Man skal lytte for at interviewe

Hvis denne fødselsdagsomtale var skrevet af Anders Agger, ville den nok starte med at lægge det grundlæggende spørgsmål åbent frem:

Hvordan gør man egentlig, når man gerne vil fortælle, hvad der foregår i alle afkroge af Danmark? Hvordan får man egentlig adgang til et lille lukket heavymiljø i Vestjylland, til direktørgangen i store firmaer i Vestas og Mærsk, til Jehovas Vidners notorisk lukkede univers, til døende menneskers inderste tanker, mens de venter på livets afslutning på et hospice i Hvide Sande?

Når man ser Anders Aggers dokumentarudsendelser, kan man få fornemmelsen, at en del af svaret ligger i at turde tænke højt. Sådan beskriver han det ikke selv, men i et interview med Kristeligt Dagblad i 2013 forklarede han, at han taler til folk lidt på samme måde, som han gør, når han til en fest får en borddame, han ikke kender.

Det vil sige, at han spørger åbent, giver lidt af sig selv og først og fremmest lytter.

»Jeg bliver nødt til at finde ud af: Hvor er du? Hvor meget må jeg spørge dig om? Nogle gange er det sundt at huske på, at man ikke kan tillade sig mere, fordi der er kamera på. Jeg forsøger at etablere en kontrakt: Hvad er det, der gør ham/hende interessant, og hvorfor vil vi gerne have dem i fjernsynet? Og jeg indvier folk i, hvad jeg gerne vil tale med dem om, og hvad grundtanken er med programmet,« sagde han til Kristeligt Dagblad.

Holdspiller

Anders Agger har, siden han blev ansat i DR i 1989, vist en bemærkelsesværdig evne til at tale med Gud og hver mand. Han blev født i Bøvlingbjerg i Vestjylland og voksede op i et kristent hjem i Juelsminde, hvor man bad Fadervor og talte om næstekærlighed, og gennem hele livet har han spillet fodbold, hvorfor han har meget lidt forståelse for den individuelle kropsdyrkelse i fitnessbølgen. Til gengæld forstår han sig på holdsport og fællesskaber, hvor man skal forstå holdkammeraternes styrker og svagheder for at vinde.

Om det er den forståelse, der gør ham så god til at tale med alle slags mennesker, er et åbent spørgsmål, men han er i stand til at tale med alle om alt.

Han begyndte sin DR-karriere som sportsjournalist og rykkede derfra over i nyhedsafdelingen. Fortællerevnen førte til lidt længere formater på Søndagsmagasinet og endeligt frem til DR Dokumentar. Her har han stået bag ”3.z. - gensyn med vennerne” (2002), ”Herlufsholm” (2004), ”Cyklus” (2006), ”Kongehuset indefra” (2010) og ”Sømanden og juristen” (2011). Derudover rejser han land og rige rundt med Anne Hjernøe, og de har sammen lavet serier om Danmarks badehoteller, øer og de tidligere danske øer i Vestindien.

Selvom Anders Agger mest er til de tidsløse emner, rammer han indimellem den buldrende nyhedsstrøm. Det skete for nylig, da formanden for Grønlands selvstyre, Aleqa Hammond fra partiet Siumut, blev fanget i en bilagsskandale. Mens grønlandske ministre gik af og de fleste medier prøvede at finde ud af, hvem Aleqa Hammond er, kunne DR sende ”Grønland indefra”, for Anders Agger havde fulgt hende for at finde ud af, hvordan Grønland egentligt fungerer. Han behøvede ikke en skandale for at interessere sig.