillid til, at overvågningen bliver udført ordentligt og ikke rammer de forkerte.

"Mange tænker, at de fint kan leve med overvågning, hvis det kan forhindre og opklare eksempelvis terror. Meget af det overvågning, vi diskuterer, mærker folk ikke som noget, der genererer dem," siger Peter Lauritsen.

Derfor accepterer danskerne at blive overvåget af bl.a, sundhedssystemet i form af screeninger og sundhedstest og på gaden af overvågningskameraer, mener Arno Victor Nielsen.

En ny måling foretaget af Megafon viste i sidste uge, at hver anden dansker ønsker mere overvågning på gaderne.

Tidligere målinger har vist, at 85 pct. af danskerne er uenige i, at der for meget overvågning i samfundet, mens 82 pct. mener, at videoovervågning giver dem tryghed.

På samme måde bliver forslag som at overvåge danskere i udlandet uden retskendelse umiddelbart accepteret af danskere.

"Jeg tror, at mange vil have den holdning, at hvis man kan fange potentielle terrorister på den måde, så er det okay. Det kommer meget an på, hvilken type overvågning, der er tale om. Jo længere væk, det er fra os selv, jo mere ligeglade er vi over for det. Hvis det kommer tættere på os, tager vi i stigende grad stilling til det og bliver mere kritiske," siger han.

Samtidig bliver overvågning konstant mere udbredt, hvilket skubber udviklingen yderligere op i fart, mener Arno Victor Nielsen.

"Vi vænner os til at blive overvåget trin for trin. Det betyder, at mennesker, der ikke har gjort noget, også accepterer at blive overvåget," siger han.

Spørgsmålet er, hvor langt overvågningen vil gå, før befolkningen begynder at protestere over udviklingen.

"Så længe man ikke synes, at staten er noget, man skal bekæmpe, vil udviklingen fortsætte. Der er næsten ikke nogen, der synes, at staten er farlig længere. Derfor aner jeg egentlig ikke nogen grænse for, hvor meget vi accepterer, at staten kontrollerer," siger Arne Victor Nielsen.

Også Peter Lauritsen mener, at udviklingen kan fortsætte et langt stykke endnu, med mindre der kommer afgørende nye oplysninger om overvågningsmetoderne.

"Hvis der kommer mange eksempler på, at almindelige mennesker kommer i klemme i overvågningssystemer, eller at informationerne bliver misbrugt, kan det godt være, at folk ændrer holdning. Men så længe man har en fornemmelse af, at overvågning hjælper, vil udviklingen fortsætte langt endnu," siger han.