Bukarest begraver sine døde
Den rumænske hovedstad begravede sine døde tirsdag. Samtidig frigav Fronten til Fædrelandets Frelse sammensætningen af et nyt overgangsstyre efter henrettelsen af præsident Nicolae Ceausescu og hans hustru.
BUKAREST
Fronten lovede frie parlamentsvalg i april med deltagelse af flere partier.
Et brøl af begejstring steg til vejrs fra tusinder af mennesker samlet på pladsen foran det udbrændte præsidentpalads, da arbejdere viste sig på taget af det nu opløste kommunistpartis hovedkvarter og fjernede en kæmpemæssig lysreklame med ordene ”længe leve Rumæniens Kommunistiske Parti”.
Skyderierne døde hen
Skyderierne døde hen overalt i Rumænien i løbet af tirsdagen. Flere en bombe eller to hørtes i Bukarest. Ud på aftenen virkede hovedstaden rolig.
Bygningerne omkring den centrale plads i Bukarest er alle mere eller mindre ødelagte efter fire dages heftige kampe mellem fædrelandsfrontens tilhængere og Ceausescu-tro sikkerhedsstyrker. Pladsen beskyttes af et halvt hundrede kampvogne. Deres kanoner er rettet mod det førhen så elegante palads, der nu ligger hen som ruin. Den hæslige partibygning er derimod sluppet nogenlunde uskadt.
Også det berømte Universitetsbibliotek er forsvundet. Kuplen er faldet ind. Kun de nøgne mure står tilbage som et tragisk, røgsværtet monument over Rumæniens fornemste bog- og manuskriptsamling, der blev flammernes og bombernes bytte. I paladset skal uvurderlige malerier af blandt andet Rembrandt, Boticello og Murillo være gået tabt.
En endeløs række af grave
Fra tidlig morgen var arbejderne i gang ude ved Isallu Kirkegården i Bukarests sydlige udkant. Mens grædende efterladte ventede hag et hegn, gravede flere hundrede mænd række efter endeløs række af grave i grønsværen mellem kirkegårdsmuren og hovedstadens sydlige udfaldsvej.
Senere fulgte ligene, mellem 400 og 500, de civile ofre for weekendens desperate kampe.
Der udspilledes rørende og hjerteskærende scener, som de døde, fortrinsvis unge mennesker, blev stedt til hvile. Baddi Venerians forældre dækkede deres søns grav - som rumænsk skik byder - med blomster, levende lys, mønter, æbler og pakker med kiks. Med sig i døden fik Baddi også et juletræ, pyntet med kringler og fehår. Familiens stolthed og glæde blev 29 år. Han døde lillejuleaften.
»Vi er glade, men vi græder også,« sagde Vadim, en ung bilmekaniker, der deltog i gravearbejdet. »Vi har vundet vor krig. Tyranen er død, men vi har mistet meget.«
Hvor store tab Ceausescus forbryderstyre har tilføjet Rumænien, er ikke til at sige. Det vil tage år, anslår en ledende økonom, at genoptage det naturligt rige land.
Meddelelse om henrettelsen af præsidentparret udløste dyb tilfredshed i den rumænske offentlighed. Ingen anden europæisk hersker var så forhadt som Nicolae Ceausescu. Men i tilfredsheden blander sig frygt for, at kredse inden for sikkerhedspolitiet skal få held til at kaste Rumænien ud i et nyt mareridt.
Typisk for den oppiskede atomosfære gik der tirsdag rygter om, at den person, næsten alle sætter deres lid til, Ion Iliescu, var forsvundet.