Tidligere PET-chef: Politiet slår jernring om København

Politiet står foran en omfattende opgave i forsøget på at fange gerningsmændene til skyderi ved et debatmøde.

Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), forklarer, at politiet holder øje med alle omfartsveje omkring København i forsøget på at fange gerningsmændene til et skyderi ved et debatmøde på Østerbro.

- Først og fremmest er politiet i gang med en politiaktion med fokus på spærreplaner.

- Politiet placerer poster rundt omkring centrale steder, hvor man formoder, at flugtvejene vil være, og man håber derved at kunne identificere en mistænkelig bil og få uskadeliggjort gerningsmændene, siger Bonnichsen.

- Det handler om at forhindre, at gerningsmændene flygter og eventuelt forlader landet. Alle omfartsveje rundt omkring København kigger politiet på. Der lægges forskellige ringe rundt omkring København. Det er meget omfattende, siger Bonnichsen.

Politiet betragter skyderiet i København som et attentatforsøg på den svenske kunstner Lars Vilks, der var til stede ved debatmødet med titlen "Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed".

Vilks er kendt for sin Muhammedtegning, men han er uskadt. Den franske ambassadør, som også deltog ved debatmødet, er ligeledes uskadt.

Til gengæld er en mand blevet dræbt, mens tre politibetjente er blevet såret af skud, har politiet bekræftet.

Bonnichsen forklarer, at det er uhyre vigtigt at få spærret flugtvejene godt af, så situationen ikke eskalerer yderligere.

- Det er meget vigtigt med disse spærreplaner, så det ikke ender som i Paris for nylig med gidseldramaer og det hele.

- Politiet er inde i en intensiv fase nu, siger han med henvisning til terrorangrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo i sidste måned.

Den tidligere PET-chef vurderer desuden, at PET vil afhøre personer, som kunne sympatisere med gerningsmændene.

- PET graver i sit materiale for at finde ud af, om det her passer ind i noget andet. Kan det give nye spor? Kan det være med til at identificere gerningsmændene? Det er oplagt at gøre i denne sag, siger han.

Politiet har efterlyst og fundet en bil - en mørk VW Polo - som gerningsmændene flygtede i.

Attentatforsøget fandt sted lidt før klokken 16 lørdag. Der var bevæbnede betjente til stede før arrangementet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.