Udkantsborgmestre: Fri os for flere arbejdsgrupper

Der er bestemt ikke brug for flere arbejdsgrupper, og det er helt forkert at påstå, at Udkantsdanmark bliver rigeligt belønnet af udligningsordninger og puljer.

Sådan siger en række borgmestre fra såkaldte udkantsområder efter et nyt tiltag fra ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S).

Ministeren vil nedsætte en ny arbejdsgruppe, der skal analysere problemerne i udkantsområderne, og han siger samtidig, at landets udkantskommuner har fået mange millioner i puljer og ordninger.

Men der er brug for helt andre tiltag for at redde udkantsområderne, mener flere borgmestre, som nævner bedre udligningsordninger, bedre infrastruktur og skattemæssige fordele til borgere i udkantskommuner.

Borgmestrenes ønsker er i klang med mange danskeres holdning til yderområderne i Danmark, viser en ny meningsmåling i Jyllands-Posten i dag.

Her svarer næsten 80 procent af de adspurgte, at yderområderne skal have ekstra økonomisk støtte at opretholde bl.a. lægehuse og skoler.

Svaret fra Carsten Hansen er blandt andet en arbejdsgruppe på tværs af flere ministerier, der skal analysere udkantsproblemerne.

Men der er ikke mere at afdække. Nu skal der løsninger til, mener borgmesteren i Morsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V).

”Jeg er overrasket over, at man kan komme med sådan et forslag. Der er ikke behov for at afdække mere i arbejdsgrupper og ekspertudvalg. Jeg ser det som et forsøg på at skyde sagen til side, fordi ministeren ikke har et reelt ønske om at gå ind og finde løsninger,” siger han til Jyllands-Posten.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter mener, at regeringen allerede har gjort meget for at hjælpe ydrekommunerne.

Han fremhæver over for Jyllands-Posten, at man bl.a. har indført udligningsordninger, der giver støtte til kommuner som Langeland Kommune.

Den opfattelse bliver imidlertid ikke genkendt hos borgmesteren i Langelands Kommune, Bjarne Nielsen (V).

”Det er en helt forkert fremstilling, ministeren kommer med, for den kommunale udligning er jo helt uretfærdig. Mange ting er helt skæve, og man bliver nødt til at lave en udligningsreform, eller også skal puljen for vanskeligt stillede kommuner forhøjes,” siger han.

Også borgmester Hans Ejner Bertelsen fra Morsø Kommune mener, at der er brug for helt andre tiltag for at løse problemet i udkantsområderne.

Han ønsker midler fra staten til at finansiere tiltag, der kan få flere borgere til at blive i og flytte til området, bl.a. ved at forbedre infrastrukturen.

”For et område som Mors ville det være et kæmpe løft, hvis vi havde en direkte forbindelse til motorvejen. Samtidig skal vi have fibernettet og mobildækningen helt i top, så det fungerer i hele området. Det ville tiltrække virksomheder og indbyggere,” siger han.

Samtidig mener borgmestrene fra både Langeland og Morsø Kommune, at man kunne lave bedre kørselsfradrag for borgere i yderkommuner.

I øjeblikket kan borgere fra ni udkantskommuner få et højere kørselsfradrag end normalt, hvis de har mere end 60 km fra hjemmet til arbejdspladsen.

Hvis der ikke sker forbedringer af udkantsområderne, kan der ske store ændringer for områderne inden for 10 år, vurderer Bjarne Nielsen fra Langelands Kommune.

”Hvis vi bliver ved med at miste borgere, får vi svært ved at overleve. Hvis ikke regeringen gør et eller andet, brækker Danmark over, så vi har store byer og rige kommuner over for små kommuner. Danmark bliver delt i to lag,” siger han.

Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), er også ved at være træt af snakken om hjælp til Udkantsdanmark og ønsker sig en langsigtet plan på området.

”Lad nu være med alt det der snak om fattighjælp, støtte og flere penge til yderområderne. Landet er ved at knække over, så man burde skynde sig at nedsætte en urbaniseringskommission med de bedste folk i landet til at kigge på, hvad der sker, hvis det her fortsætter,” siger han til Ritzau.