Christiania rammes af ny politisk kritik: Fristaden i problemer med statsaftale
Christiania har ifølge Bygningsstyrelsen svært ved at leve op til sin aftale med staten om tildeling af boliger.
Når et hus eller værelse bliver ledigt på Christiania, gælder der strikse regler for, hvordan nye beboere udvælges. Det er dikteret af en kontrakt med staten fra 2011. Men Christiania har ifølge Bygningsstyrelsen haft svært ved at overholde aftalen om en åben og gennemskuelig boligtildeling.
»Bygningsstyrelsen vurder, at fonden som udgangspunkt har haft vanskeligt ved at leve op til aftalens præmisser for tildeling af boliger på Christiania. Dette gælder både i forhold til annoncering af ledige boliger og dokumentation for afslag på boliger.«
Konklusionen stammer fra dokumenter, som regeringen den 30. januar uddelte til Folketingets ordførere. Styrelsen skriver dog også, at »udviklingen går i en positiv retning«.
Alligevel er situationen ifølge Venstre alvorlig.
Det er kendt for alle, at der er et par områder på Christiania, hvor man ikke lever op til aftalen om, at boligtildeling skal foregå på den og den måde.Knud Foldschack, advokat og bestyrelsesmedlem
»Nok bevæger det sig i den rigtige retning, men der er lang vej igen for Christiania,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V), som kritiserer »al den lukkethed, der er på Christiania«.
»Hvis Christiania skal overleve, skal der fornyelse ind derude. Så skal man have en anderledes beboersammensætning. Sagt på en anden måde: Ud med rockerne og dem, der har rockerforbindelser. Ind med nogle nye beboere.«
Trods sine liberale holdninger til mange ting, må christianitterne ikke selv styre boligtildelingen uden om statsaftalen, siger Lauritzen.
»De skal leve op til aftalen. De har en meget lukrativ aftale, hvor der er nogle få ting, som staten kræver til gengæld. Bl.a. at der er lige vilkår for alle, når det handler om at blive en del af Christiania.«
Raseri over statsgaranti
I sidste uge viste det sig, at Christiania også har svært ved at leve op til den del af statsaftalen fra 2011, som handler om, at fonden bag fristaden har økonomisk ansvar for genopretning af en række bygninger i området. På grund af afslag fra realkreditinstitutter på låneanmodninger, har christianitterne set sig nødsaget til at bede om 100 pct. statsgaranti fra staten til lån. I dag garanterer staten 80 pct. Men ønsket blev mødt med hård politisk modvilje fra især de borgerlige partier. Også langt ind i Socialdemokraternes folketingsgruppe var der utilfredshed med garantiforslaget, som De Radikale støttede.
De Konservatives politiske ordfører, Mai Henriksen, er skuffet over, at aftaleproblemerne mellem staten og Christiania-fonden åbenbart gælder mere end ét punkt:
»Christiania skal normaliseres. Der skal være samme vilkår der, som alle andre steder. Når der så er flere steder, hvor det ser ud som om, at det er en udfordring, så synes jeg, at det er en falliterklæring. Regeringen bør simpelthen stramme sig an.«
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R). Men ifølge Socialdemokraternes gruppeformand, Leif Lahn Jensen, vil ministeren løse sagen:
»Nu vil regeringen sætte sig sammen med partierne og finde ud af, hvordan de løser Christiania-problematikken. Det er noget med, at når ministeren arbejder videre med spørgsmålet om lånene, så må de tage det andet spørgsmål her med også.«
»Karsten et-eller-andet«
Advokat Knud Foldschack, som udtaler sig på vegne af Fonden Fristaden Christiania, anklager politikerne for populisme:
»Rent politisk valgkampsflæsk,« kalder han sidste uges politiske kritik.
»Politiet og kommunen roser Christiania, fordi vi er nået så langt. Så er det da interessant, at fordi ”Karsten et-eller-andet” synes, det er spændende, så får han hele medieverden til at sige, at det er også for galt.«
Foldschack har ikke modtaget klager over boligtildelingen.
»Hvis nogen er utilfredse, skal de klage,« siger han, men afviser ikke, at der kan være problematiske enkeltsager alligevel:
»Det er kendt for alle, at der er et par områder på Christiania, hvor man ikke lever op til aftalen om, at boligtildeling skal foregå på den og den måde. Men ligesom i det øvrige samfund lever man op til aftalen i 9 af 10 tilfælde. Der er et enkelt område eller to, hvor jeg ikke ved, om de lever op til aftalen, men hvor vi ikke kan få det dokumenteret.«