Annonce
Indland

Sådan kan frafald bremses på ungdomsuddannelserne

Tre års projektarbejde i Øresundsregionen er mundet ud i fire gode råd i kampen mod frafaldet på ungdomsuddannelserne.

Projektet "Preventing Dropout" har i tre år arbejdet med at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne. Arkivfoto: Carsten Snejbjerg /Polfoto

Hvordan undgår man, at unge dropper ud af ungdomsuddannelserne?

Det er det spørgsmål, som projektet "Preventing Dropout" har beskæftiget sig med de seneste tre år.

Fire gode råd og en rapport er nogle af de ting, der er kommet ud af kampen mod frafaldet på ungdomsuddannelserne.

Mogens Andersen, som er rektor på Høje-Taastrup Gymnasium, sidder som styregruppeformand i projektet. Han fortæller, at det lige nu handler om at dele erfaringer med hinanden, så alle kan få noget ud af projektet.

"Vi vil gerne dele vores erfaringer med andre og har omsat dem til disse 4 gode råd, som andre uddannelser kan bruge," siger han.

De fire råd i kampen mod frafald lyder sådan:

  • At vejlede og støtte eleven
  • At skabe fælles organisatoriske værdier
  • At gå tidligt i dialog om den frafaldstruede elev
  • At sætte klare faglige mål for den enkelte elev

Projektet startede i september 2011, og har været støttet af Region Hovedstaden og EU under programmet Interreg IV A. Hovedformålet med projektet har været helt klart fra starten af: At skabe en samarbejdsplatform for ungdomsuddannelser, hvor de kan identificere, udvikle og afprøve metoder for best practice til fastholdelse af elever.

Frafald på ungdomsuddannelser har social slagside

Udover at dele ud af erfaringerne, så har de medvirkende danske og svenske lærere, vejledere og ledere fra 12 ungdomsuddannelsesinstotutioner i Øresundsregionen fået meget ud af projektet.

"Det er ikke, fordi vi ikke har arbejdet med fastholdelse tidligere på mit gymnasium. Men samarbejdet i "Preventing Dropout" har gjort, at vi har fået en større indsigt i, hvordan de gør på andre ungdomsuddannelser og en mulighed for at arbejde med en langt mere systematisk indsats. Og jeg ved, at det også gælder de andre skoler og institutioner, der har deltaget i projektet," siger Mogens Andersen i en pressemeddelelse.

Han er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste at tage med fra projektets tre år.

”En del af eleverne i farezonen føler sig ikke set af os som skole, og at vi ikke forstår deres problemer. Vi har erfaret, at det er underviseren, der virkelig tæller i forhold til at se eleven og være den støttende voksenperson i elevens liv. Men også i forhold til at opstille en læringsstrategi for den enkelte elev og sørge for, at den faglige undervisning giver mening og er forståelig for eleven. Når dette lykkes er vores erfaring, at elevernes indlæring og parathed for undervisningen stiger," forklarer Mogens Andersen.

Hash-hunde rykker ind på uddannelser

Men det er ikke kun i vejledningskontorerne og klasselokalerne, at forandringen og indsatsen skal finde sted. Projektet har også vist, at det er vigtigt at ledelseskontorerne også sætter ind over for frafaldet på ungdomsuddannelserne.

"Som skoleledelse er det super vigtigt, at vi bakker op og støtter lærerne i, hvordan de yder den rette undervisning, ser den frafaldstruede elev og sammen med dem sætter gang i en samlet indsats i organisationen, der har fokus på at mindske frafald. Når vi gør det, så giver det mening og resultater," fortæller Mogens Andersen, der selv har erfaring med ledelse på en ungdomsuddannelse.

Klare faglige krav og mål i undervisningen er lig med læring. Svage elever har brug for at vide, hvilke krav der bliver stillet til dem. Dette skal ske allerede fra dag et i deres skolegang, ellers falder de fra på grund af forskellen. Sådan lyder det i rapporten, der sammenfatter, hvad deltagerne i projektet har fundet frem til.

Projektet "Preventing Dropout" afsluttes med en konference den 20. november på Malmö Börshus, hvor resultaterne og metoderne indenfor undervisning, vejledning og ledelse vil blive gennemgået.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Prioritér nu børnene og de unge

Marianne Gilbert Nielsen, formand, BUPL Århus

Pædagoger med tid og viden gør en mærkbar forskel for alle børn. Men der er ikke afsat penge nok, og der er for få pædagoger.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Debat: Der var engang et yndigt land … hvor blev det af?

Tina Di Caterino
Jeg græmmes over mange danskeres åbenlyse intolerance over borgere med anden etnisk baggrund.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her