Det kører stadig for kronprinsen

Kronprins Frederik har fortsat stormende opbakning fra danskerne på trods af uheldige ture over Storebælt. Han er stadig egnet som konge, viser måling.

Artiklens øverste billede

Men mediestormen om kronprinsens køreture har tilsyneladende ikke rokket ved danskernes støtte til ham – opbakningen til frømanden, som engang skal være konge, er fortsat enorm.

85 procent af de adspurgte svarer i en ny meningsmåling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten ja til, at kronprins Frederik er "værdig til at blive konge."

7,9 procent svarer nej.

Samtidig ønsker et overvældende flertal af danskerne (79 pct.) at bevare kongehuset, som det ser ud i dag. Sidst samme spørgsmål blev stillet var i maj 2014, og dengang var svaret stort set identisk med i dag.

Dermed er der ingen væsentlige ændringer at spore efter bro-balladen.

Det havde historiker og kongehuskender Lars Hovbakke Sørensen heller ikke forventet:

"En enkeltepisode vil ikke forrykke det store, men hvis der kommer flere lignende sager, hvor det kan opfattes sådan, at kronprinsen kun tænker på sig selv og er hævet over den øvrige befolkning, så kan det begynde at sætte sig markante spor i meningsmålingerne."

Det viser erfaringerne fra lande som Sverige, Storbritannien, Belgien og Spanien, hvor kongehusene har oplevet større befolkningskriser de seneste år, påpeger Lars Hovbakke.

"Hvis et kongehus sender signaler om, at man synes, man kan tillade sig mere end andre – ja, nærmest hvad som helst – så kommer de moderne kongehuse i problemer," forklarer han og nævner som eksempler, at den spanske konge fik hård kritik for at tage på politisk ukorrekt elefantjagt i Afrika, og at den svenske kong Carl Gustafs popularitet styrtdykkede efter en påstået tur på stripklub.

Men kongehusene er jo netop hævet over os andre. Er det ikke sagens kerne?

"Ja, men der er forskel på at have særlige privilegier og på i hvilken grad man vælger at udnytte dem. En anden ting er, at Storebælts-episoden er helt speciel, fordi den potentielt handler om liv eller død," siger Lars Hovbakke med henvisning til, at Storebæltsbroen var lukket af sikkerhedshensyn og den kraftige storm Egon.

Men da en glad kronprins lørdag ankom til Boxen i Herning, hvor årets danske sportsnavne blev hyldet, sagde han til ugebladet Her&Nu, at han lige akkurat var nået over Storebælt "et minut i lukketid".

Det viste sig at være, hvad man kunne kalde en nødløgn, for broen var allerede lukket for al trafik, da "Krone 7" var kørt fra Sjælland til Fyn tidligere på eftermiddagen – og også da kronprinsen blev kørt retur senere på natten.

"Fuldstændig uforsvarligt" og "grænsende til livsfarligt" lød det efterfølgende fra Sund og Bælts direktør Leo Larsen.

Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested afkrævede justitsminister Mette Frederiksen (S) svar på, hvem der tog beslutningen, mens flere Venstre-politikere omvendt bakkede op om kronprinsen og kritiserede, at han måtte beklage.

Stormen Egon gav i weekenden vindstød på op til orkanstyrke. Flere steder i Danmark blev trafikken lammet, og Storebæltsbroen blev af sikkerhedshensyn lukket for al trafik lørdag eftermiddag og 14 timer frem.

At sagen nærmest er enestående bekræftes af, at kongehuset udsendte en beklagelse på vegne af kronprinsen. Ifølge Lars Hovbakkes hukommelse skal man helt tilbage til 1992, for at finde et lignende eksempel.

Dengang havde kronprinsens daværende kæreste uden kørekort sat sig bag rattet med kronprinsen på passagersædet og trillet nogle få meter væk fra Copenhagen JazzHouse efter en nytårsfest. Turen endte med en tur på politistationen for spritkørsel.

"Det er det seneste eksempel, jeg kan komme i tanke om, som minder om bro-sagen. Fra andre kriseramte kongehuse ved vi, at det altid hjælper at beklage, hvis man har gjort noget galt," siger Lars Hovbakke.

Helt upåvirkede af bro-sagen – eller brogate, som den hurtigt blev døbt på sociale medier – er danskerne dog ikke.

En Megafon-måling, som Politiken har fået udført viser nemlig, at 55 pct. af danskerne ikke synes, det var i orden, at prinsen passerede broen, mens 25 pct. synes, at det var.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.