»Det er ikke alt, der skal stå i avisen næste dag«

Terror: Siden 1970’erne har journalist Lasse Ellegaard kendt til historien om Jan Stages rolle i mordet på den bolivianske generalkonsul i Tyskland.

Artiklens øverste billede
Den tidligere korrespondent på Information Jan Stage kørte i 1971 flugtbilen efter mordet på den bolivianske generalkonsul i Tyskland. Arkivfoto: Jacob Carlsen/Polfoto

Det var på et motel i Glostrup »engang i 1970’erne«, at Lasse Ellegaard første gang hørte historien om Jan Stages rolle i mordet på den bolivianske generalkonsul i Tyskland.

Om hvordan den danske journalist og forfatter havde siddet bag rattet i den bil, som havde hentet venstreekstremisten Monika Ertl fra den bolivianske guerillaorganisation ELN, efter at hun havde udført likvideringen i generalkonsul Roberto Quiantanilla Pereiras hjem.

Siden har Lasse Ellegaard hørt historien fra den nu afdøde Jan Stage flere gange – sidste gang tilbage i 2001, hvor de to nære venner talte om terrorisme i forbindelse med terrorangrebet den 11. september.

Hvorfor har du siddet med den viden så længe uden at gå videre med den?

»Jeg havde ikke nogen anledning til at gå videre med den. Hvis nogen skulle skrive om den, skulle det være Jan selv. Det var ikke mit bord. Især ikke, når vi var gode venner. Hvad du får at vide over et middagsbord skal jo ikke stå i avisen næste dag.«

Men der er jo tale om medvirken til et mord …

»Ja – men hvis jeg skulle gå videre med alle de ulovlige handlinger, jeg gennem mit virke i bl.a. Israel, Libanon eller Tyrkiet har fået kendskab til, så var der altså ret mange, som sad buret inde – det synes jeg da ikke er min opgave.«

Så du overvejede heller ikke at gå til politiet eller andre myndigheder?

»Nej, det gjorde jeg bestemt ikke.«

Romantiseret tilgang

Flere andre journalister kendte angiveligt til Jan Stages involvering, uden at historien af den årsag kom frem.

Sagen er ifølge terrorekspert Magnus Ranstorp, forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm, et skoleeksempel på den »romantiserede tilgang«, vi ifølge ham har til venstrefløjsterrorisme. Han sammenligner Jan Stage med historien om den svenske journalist og forfatter Jan Guilloi, som var dybt engageret i den svenske venstrebevægelse, og som fra 1967 til 1972 lod sig hverve af den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB. Jan Stage agerede fra 1963 til 1971 spion for den cubanske efterretningstjeneste.

»Der var mange mennesker, som havde dobbelte dagsordener, og historien om Jan Guillou er næsten et spejlbillede af sagen med Jan Stage. Jan Guillou var ikke kun chauffør, han var direkte involveret i forskellige ting – og han er en velrespekteret journalist i dag,« siger Magnus Ranstorp, som i mere end 20 år har forsket i terrorisme.

»Der er en romantisk forestilling om, at venstrefløjsterrorisme ikke er lige så slemt, og om, at den bliver udført for en god sag. Det er underdogs, der kæmper, og der er en forestilling om, at det er lidt mindre ondt, hvis det er venstreorienteret,« fortsætter han og slår fast, at han personligt mener, at det er »meget problematisk« at gradbøje terrorisme på den måde.

Fortryder ikke

Det er i forbindelse med udgivelsen af Morten Hesseldahls nye roman ”Ernestos hænder”, at Lasse Ellegaard for første gang har beskrevet historien om Jan Stages involvering i mordet på Roberto Quiantanilla Pereira.

Han fortryder ikke, at han ikke er stået frem med historien tidligere.

Lasse Ellegaard, mener du, at det, Jan Stage gjorde, var forkert?

»Det får du mig ikke til at tage stilling til. Man kan jo anskue handlingen som en krigshandling. Det var jo ikke hvem som helst, som blev myrdet i Hamborg, det var efterretningschefen for Bolivia, som – så vidt jeg husker – havde tortureret gerningskvindens kæreste og hendes far.«

Men det, Jan Stage medvirkede til, var vel stadig terrorisme. Er nogle slags terrorisme mere acceptable end andre?

»Du kan også sige, at han medvirkede til en krigshandling. Der er da forskel på terrorisme vendt mod civile og så en handling, der foregår i et krigsrum, hvor der står én front over for en anden.«

Hvis romanen ikke var kommet, havde du så fortalt historien?

»Nej, det havde jeg helt sikkert ikke. Jeg gik ikke og tænkte, at nu skulle jeg fortælle den her historie – jeg fortalte den, fordi der nu var en anledning til det.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.