Fanger løslades til hjemløshed

Kriminalitet: Og udsigten til en midlertidig bolig kan føre til yderligere kriminalitet, for et fast sted at være er afgørende for at blive en lovlydig borger, lyder det fra fagfolk.

Artiklens øverste billede
I loven står der, at løsladte skal have et »passende ophold«. Det kan man dog ikke kalde det, mange får, mener John Hatting, formand for de civilt ansatte i Kriminalforsorgen.

Når de indsatte forlader landets fængsler for at blive prøveløsladt, skifter knap 40 pct. cellen ud med en sofa og et midlertidigt ophold hos en bekendt, et familiemedlem eller et herberg for at få tag over hovedet.

Det viser en ny opgørelse, som Kriminalforsorgen har foretaget fra marts til oktober i år, og som bliver offentliggjort mandag i fagbladet Boligen, der udgives af BL - Danmarks Almene Bolger. Tallets størrelse overrasker og bekymrer flere af landets retssociologer og kriminologer.

»Det er bekymrende set i lyset af, at boligsituationen er så afgørende for at undgå, at de løsladte begår endnu mere kriminalitet,« siger forsker i socialt udsatte ved SFI Lars Benjaminsen.

Tal fra Kriminalforsorgen viser, at mere end en tredjedel af de løsladte vender tilbage til kriminalitet inden for to år. Og retssociolog ved Syddansk Universitet Annette Olesen beskriver i sin forskning en dominoeffekt, hvor den manglende bolig kan betyde, at man ikke har nogen folkeregisteradresse. Uden en folkeregisteradresse kan den løsladte ikke få udbetalt sociale ydelser, indtil man har fundet et job.

»Og så kan tanken nemt opstå, at der da i det mindste er noget, man er god til: kriminalitet,« siger hun.

I loven står der, at løsladte skal have et »passende ophold«. Det kan man dog ikke kalde det, mange får, mener John Hatting, formand for de civilt ansatte i Kriminalforsorgen.

»Det er en social katastrofe, at vi må løslade på de vilkår. På trods af alle de anstrengelser, som er gjort, kan vi nu se, at systemerne spiller fallit. Sagen er, at hvis vi ikke hjælper dem, dukker de op i fængslet igen,« siger han.

Staten betaler for fængselsopholdet, mens kommunerne står for en del af udgifterne i forbindelse med prøveløsladelser, og fagfolk peger på, at hvis kommunerne blev pålagt at betale en del af fængselsopholdet, havde de et større incitament til at sørge for, at løsladte ikke ryger bag tremmer igen.

Justitsminister Mette Frederiksens (S) kommentar på mail er, at hun er klar til at se på, »om vi kan gøre endnu mere for at sikre, at indsatte kommer tilbage til et nyt og bedre liv ude i samfundet«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.