Den dag det regnede med døde gæs...

De var der formentlig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Sådan lyder konklusionen om 24 bramgæs' andel i et besynderligt fænomen, der indtraf torsdag ved 10-tiden på Brian Rostgaard Andersens store gård Bimpel ved Tønder.

Han sad på sit kontor på gården under et lokalt uvejr med torden og lyn, da han pludselig så noget komme flyvende gennem luften. Sekundet efter lød der et stor brag; derefter fulgte flere brag, og nogle sekunder efter havde han talt omkring 10 brag.

"Jeg troede, at det var tagplader, der var røget i uvejret, men da det blev opholdsvejr og vi kom udenfor, kunne vi se, at det var bramgæs. Døde bramgæs," fortæller Brian Rostgaard Andersen.

Inden for en diameter på 150 til 200 meter fandt gårdejeren og hans driftsleder, Frank Berndt, 24 døde bramgæs. Nogle af dem lå på tagene på gården, og flere af dem havde boret sig gennem tagpladerne.

Et af de døde gæs blev fundet på en nærliggende mark, og Brian Rostgaard Andersen tror, at mandefaldet blandt gæssene kan have endnu større.

"Mon ikke der ligger flere ude i landskabet, som ræven har taget sig af," spørger gårdejeren, som undrede sig så meget over naturfænomenet, at han ringede til DMI's lynekspert, seniorklimatolog John Cappelen.

Og her var der både fakta og noget der kunne ligne en forklaring at hente.

Cappelen kunne blandt andet bekræfte, at kraftige byger havde udløst voldsom lyn- og tordenaktivitet over området på det pågældende tidspunkt.

LINK: Fakta om lynnedslag

Ud fra denne oplysning og Brian Rostgaard Andersen beskrivelse af de døde gæs begyndte Cappelen at stykke en forklaring sammen. Blandt andet fæstede han sig ved, at den nedstyrtede gæs havde en svag "brændt" lugt.

Cappelen siger, at der kan være to årsager: Enten er gæssene fløjet ind i et elektrisk felt som har slået dem ihjel, eller også er de blevet slået bevidstløse af trykeffekten fra et lyn og er blevet dræbt ved styrtet mod jorden.

"Jeg forestiller mig, at gæssene har fløjet i en formation, muligvis på vej sydpå, og er fløjet ind i et elektrisk felt. Muligvis har de fået noget strøm igennem sig, formentlig ikke så meget, for de er ikke synligt forbrændte. Eller de kan være blevet slået bevidstløs af den chokeffekt, der indtræffer ved et lynnedslag," forklarer John Cappelen, som tilføjer, at der ikke skal en særlig stærk strømkilde til for at slå et hjerte på en gås ud.

Lyn og torden er sjældne om vinteren

Langt størstedelen af uvejr med lyn og torden - omkring 85 procent - rammer Danmark i juni, juli og august. Andre 5 pct. falder i maj, 5 pct. i september, og de resterende 5 pct. indtræffer i "den kolde tid" fra oktober til april.

"Det er ikke et fuldstændigt usædvanligt fænomen, men det er heller ikke så ofte, at det indtræffer," siger John Cappelen om december-uvejret.

Han tilføjer, at det ikke er et ukendt fænomen, at dyr rammes og dræbes af uvejr. Det er tidligere sket, at det har regnet med fugle fra himlen, og der er også tilfælde, hvor køer enkeltvis eller i grupper er fundet døde på marken.