Ægtepar har samlet danskere, der vil åbne deres hjem for asylansøgere

Nogle har en kælderlejlighed eller en overetage, de vil stille til rådighed. Andre har en fløj i en landejendom eller et ledigt sommerhus. Og så er der dem, som vil rydde et af værelserne i deres lejlighed, villa eller kollektiv for at give husly til en flygtning eller to.

I løbet af den seneste måneds tid har et ægtepar fra Hasle i Aarhus fået 230 henvendelser fra folk, som tilbyder at åbne deres hjem og indkvartere flygtninge hos sig.

Initiativet hedder husenflygtning.dk, og bag det står ægteparret Betina Bølling og Johannes Nordentoft, der midt i oktober oprettede initiativets hjemmeside i det, de betegner som »afmagt og raseri« over en stribe borgmestres udmeldinger om, at de ikke kan finde plads til at huse de syriske asylansøgere, der flygter hertil fra borgerkrigen i hjemlandet.

»Vi ville vise, at vi er mange private her i Danmark, der både har plads og hjerterum til at hjælpe. Det kan ikke passe, at vi herhjemme lukker døren i for mennesker, der står i en helt kaotisk situation uden tag over hovedet,« siger Betina Bølling, der er børnepsykiater og tidligere har arbejdet på asylcentre her i landet.

»Tænk sig, at vores lille initiativ på så kort tid kan få 230 danskere til at henvende sig med helt konkrete tilbud om i alt næsten 500 sengepladser til flygtninge. Det er meget rørende,« siger Johannes Nordentoft, der til daglig arbejder som rådgiver for ulands-paraplyorganisationen Cisu (Civilsamfund i Udvikling) og derfor kender til flygtninge- og asylproblematikker.

I Hasle-villaens sofaarrangement fremviser han ringbindet, som rummer print af samtlige mails med konkrete indkvarteringstilbud, som ægteparret og støttegruppen indtil nu har modtaget. I mappen er der henvendelser fra alle egne af landet.

Sønnerne tilbyder værelser

Også ægteparrets egen bolig er i spil. Kælderen under gulstensvillaen rummer to gode værelser, et badeværelse, et lille køkken og egen udgang, og i dag er det parrets sønner, tvillingerne Lukas og Simon på 19 år, som huserer i kælderen med deres guitarer, computerspil og velvoksne tv-skærm – når de da ikke har undervisning på gymnasiet.

Men hvis det lykkes at få tilladelse fra myndighederne til at føre den private indkvartering af flygtninge og asylansøgere ud i livet, er drengene parate til at flytte tilbage på deres gamle børneværelser oppe ovenpå for at give plads til f.eks. en syrisk familie.

To forskellige grupper

Johannes Nordentoft forstår ikke, at myndighederne ikke griber chancen og udnytter det potentiale og den velvilje, som private mennesker udviser med initiativer som dette.

Ifølge Udlændingestyrelsen er det afgørende, hvem de private tilbud henvender sig til. For der er to forskellige grupper, der betegnes som henholdsvis asylansøgere og flygtninge.

Den første gruppe, asylansøgerne, er personer, der er kommet til Danmark for at søge asyl. Den betegnelse har de, så længe deres sag ikke er afgjort. Det er Udlændingestyrelsen, som har ansvaret for indkvarteringen af asylansøgerne. De bliver anbragt i asylcentre, som er drevet af Dansk Røde Kors eller af fem større kommunale asylcentre, som Udlændingestyrelsen har udliciteret opgaven til.

Praktiske problemer

Men Udlændingestyrelsen afviser, at disse asylansøgere kan få lov til at flytte ind hos private og begrunder det med reglerne i lovgivningen. Asylansøgerne har en lang række rettigheder og pligter, som det ifølge Udlændingestyrelsen ville være administrativt umuligt at håndhæve i praksis, hvis asylansøgere bor spredt rundt om hos private. Det gælder blandt andet afhøringer hos politi og hos udlændingemyndigheder, undervisning af børn og voksne, aktivering af voksne, udlevering af mad og tøj, adgang til lægehjælp med videre.

Dansk Røde Kors er enig i, at det pga. lovgivningen vil være meget vanskeligt at håndtere en situation, hvor asylansøgere bor hos private. Lederen af Dansk Røde Kors’ Asylafdeling, Anne la Cour Vågen, siger:

»Det er et meget positivt og medmenneskeligt tilbud, at nogle danskere vil åbne deres hjem for asylansøgere. Men vi må erkende, at der er nogle administrative og praktiske problemstillinger, som hindrer det. Dog vil jeg sige, at da vi i september stod i en helt ekstraordinær nødsituation, hvor asylansøgere måtte overnatte i sovesale på asylcentrene, ville det have været en hjælp, hvis asylansøgere kunne bo hos private. Nu er vi imidlertid ude over nødsituationen, og vi har kapacitet nok til at indkvartere asylansøgerne selv,« siger asylchefen.

Men når så en asylsøger har fået opholdstilladelse, betegnes han ikke længere som asylansøger, men som flygtning. Samtidig overgår ansvaret for vedkommende fra Udlændingestyrelsen til den kommune, som flygtningen nu skal ud at bo i.

KL: Sig til, hvis I vil leje ud

Og her kan private initiativer til at huse flygtninge godt komme i spil, siger formanden for kommunernes forening, KL, borgmester i Kalundborg, Martin Damm.

»Private skal være meget velkomne til at kontakte deres bopælskommune og gøre opmærksom på, at de har en bolig, som de gerne vil leje ud. Men man skal være opmærksom på, at sådan en udlejning som udgangspunkt vil være på helt ordinære almindelige lejevilkår, hvor flygtningen skal betale huslejen ud af den ydelse – typisk kontanthjælp – som vedkommende modtager af kommunen,« siger Martin Damm.