Indland

Danmarks nationalret kommer til at koste 1,2 millioner

Øvelsen med at kåre Danmarks nationalret koster en og en kvart million kroner, oplyser Fødevareministeriet

Danmarks nationalret kan ikke blive millionbøf, så meget står klart forud for torsdagens officielle kåring.

Men hele øvelsen med at kåre nationalretten er en millionaffære, fremgår det af en opgørelse fra Fødevareministeriet.

Helt nøjagtig er der afsat 1,22 millioner kroner fra en pulje i Fødevareministeriet til kåringen, hvor danskerne i titusindtal har stemt på deres favorit-ret fra det danske køkken.

Pengene går til honorar til kokke, trykning af opskrifter, produktion af merchandise og webkommunikation, fremgår det af svaret.

Det har tidligere været nævnt, at afstemningerne ville løbe op i omkostninger på omkring 700.000 kroner, hvor otte egne af landet hver har stemt en ret ind til finaleopløbet, der altså finder sin endelige vinder torsdag.

Bornholm har eksempelvis foreslået stegte sild, fra Fyn var det æbleflæsk, mens der blandt den del af københavnerne, der har deltaget i afstemningen, var flertal for hakkebøffen med de bløde løg.

Udvalgte kokke har så efterfølgende jazzet over de valgte retter, og deres opskrifter og bud på kærlig behandling af nationalretten udkommer efterfølgende til inspiration ude ved landets køkkenborde.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Et ordentligt måltid?
Forsiden lige nu
Om temaet

Når ældre ikke længere selv magter at lave mad, tager kommunerne over. Men mange ældre er undervægtige, og maden er derfor af afgørende betydning for deres livskvalitet og sundhed. Jyllands-Posten sætter i denne artikelserie fokus på den mad, vi tilbyder vores ældre.


Har du input til serien? Kontakt Nola Grace Gaardmand eller Martin Johansen.

  

 

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Redaktionen anbefaler
  • Kort: Her bor de ældre

    Få et overblik over, hvor der bor flest og færrest ældre. Og se, hvor antallet af ældre er steget med 43 pct. på bare fem år.

    Dagens tegning

    Den vakuumpakkede ældremad får kritik for sin kvalitet.

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her